Læsetid: 2 min.

Fornuft og tro er modsætninger

12. april 2007

Kronikken består af tomme postulater, bibelresumeer og bevisførelse på niveau med den berømte syllogisme om hvorfor en kvinde er en sten.

Kronikkens første halvdel bruges på i et ironisk tonefald at gøre nar ad marxister, kulturradikale og intellektuelle (som åbenbart i HBM's optik er et og det samme). Netop disse gudløse typer har for vane at mene, at religionerne er lige, men det er, ifølge HBM, aldeles forkert. Ikke et ord om hvorfor det er forkert; det hævdes blot, at der er tale om "kolossal mangel på viden og indsigt". HBM siger endvidere, at fornuft uden religiøs tro kan lede "lige lukt mod tyranni og diktatur". Heller ikke i dette tilfælde får læserne noget som helst at vide om, hvorfor dette skulle være tilfældet.

Antiintellektualisme

Efter således at have luftet sine anti-intellektuelle, tilsyneladende islamofobiske synspunkter, kommer HBM frem til rationalet bag hele kronikken: kristendommen er ikke fornuftstridig, fordi det står i biblen at gud er fornuftig! HBM skriver triumferende: "Hemmeligheden bag hele vores svimlende tilværelse og den omverden af natur, univers og mennesker, som omgiver den, er og forbliver hos den almægtige Gud selv." Andre af HBM's guldkorn omfatter følgende ytring: "Da Gud skabte verden brugte han sin fornuft og gav dermed noget af sig selv. Gud gik ikke op i verden, da han skabte den, han udtømte ikke sit væsen og sin fylde i den skabte verden, men skabte den med en fornuft, der lader hans egne menneskelige skabninger skimte og ane Gud som den egentlige bagvedliggende årsag og opretholder." Her er der åbenbart tale om netop den viden og indsigt, som HBM mener i så høj grad mangler hos nutidens såkaldte 'religionsforagtere'.

Et sandt eventyr

Personligt ved jeg ikke om jeg skal le eller græde, men ender nok med en kombination. Den måde, hvorpå HBM fuldstændig undlader at forholde sig til, endsige nævne, nogen form for videnskabelige opdagelser og landvindinger er ærlig talt beskæmmende. Johannesevangeliet bliver ikke til sandhed blot ved at blive refereret endnu engang, men det er åbenbart HBM's holdning.

Ergo: der er ingen modsætning mellem kristendom og fornuft, fordi HBM siger det, og fordi det står i en bog med fortællinger nedskrevet af ukendte personer for langt over tusind år siden. Skulle man følge denne 'logik' helt til dørs, er alle teorier, historier, postulater og eventyr sande, blot der er nogen som påstår at de er sande. Jeg vil til stadighed mene, at det er decideret farligt at ophøje en overordentlig gammel tekst, som oven i købet gennem tiderne er blevet redigeret således at den bedre passer til det formål man vil bruge den til, til endegyldig sandhed.

HBM må selvfølgelig tro på hvad han vil, men hans kronik har i hvert fald overbevist undertegnede om, at kristendom (og religiøs tro i det hele taget) og fornuft er absolutte, diametrale modsætninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her