Læsetid: 4 min.

Fornyelse eller ...?

15. april 2002

Selvfølgelig er jeg skuffet over resultatet, der betyder, at Enhedslistens EU-politik forsætter uændret. Jeg tror de delegerede følte trang til selvbekræftelse...
Keld Albrechtsen

DANMARKS RADIOS avis havde klokken 20 lørdag aften naturligvis et indslag om Enhedslistens behandling af sin EU-ordfører, Keld Albrechtsens forslag til fornyelse af den danske venstrefløjs EU-politik. Meget havde man ventet af den dristighed, hvormed Enhedslisten vil sætte dagsordenen for det 21. århundrede præget af en globalisering under USA’s næsten enerådige dominans, men at Radioavisen i sit indslag ligefrem kunne meddele, at der nu er kræfter i Europa, som vil have Rusland optaget i EU, overgik dog de vildeste fantasier om fornyelseskraften på den danske venstrefløj. Indtil det blev klart, at kravet om den totale anerkendelse af Vestens tidligere socialistiske arvefjende ikke kom fra Enhedslisten, men fra Italiens ministerpræsident Silvio Berlusconi. Og sådan er det hele vejen igennem.
Hvordan det i virkeligheden og ikke virtuelt gik på Enhedslistens årsmøde i lørdags med Keld Albrechtsens behjertede forsøg på at rejse en venstreorienteret offensiv mod det danske EU-forbehold, som fritager Danmark fra at være forpligtet af EU’s mere anstændige behandling af flygtninge end den nuværende danske, og mod det danske EU-forbehold, som afskærer Danmark fra at deltage i EU’s fredsskabende og -bevarende missioner, så USA ikke skal være alene om ansvaret – og magten behandles på side fire og skal ikke gentages her. Men da Berlusconis udmelding – også i lørdags – overhovedet ikke præger søndagsviserne i går, skal tilføjes, at ministerpræsidenten begrundede tidspunktet for fremsættelsen af sit måske verdenshistoriske forslag med det værtskab for et topmøde mellem russerne og EU, som Italien har påtaget sig i maj. Med sine forbehold reducerer Danmark (og Enhedslisten) ikke alene sin indflydelse på forløbet af dette topmøde, behandlingen af Rusland bliver derved også en endnu fjernere udfordring for den danske befolkning (og venstrefløj), end den ellers ville have været. Er det virkelig nuværende og forhenværende kommunisters, venstresocialisters, maoisters og andre socialisters dagsorden for det 21. århundrede? Eller er det bare virtuel selvbekræftelse af en glorværdig fremtid at se tilbage på?

ØNSKER man ud fra traditionelle venstrefløjsholdninger den tredje verden frigjort fra den amerikanske kapitalismes globale dominans, var det til gengæld opmuntrende, at Information i lørdags kunne meddele, at Enhedslisten på sit årsmøde ville bruge megen tid og energi på forberede den samling af alle venstrefløje i den vestlige verden til kamp mod Bill Gates’ og Microsofts truende eneherredømme over informationsteknologiens, it’s styresystemer, ved at kræve det gratis, patentfrie open source Linux-system indført i alle offentlige, lokale og nationale såvel som internationale, ikke mindst EU-ansvarlige, forvaltninger og senere – via kampe på arbejdsmarkedet gennem bl.a. overenskomstkrav – også i de private sektorer. »Ved at satse på open-source-programmer kan der i u-lande skabes noget af den i dag stærkt manglende kapacitet på it-området,« sagde direktøren for FN’s Udviklingsprogram (UNDP) Denis Gilhooly.
Indtil det blev klart, at Iver Houmark Andersens artikel aldeles ikke skulle forstås som optaktsartikel til Enhedslistens årsmøde om den nye dagsorden for det 21. århundrede, men at det er Kina, som ved valget af open source Linux har sat sig i spidsen for nok en af de mest perspektivrige frigørelseskampe i både den tredje verden og vores vestlige verden, der overhovedet kan føres her ved begyndelsen af globaliseringens og robotiseringens 21. århundrede. Og sådan er det hele vejen igennem.
Her, kun fire måneder før det skæbnesvangre verdenstopmøde i Johannesburg om menneskehedens vækst-psykotiske trusler mod sit eget naturgrundlag med håb om ingåelse af en global aftale – Global Deal – mellem mellem tredje verden og vores rige verden til om muligt at afværge katastrofen, kan man undre sig over en venstrefløj – Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og fagbevægelsen medregnet – som i så ringe udstrækning som tilfældet er, har været i stand til at gøre Johannesburg-mødet og Global Deal til det absolut dominerende hovedtema efter valgnederlaget den 20. november sidste år. Open source og Linux-kampen mod Bill Gates og Microsoft er ellers en oplagt mulighed for at forbinde den globale kamp med de lokale kampe i virksomheder, kommuner, amter og stater på begge sider af Dannevirke – og Atlanten. Men hvordan udnyttes muligheden?

DET ANDET parti, som traditionelt betegnes til venstre for Socialdemokratiet og de radikale, SF, indleder om nu mindre end fjorten dage sit landsmøde og skal give sit bud på fornyelsen. Foreløbig synes SF også at foretrække selvbekræftelsen for fornyelsen. Kampen mod kapitalismen identificeres uden videre med en afvisning af enhver form for marked, som om statsdirigereri er svaret på nyliberalismen. Mens det stadig stigende skel mellem globaliserede symbolanalytikere og stadig flere udstødte fra det globaliserede og robottiserede arbejdsmarked synes helt uden svar fra venstrefløjen.
Og sådan er det hele vejen igennem.

el

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu