Læsetid: 4 min.

En forpjusket tiger

4. december 1997

Jeg står her i dag for at udtrykke min mest dybtfølte undskyldning til folket
Sydkoreas finansminister Lim Chang-yuel

FØRST THAILAND, dernæst Indonesien og i går blev det så Sydkoreas tur til at sige ja tak til et gigantlån fra Den Internationale Valutafond, IMF. Om få dage begynder de første klatter af et samlet beløb på mindst 55 milliarder dollar (ca. 368,5 milliarder kr.) at strømme til Seoul. Det er den hidtil største redningspakke fra IMF, der selv leverer de 21 milliarder dollar, mens resten kommer fra Verdensbanken, Den Asiatiske Udviklingsbank og enkeltlande med Japan og USA som de største bidragydere.
Som altid har IMF knyttet visse betingelser til lånet, men parterne var i går enige om ikke at offentliggøre detaljerne, før IMF's ledelse har godkendt lånet endeligt, hvilket formentlig sker i dag. IMF-direktør Michel Camdessus sagde dog på et presse-møde i Seoul i går, at låneprogrammet omfatter krav om styrket monetær politik, finansielle reformer og yderligere liberalisering af handel og pengestrømme såvel som forbedring af strukturen og ledelsen af sydkoreanske virksomheder.
Ifølge nyhedsbureauerne er den sydkoreanske regering desuden gået med til at dæmpe forventningerne til næste års økonomiske vækst, så målet nu er halveret til tre procent mod tidligere seks.

I TILFÆLDET Sydkorea er der tale om en vaskeægte asiatisk tiger, der nu må reddes ud af en alvorlig økonomisk krise. Sydkorea har i årevis sammen med Taiwan, Hong Kong og Singapore med betydelig stolthed båret tiger-titlen på grund af imponerende høje økonomiske vækstrater. Så godt er det gået, at det internationale samfund med bl.a. Verdensbanken i spidsen har talt om økonomiske 'mirakler', der kunne tjene som eksempler til efterlevelse for andre lande.
Med et historisk tilbageblik er det da også sandt, at Sydkorea har klaret sig godt. Korea-halvøen kom forrevet og kvæstet ud af Anden Verdenskrig efter at have henslæbt første del af århundredet som undertrykt japansk koloni. Korea-krigen i 1950 medførte yderligere ødelæggelser med en deling og skrøbelig våbenhvile i 1953 mellem Nord og Syd, der den dag
i dag endnu ikke har indgået en egentlig fredsaftale.
Med den baggrund in mente er det ganske imponerende, at Sydkorea inden for bare en enkelt generation har udviklet sig fra at være et fattigt landbrugsland til en rig industrination. I 1955 kunne en sydkoreaner højst forvente at leve i 47 år - i dag er tallet 71. I de sidste tre årtier har Sydkorea haft en gennemsnitlig økonomisk vækst på 8,6 procent, hvilket i dag placerer landet som verdens 11. største økonomi.

MEN SUCCESSEN har også haft sin pris, hvoraf en stor del allerede er betalt, mens resten kommer til udbetaling i de kommende måneder og år.
I størstedelen af de sidste fire årtier har sydkoreanerne måttet leve under militære eller civile diktaturer, der i en hysterisk atmosfære af kommunistforskrækkelse undertrykte alle former for frie fagbevægelser, demokratiforkæmpere og alle andre, der ikke var enige i den førte politik.
Den økonomiske vækst er således blevet bygget på et grundlag af civil og faglig undertrykkelse kombineret med et tæt samarbejde mellem den politiske/militære ledelse og storkapitalen, repræsenteret ved Sydkoreas store virksomhedsgrupper, chaebolerne.
Sidstnævnte er en af de grundlæggende årsager til dagens økonomiske krise. Chaebolernes hæmningsløse ekspansion og gældsætning er blevet finansieret af lige så hæmningsløse banker, der til gengæld har haft politikernes velsignelse eller direkte påbud om
at låne ud til bestemte virksomheder, som i årevis har nydt godt af politikernes opmærksomhed.
Sydkoreas fjerde største chaebol, Daewoo-gruppen, meddelte allerede i går, at den som følge af IMF-pakken nu må skære ned på lønudgifterne til de 200.000 ansatte for at klare sig gennem den nuværende krise. Det betyder ikke afskedigelser, men mindre i løn eller et lønstop til næste år, lød det fra Daewoo-ledelsen.

DEN SYDKOREANSKE krise vil uden tvivl betyde flere af den slags løsninger, der vil ramme 'almindelige' sydkoreanere. Finansminister Lim Chang-yuel, der i går sagde undskyld til folket, advarede samtidig om, at redningspakken fra IMF vil betyde nye byrder for befolkningen og nationen.
Alverdens undskyldninger kan ikke dække over, at IMF-pakken langt fra løser krisen, der kommer på et særdeles dårligt tidspunkt. Om kun to uger skal sydkoreanerne vælge en ny præsident, der skal afløse Kim Young-sam. Hvad enten afløseren kommer til
at hedde Kim Dae-jung (tidligere systemkritiker og mangeårig leder af oppositionen), Lee Hoi-chang (tidligere højesteretsdommer og ministerpræsident) eller Rhee In-je (udbryder fra Kim Young-sams regeringsparti) vil vedkommende først kunne indtage præsidentembedet til februar. Krisen kan nå at kradse meget mere indtil da.
Præsidenten og den nye regering vil til den tid få rigeligt at se til for at rette op på økonomien, og det lover ikke godt for et endnu vigtigere problem: Nordkorea. Der tages hul på fredsforhandlingerne i denne måned, men et kriseramt Sydkorea vil efter alt at dømme være mere uvillig til forsoning eller ligefrem genforening med et Nordkorea, der i øjeblikket selv slås med en krise i form af en truende hungersnød.
Desværre har krisen i Sydkorea forvandlet en selvsikker asiatisk tiger til en noget forpjusket udgave af arten, som man næppe skal vente mirakler af i den kommende tid.veb

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu