Læsetid: 4 min.

Forsinket omhu

30. august 2002

Med skridt, det har været lige så langsomme, som de har været små, er det lykkedes for danske lovgivere igennem de senere år at tilnærme reglerne for børsnoterede selskabers regnskabsaflæggelse til den grad af åbenhed, der gælder i de fleste andre veludviklede, kapitalistiske demokratier. Men under de første faser af denne bestræbelse, der har sin oprindelse i 80’erne, skete det under betydelig modstand fra mange af de store erhvervsvirksomheder. De frygtede, at større offentlig indsigt i deres økonomiske forhold ville indebære, at de blev stillet dårligere i den internationale konkurrence. Når det argument kun gjorde behersket indtryk, hang det sammen med, at netop deres udenlandske konkurrenter allerede var underkastet de betingelser, som nu i modereret form blev lagt ned over dem selv.
Men én, markant undtagelse blev der gjort. Rederierne, olieudvinderne, supermarkederene, containerfirmaerne og de øvrige delelementer i det vidtstrakte Mærsk-imperium fik en særstilling. Beretningerne til Københavns Fondsbørs skulle hverken være så detaljerede eller så hyppige som dem, der blev aflagt af andre store virksomheder.
Nu kan det selvfølgelig diskuteres, hvad der menes med en stor dansk virksomhed, når Mærsk-selskaberne bliver brugt som målestok. Vel har Novo Nordisk, Lego, Velux og flere andre gjort det særdeles godt, også i en international sammenhæng. Men i forhold til Mærsk befinder de sig i anden – og mindre – liga.

Skulle nogen have været i tvivl, må denne tvivl være bortvejret ved onsdagens offentliggørelse af Mærsk-selskabernes halvårsregnskab. Tidligere var en sådan form for regnskab slet ikke noget, det alsidige rederi overhovedet ofrede tid på. Nu er selv Rederen nødt til at give oplysninger om, hvordan det rundt omkring i selskaberne er gået inden for de seneste seks måneder.
Men aldrig før har kravet været så konkret, som det denne gang var tilfældet. Ny lovgivning betød, at det familieejede netværk af selskaber ikke længere kunne camouflere, hvor store aktiver det egentlig ligger inde med. Indtil nu har det kunnet klare sig med at angive værdien af disse aktiver til den kurs, der var gældende på anskaffelsestidspunktet. Og da A.P. Møller-selskaberne eksempelvis har store aktieposter, der blev erhvervet i forbindelse med rekonstruktionen af Landmandsbanken i 1924, har der været en voksende diskrepans mellem datidens nominelle anskaffelsessum og værdien af nutidens aktiebeholdning i bankens fusionerede efterfølger, Danske Bank.

Kravet om en opgørelsesmetode, der bragte tallene for selskabernes aktiver lidt nærmere de faktiske forhold, bidrog til at kaste lys over de midler, Mærsk Mc-Kinney Møller som øverste chef kan råde over. Det viste sig, at beløbet er 55 milliarder kroner større end hidtil antaget. At tallet var så stort, kom ganske bag på både danske og internationale analytikere. Hvad der omgående udløste et markant kurshop for imperiets aktier.
De 55 milliarder er sjovt nok et tal, det er meget nemt at sætte i relation til det finanslovsforslag, regeringen netop har fremlagt. I dette forslag lægges der op til, at der skal flyttes rundt på offentlige midler i en størrelsesorden på 5,5 mia. kr. – altså præcis en tiendedel af det beløb, Mærsk-selskaberne hidtil har haft held til at holde uden for offentlighedens kendskab.
Også et andet tal kan illustrere konglomoratets størrelse. Omsætningen i de mange forskelligartede selskaber udgjorde i første halvdel af indeværende år 106 milliarder kroner. Man kan roligt gå ud fra, at den opgørelse er på den konservative side – thi sådan har stilen altid været i rederiet. Og det betyder altså, at den omsætning, som Mærsk Mc-Kinney Møller præsiderer over, udgør omkring halvdelen af den omsætning, der næste år er forudset for den danske stat som helhed.
Skulle nogen have været i tvivl, bekræfter disse tal, at vi har at gøre med en meget magtfuld mand i et relativt lille samfund. Hvad angår evnen til få sin vilje over for det politiske system, kan blot to, sammenhængende tal tjene som en nyttig illustration. I første halvdel af 2002 var der en samlet omsætning på olie- og gasudvindingen i Nordsøen på 5,4 mia. kr. Fortjenesten (før skat) er opgjort til 4,3 mia. kr.
Altså ville det være ganske urimeligt at påstå, at der ikke ved forhandlingen af kontrakterne om disse koncessioner har været udvist den mest minutiøse og rettidige omhu – fra rederiets side. Omvendt kan selv de skarpt opadgående aktiekurser efter halvårsregnskabets offentliggørelse vel næppe fritage de magtfulde redere fra hovedkvarteret på Esplanaden i København for en vis selvransagelse. Der er intet belæg for at formode, at de tal, der nu er fremlagt, ikke er opgjort med den største grad af omhyggelighed. Men hvis det var sket, inden lovgivningen gjorde det pinende nødvendigt, kunne rederiet have undgået at efterlade omverden med det indtryk, at den omhu, der her er blevet udvist, har været temmelig forsinket.

tok

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu