Læsetid: 3 min.

Forsinket opgør med fortiden i Uruguay

Uruguays venstreorienterede præsident, Tabaré Vazquez, er på vej ud i et opgør med landets magtfulde hær, der tilsyneladende ikke vil hjælpe med at finde de modstandere, der blev slået ihjel under landets 12 år lange militærdiktatur
7. oktober 2005

Godt et halvt år efter at Tabaré Vazquez har indtaget Uruguays præsidentpost, er han på vej ud i sit første større opgør med landets militær. Det er opgøret med det tidligere militærdiktaturs metoder og særlig eftersøgningen af forsvundne politiske aktivister, der skaber problemer mellem præsidenten og militæret, fordi militærets officerer tilsyneladende ikke vil hjælpe med at lokalisere ligene af de, der forsvandt under diktaturet fra 1973-1985.

Da den tidligere tandlæge Tabaré Vazquez tidligere på året indtog præsidentpaladset i Uruguay i spidsen for en venstrekoalition af bl.a. tidligere guerillaer og kommunister, var det en omvæltning, der gav genlyd i hele Sydamerika.

Den nye præsident er den første venstreorienterede leder af landet nogensinde, han er en af de mest markante nye venstreledere på kontinentet, og han har ikke været længe om at lægge sig ud med det militær, som styrede landet som et af Sydamerikas sidste militærdiktaturer frem til 1985.

Lig på bordet

Mens diverse højreorienterede regeringer i landet er gået let henover retsopgøret efter demokratiets genindførelse, har Tabaré Vazquez i sin kampagne insisteret på, at de forsvundne modstandere af styret skulle findes.

Efter valget har han holdt sit løfte, og hårdt presset har forsvarets ledelse opgivet steder ved to af dets kaserner, hvor de myrdede skulle være blevet begravet hemmeligt, og hvor retsmedicinere siden sidst på sommeren har gravet efter lig. De har imidlertid ikke fundet nogen, og i øjeblikket svirrer rygterne om, at hærledelsen i virkeligheden blot har fortalt løgnehistorier for ikke at få lokaliseret de døde.

"Det, som de har fortalt, er sandheden, som de kender den. Og eftersom det er det, de ved, er det det, jeg fortæller videre," sagde hærens leder, Angel Bertolotti, kryptisk om de vidnesbyrd, han havde modtaget fra sine officerer om, hvor de døde var begravet.

Det er ikke et svar regeringen er tilfreds med, og her har reaktionen været, at hvis der - bogstaveligt talt - ikke snart kommer nogle lig på bordet, vil det få alvorlige konsekvenser.

Hvor lang er linen?

"Regeringen vil reagere ubønhørligt hårdt," udtalte en repræsentant for regeringen, mens præsidenten ikke lægger skjul på, hele militærledelsen og særligt dens leder, Angel Bertollotti, vil risikere at blive afskediget, hvis de forsvundne ikke bliver fundet.

Det har vakt uro inden for den stadig magtfulde hær, hvor unavngivne kilder ifølge lokale medier har givet udtryk for, at de ikke stiltiende vil acceptere, at regeringen fyrer hærledelsen. Hvad hæren reelt vil gøre, er usikkert, og den mest sandsynlige udgang er, at den på et tidspunkt vil afsløre, hvor i det mindste nogle af de forsvundne er begravet.

Det vil i hvert fald være den løsning, der klart er at foretrække for den nyvalgte præsident, der næppe har lyst til at prøve, hvor lang linen er i et land, hvor militæret kun i meget ringe omfang har været udfordret før, og hvor dele af hans tilhængerskare på den anden side allerede er begyndt at mumle om, at han er for kompromissøgende.

Sort fortid

Uruguay var i slutningen af 1970'erne det land i verden, der havde den højeste andel af fængslede borgere i forhold til indbyggertallet - og nogle af de værste forhold i fængslerne. Mange borgere forsvandt under det 12 år lange diktatur.

Modsat andre tidligere militærdiktaturer som Chile og Argentina, har Uruguay aldrig haft et reelt opgør med fortiden og den udstrakte praksis med at lade politiske modstandere 'forsvinde', som blev udøvet i alle tre lande under militærdiktaturerne i 1970'erne og 80'erne. De højreorienterede regeringer, der styrede landet efter diktaturets fald i 1985, opretholdt en generel amnesti for de ansvarlige i militæret.

Antallet af forsvundne er mindre end i de to andre lande. Men det er kun en brøkdel af dem, der er blevet fundet og formelt anerkendt som ofre af den kommission, militæret selv nedsatte for at undersøge sagerne.

Den nye præsident Tabaré Vazquez havde identificeringen af de døde som et af sine vigtigste punkter under valgkampen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu