Læsetid: 13 min.

Hvad er forskellen?

Ofrene for vores bomber i Riak er lige så uskyldige som ofrene i London, og vi er selv skyld i den terrorisme, der rammer os nu. Så længe vi ikke ønsker at forstå terroristerne, skaber krigen mod terror nemlig flere terrorister, end den fjerne, mener sikkerhedsforskere
16. juli 2005

Politikere verden over har den seneste uge stået i kø for at gentage sig selv og overgå hinanden i fordømmelsens kunst: Terrorangrebene mod London var et attentat mod civilisationen - et angreb på alt det, der betyder noget for os - og vi må forlænge og forstærke krigen mod terror i Mellemøsten, hvis vi vil vinde over terroristerne. Og endnu vigtigere: Vi må for alt i verden ikke forsøge at forklare eller forstå terroristernes handlinger - for så går vi deres ærinde.

Den væsentligste forklaring ligger imidlertid ligefor, og at ignorere den er det far-ligste, vi kan gøre, mener Bjørn Møller, seniorforsker ved Afdeling for Udviklingsforskning på Dansk Institut for Internationale Studier.

"Vi har en eller anden primitiv forestilling om, at kampen mod terrorisme er en almindelig krig, hvor fjenden har et antal soldater, og jo flere vi slår ihjel, jo færre er der tilbage. Men den måde at regne på gælder ikke for terrorister, for terrorist er noget, man bliver, hvis man bliver gal i skralden. Slår vi 100 terrorister ihjel, betyder det ikke, at der er 100 færre, der kan meget vel komme 100 flere. Der skal jo ikke andet end en sindelagsændring til for at blive terrorist. Og den politik, vi fører i øjeblikket, får en selvforstærkende virkning, for jo mere terror, der kommer, jo stærkere argumenterer politikerne for den politik, som er med til at skabe terroren," siger Bjørn Møller.

Måden, vi har angrebet Irak og Afghani-stan på, er ifølge Bjørn Møller med til at forstærke hadet til Vesten i muslimske lande og blandt muslimske befolkningsgrupper i Ve-sten.

"Vi skelner mellem vores bomber i Irak og terroristernes bomber i London og siger, at vi i modsætning til terroristerne ikke dræber uskyldige civile med vilje. Terrorangrebene mod London bliver ikke på nogen måde retfærdiggjort af vores angreb på Irak, men vi accepterer en form for krigsførelse, hvor det er helt uundgåeligt, at der bliver civile ofre, og det er en dårlig undskyldning, at det bare er 'utilsigtede følgevirkninger af krig', for familierne til dem, der bliver slået ihjel, kan jo ikke se forskel. Ofrene er lige døde uanset hvad," siger Bjørn Møller.

"Terrorisme definerer vi som noget, ikke-statslige aktører udfører. Men det er jo bare en definition. Det er ikke fordi, stater slår færre uskyldige civile ihjel eller opfører sig mindre slemt. Tværtimod. Langt de fleste civile, der bliver slået ihjel i verden, bliver slået ihjel af stater, og vi hører til blandt de stater, der gør det i øjeblikket."

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er enig i, at der kan være en direkte sammenhæng mellem Irak-krigen og de terrorangreb, som vi har været vidne til i Vesten de seneste år. Men at sammenligne angrebet på Irak med terrorangrebene i for eksempel London er helt forkert - og meget farligt - mener han.

"Irak-krigen har måske gjort det lettere at rekruttere blandt utilpassede unge i de vestlige samfund, så selvfølgelig har vi et problem der. Men man skal lade være med at stirre sig blind på al-Qaeda, for det, vi snarere står over for, er fanatisme. Terror er jo ikke noget, man udfører med henblik at mobilisere en mening, der kan gøre, at man får opfyldt et politisk mål, for eksempel at vi trækker os ud af Irak og Afghanistan," siger Uffe Ellemann-Jensen.

"Det er klart, at der i enhver krig dør uskyldige civile, men i Irak har det jo ikke som i London været målet i sig selv. Desuden bør man bide mærke i de enorme anstrengelser, som amerikanerne og briterne gjorde for netop at undgå civile tab - blandt andet belært af krigen mod Hitler, som havde enorme civile tab. Omvendt er hele formålet med terror-isme jo at få så mange uskyldige ofre som overhovedet muligt."

Uffe Ellemann-Jensen mener slet ikke, at man bør forsøge at forklare årsagerne til terrorisme eller forstå terroristernes motiver.

"Selvfølgelig vil dem, som har lidt tab som uskyldige tilskuere, have vanskeligt ved at skelne mellem et terrorangreb i London og vores angreb på Irak, men der er stor forskel på at gå ind i en magtanvendelse, som efter min mening havde sin baggrund i et gammelt FN-mandat, og så på det at udøve terrorisme. Det er den forskel, man igen og igen skal slå fast, i stedet for at gå ind og undskylde for og forklare, at terrorisme finder sted. Jeg mener ikke, man kan have forståelse for, at nogen anvender terror - overhovedet. Det, der er så farligt, er, når folk siger: 'uh, det er sandelig skidt, det, der sker ... men'. Det der 'men' er helt ødelæggende for holdningsdannelsen," siger Uffe Ellemann-Jensen.

Jan Øberg, ph.d. i sociologi, direktør i Transnationella stiftelsen för freds- och framtidsforskning i Lund og tidligere leder af Institut for Freds- og Konfliktforskning på Lunds Universitet, mener ligesom Bjørn Møller, at vores handlinger i Irak - og måden, vi omtaler dem på - er uheldig.

"Når det drejer sig om bomberne i London, taler vi om terrorisme, men når det drejer sig om efter sigende 100.000 dræbte i Irak, taler vi om 'utilsigtede følgevirkninger af krig'. Det er ulideligt at se den enorme interesse for 52 dræbte i London, mens der samtidig for et par dage siden blev dræbt 27 børn i Irak, uden at det bekymrer os. Den racisme er med til at skabe terrorismen," siger Jan Øberg.

Med Irak-krigen har vi givet ekstra næring til det problem, som vi hævder at bekæmpe, mener han. Og det er ikke underligt, at islamiske fundamentalister kan mobilisere stadig flere terrorister til kampen mod USA og Vesten.

"Den der fuldstændigt banaliserende ide om, at 11. september var et uprovokeret angreb på et uskyldigt USA, er jo ren propaganda. Vi hævder, at vi er fejlfri, at vi er uskyldige. Men vi forfalsker historien ved ikke at fortælle, at amerikanerne i deres udenrigspolitik gennem 50 år faktisk har dræbt ganske mange mennesker, infiltreret en række samfund, etableret sig militært i 130 lande og skaltet og valtet med regeringer efter behag. Den slags kommer der på et eller andet tidspunkt en naturlig reaktion på."

"Det er absurd at opretholde en sondring mellem 'følgevirkninger af krig' og 'barbarisk terrorisme', for amerikansk udenrigspolitik er i dag den uden sammenligning største terrororganisation i verden. Det så vi også tidligere med bombningen af Serbien og Kosovo, hvor USA med vilje dræbte flere uskyldige i forhold til befolkningens størrelse end de 3.000, der døde under terrorangrebet mod USA 11. september. Men var der nogen, der holdt to minutters stilhed for de døde i Serbien?," siger Jan Øberg.

Ifølge Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty International, betyder vores opførsel i Mellemøsten, at vi underminerer vores egen kamp mod terror. En krig, som koster civile ofre, er ikke nødvendigvis konventionsstridig, men i Irak har vi gentagne gange overtrådt menneskerettighederne og dermed gavnet terroristernes sag.

"Menneskerettighederne forbyder enhver form for terror, og man er nødt til at forholde sig meget kritisk til, hvordan man fører krig. Inden man indledte invasionen i Irak, burde man have lavet nogle vurderinger af, hvad de civile omkostninger ville være, og holdt det op mod det mål, man havde sat sig. Det, vi kan se nu, er, at vi selv med de bedste prognoser ikke kunne have vurderet, at Irak-krigen ville få så mange civile tab, som det er tilfældet," siger Lars Normann Jørgensen.

"Terrorbekæmpelsen er endt i en blind-gyde. Ved at udvise ligegyldighed over for menneskerettighederne og tillade, at både retssikkerheden og det globale forbud mod tortur er skredet, har vi undermineret vores egen målsætning. Vi har været med til at skabe terrorister med de overgreb, som har ledsaget krigen - overgrebene i Guantanamo, Abu Ghraib-fængslet og de afghanske lejre."

Den opfattelse deler Ole Wæver, Professor i international politik på Københavns Universitet. I modsætning til Uffe Ellemann-Jensen mener han desuden, at det er vigtigt at forsøge at forstå og forklare terroristernes motiver.

"Selvfølgelig skal man tage afstand fra terrorisme, men det ville være smart, hvis man også prøvede at forstå, hvad terroristerne er drevet af, og hvad de er bange for. Det behøver jo ikke være en forståelse i den betydning, at man accepterer terrorisme, men på samme måde, som man i en krig skal prøve at forstå, hvad ens fjende er ude på, skal man selvfølgelig også prøve at forstå, hvad der driver terroristerne," siger Ole Wæver.

Men politikerne prøver bevidst at undgå forklaringerne, mener han.

"Når Blair siger, at terroristerne forsøger at ødelægge alt det, der betyder noget for os, er det en bagvendt argumentation. Det, som vi føler truet, er jo ikke nødvendigvis det, som de har defineret som deres mål. Ligesom det omvendte jo heller ikke er tilfældet. Terroristerne siger, at Irak-krigen er et angreb på islam, mens vi jo ikke synes, at vi er ude på at angribe islam," siger Ole Wæver.

"Det er en måde at kortslutte problemet på - en måde at slippe for at prøve at forstå terroristerne, for på den måde gør man dem bare til vores spejlbillede. Det betyder, at vi kan placere dem der, hvor vi var vant til at have Sovjetunionen - som folk, der står for det modsatte af os. Og hvis nogen gør det modsatte, så behøver man ikke at forstå dem."

"Det er almindelig politisk logik, at man ikke ønsker at pege på sig selv som en del af problemet. Når man har valgt at gå i krig, siger man, hvorfor den krig var nødvendig og rigtig, og så har man selvfølgelig ikke særligt meget lyst til at beskæftige sig med den pris, vi betaler for det. Samtidig strukturerer man sproget ved at lave kategorier. Krig bruger man om én ting, operationer om en anden og terror om en helt tredje."

Jan Øberg er enig i, at vi gør for lidt for at forstå problemet.

"Det eneste, vi har talt om siden 11. september, er, hvordan terroristerne rent teknisk kunne slippe af sted med det, og hvordan vi kan fange dem, som står bag. Terrorismen som isme, som filosofi, er der stort set ingen seriøs folkelig debat om. Der er kun fordømmelse, fordømmelse og fordømmelse, og det gør, at vi er inde i en ond spiral," siger Jan Øberg.

"Det er udmærket, at vi måske endelig får en diskussion nu, men det er da frygteligt, at vi er så ubegavede og uciviliserede, at der skal terroraktioner til i store byer, før vi vågner op og ser, hvor meget lidelse vi selv påfører andre mennesker med vores bombninger, der jo altid sker i det godes navn."

Peter Viggo Jakobsen, afdelingsleder ved Afdeling for Konflikt- og Sikkerhedsstudier på Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at vi med invasionen i Irak har gjort Irak til en træningsplads for terrorister, på samme måde som Sovjet med invasionen af Afghanistan i 1979 skabte en træningsplads for terrorister og senere al-Qaeda-medlemmer.

Men ligesom Uffe-Ellemann-Jensen mener han, at det er vigtigt at skelne mellem vores angreb på Irak og terroristernes angreb på London.

"Inde i terroristernes hoveder er det klart, at der ikke er nogen forskel, men det er jo ikke det samme som at sige, at så er der ingen forskel. Det er stadig vigtigt også af hensyn til folkeretten, at der er nogle spilleregler for, hvordan man fører krig, så man kan regne med, at stater også i fremtiden vil overholde dem," siger Peter Viggo Jakobsen.

"Hvis man går i gang med den glidebane, ryger de begrænsninger, der ligger på vestlig krigsførelse, jo også. Og vores kapacitet til at slå civile ihjel er altså temmelig meget større end de her terroristers, så derfor er det skel meget vigtigt."

Peter Viggo Jakobsen mener ikke, at terrorangrebene mod London bør få konsekvenser for vores engagement i Irak. Hvis vi fjerner én begrundelse for, at terroristerne kan finde på at udføre terrorangreb, skal de nok finde på en anden, og skaden er allerede sket.

"Med angrebet på Irak satte vi nogle ting i gang, som ikke længere kan stoppes, og processen er nu så fremskreden og konflikten så optrappet, at man ikke bare kan trække sig ud og tro, at den hellige grav er velforvaret. Når vi har sagt a, må vi også sige b. Vi kan ikke fortryde. Den mulighed eksisterer ikke, og når terroristerne først er kommet så langt, som de er, vil de sandsynligvis fortsætte, uanset hvad vi vælger at gøre i Vesten," siger Peter Viggo Jakobsen.

Den opfattelse deler Ole Wæver.

"Vi burde måske ikke have stået i Irak, men når vi nu står der, er den rigtige strategi at blive, og så må vi se, hvad der ellers er af tangenter på klaveret at spille på i forhold til at begrænse terrorismen. Det handler både om økonomiske midler og politiske midler og om at gennemtænke integrationen i vores egne samfund. Og så må man skelne mellem lederne, som har nogle strategiske mål, og som man ikke kan omvende alligevel, og så de unge, som lader sig mobilisere. Der er ikke noget, der hedder, at vi kan spole tiden tilbage. Kritikerne er nødt til at sige: 'Hvad vil virke herfra', og ikke 'hvad ville have været bedre at gøre'," siger Ole Wæver.

Uffe Ellemann-Jensen mener først og fremmest, at vi skal blive i Irak for ikke at bøje os for terroristerne.

"Det er noget af det farligste overhovedet. Så uanset hvad vi måtte mene, der er af direkte sammenhænge mellem Irak-krigen og terrorismen, sidder vi nu i den situation, at vi ikke kan trække os ud her og nu. Det, der foregår i Irak i dag, er desuden en fredsbevarende operation, som har FN's opbakning. Derfor er det fuldstændigt vanvittigt, når nogen også herhjemme beskriver det som 'krigsførelsen' i Irak. Det er ikke det, der sker i dag," siger Uffe Ellemann-Jensen.

"Men det er helt rigtigt som Tony Blair at beskrive terrorangrebene som et angreb på de værdier, som vores samfund bygger på. Og vi vil altid være sårbare som åbne samfund. Vi kan ikke nedkæmpe og dermed undgå terrorismen, uanset hvilke midler vi bruger. Vi må leve med den og så samtidig være så effektive og dygtige som overhovedet muligt og helst tage de konkrete angreb i opløbet. Men det er en vanskelig og næsten umulig opgave, det må vi se i øjnene. Kunsten består i at finde en balance, hvor vi på den ene side selvfølgelig skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe terrorismen - også med midler, vi nødig vil bruge, for eksempel anvendelse af magt - men på den anden side ikke ødelægger netop de værdier i de åbne samfund, som angriberne er ude på at undergrave. Det er en utrolig svær balance."

Jan Øberg er endnu mere pessimistisk. Han mener, at har vi indledt en krig mellem Vesten og islamiske fundamentalister, som har langt færre spilleregler og derfor er langt farligere end Den Kolde Krig.

"Jeg vil ikke male fanden på væggen, men jeg er hunderæd for reaktionerne af det her i et 10-årigt perspektiv. Det kan ødelægge den vestlige civilisation. Ikke på grund af nogle små nålestik, som bomberne i London trods alt er, men på grund af vores måde at reagere på dem på. Det her er et helvede uden ende, og det skyldes ikke 11. september 2001, det skyldes 7. oktober 2001 - den dag, USA begyndte at bombe Afghanistan," siger Jan Øberg.

"Når man kan slippe af sted med siden 11. september 2001 til stadighed at sige, at disse mennesker kun angriber vores civilisation, så er vi altså ikke kommet ret langt i den intellektuelle forståelse af, hvad det er, der sker. Og så kan vi havne der, hvor vores eneste svar er at blive ved med at bombe, skyde, forfølge og dræbe individuelle terrorister. Det leder lukt i helvede på et tidspunkt."

Jan Øberg mener også, der er en reel fare for, at vores egne, åbne samfund bliver forvandlet af krigen mod terror.

"En hvilken som helst terrorpakke bliver jo accepteret, for ingen tør i dag rejse sig op og sige, at de er imod. Så sent som onsdag sagde den italienske indenrigsminister, at vi skal kunne sætte folk i fængsel i meget længere tid uden retssag og uden adgang til advokater. Det er en glidebane, som i sidste ende kan føre til, at vi får de samfund, som terroristerne forsøger at afsløre, at vi har," siger Jan Øberg.

"I den seneste tale, Bush holdt, sagde han, at Irak allerede var en rede for terrorisme inden invasionen i 2003. Vi er langt inde i en orwelliansk verden, og det er på tide, at folk vågner op. Jeg kan ikke forstå, hvor de intellektuelle i Danmark er henne, hvor venstrefløjen er henne, hvor pacifisterne er henne, hvor folkeretseksperterne er henne. Det her er utroligt farligt for verdens fremtid, for vores eget demokrati, vores egne menneskerettigheder og de gode normer, der findes i FN-systemet. Der må være nogen, der på et tidspunkt udviser civilkurage og spørger: 'Hvad er det, vi er i gang med, og hvor fører det os hen?'"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er det svært at finde de eksakte oplysninger om hvordan hyppigheden af terrorangreb stiger i Afghanistan fra før invasionen og så til 2007, mener det er omkring 500 gange så mange, men kan ikke lige finde dokumentationen..
Må søge videre her Transnationella stiftelsen för freds- och framtidsforskning .

PS: Skal der stå Irak i stedet for Riak i under-overskriften?