Læsetid: 3 min.

Forsker: Ældrebyrden er vildt overdrevet

Velfærdskommisionen maler Danmarks økonomiske fremtid sort og forbereder befolkningens accept af nyliberale velfærdsreformer, mener sociolog. Velfærdskommisionens formand afviser kritikken.
11. maj 2005

Kilometerlange ventelister til plejehjem. Rollatorer i stedet for cykler på hvert caféhjørne. Ca. 350.000 færre i den arbejdsdygtige alder til at forsørge 400.000 flere ældre, mens de mest raske og rige ældre flytter til golfbaner under sydens sol.

De senere år har budt på mange regnestykker på konsekvenserne af befolkningens stigende aldring. Men skrækscenarierne om ældrebyrden holder ikke, mener sociologen Mathias Meijer, der er uddannet som sociolog i Ålborg og på University of London.

I en artikel i bladet Dansk Sociologi kritiserer han Velfærdskommissionen for at male et unødigt sort billede af Danmarks økonomiske fremtid.

Skrækvisioner, der skal få befolkningen til at opleve et påtrængende behov for velfærdsreformer, mener Meijer:

"Lige nu bliver ældrebyrden brugt til at motivere reformer af f.eks. efterlønnen, og til at få danskerne til at arbejde mere og mere. Det kan vi godt gøre, men lad os lade være med at bruge ældrebyrden som påskud," siger Mathias Meijer.

Han anser 'ældrebyrden' for 'en trojansk hest', der skal bane vejen for en nyliberal tankegang med mindre stat:

"Det er en nyliberal tendens, at man tager statens ansvar og lægger over på befolkningen, f.eks. på pensionsområdet, hvor vi selv skal betale efterlønnen," siger Mathias Meijer, der i sin artikel også fremhæver, at de stramme budgetter for stat, amt og kommuner opmuntrer til udlicitering og privatisering.

Formand afviser

Velfærdskommissionens formand, professor Torben M. Andersen, afviser, at Kommissionen står for en nyliberal tankegang:

"Vores opgave er at få velfærdsordningerne til at fungere, f.eks. ældrepensionens grundbeløb. Det er ikke nyliberalisme," siger Torben M. Andersen, der dog selv er åben over for tanken om, at enkelte opgaver kan udføres billigere ved privatisering eller offentligt-privat samarbejde.

Rig og rask

Mens Velfærdskommissionen sætter reduktionen i fremtidens offentlige forbrug til 55 mia. kr., regner Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvis tal Mathias Meijer benytter sig af, det tilsvarende finanseringsbehov ud til 16 millarder.

Ifølge Meijers artikel overdriver Velfærdskommissionen m.fl. især på følgende punkter:

- Danskerne bliver ældre, men også raskere og kræver derfor mindre dyr omsorg - og i kortere tid - end tidligere 65+-årige.

- Danmark er allerede godt i gang med at gennemføre velfærdsreformer og har f.eks. allerede en delvist selvfinansieret pensionsmodel;

- Staten har siden 1993 betalt af på den offentlige gæld.

Velfærdskommissionens formand anerkender, at nedbringningen af gælden letter presset.

"Men det har vi i høj grad regnet med, det ville være helt pinligt andet," siger Torben M. Andersen, der også fremhæver arbejdsmarkedspensionerne som positive, set fra de offentlige finansers synspunkt:

"Vores skøn er slet ikke i den pessismistiske ende, og vi har også indkalkuleret både at pensioner beskattes og at fremtidens rige pensionister ikke får så meget fra det offentlige," siger han.

De ældre raske

Helt uenig er han dog i Mathias Meijers beskrivelse af raske ældre som mindre udgiftstunge:

"En meget optimistisk vurdering vil højst pille en sjette- eller syvendedel af problemet med 400.000 flere ældre. Det er godt, at de ældre er mere raske, men det er urealistisk at tro, at det er nok," siger han, der fremhæver, at udregningen kun holder over for fænomenet 'pleje i terminalfasen'.

I modsat retning trækker flere livsstilssygdomme, længere levetid med behandlingskrævende sygdom samt lægevidenskabelige landvindinger. Fænomener, som allerede har fået de generelle omkostninger til sundhedssektoren til at vokse langt mere end forudset siden 1980'erne.

Forsørgere som i 70'erne

I sin artikel fremhæver Mathias Meijer desuden, at Danmark både har en højere fødselsrate og en højere dødelighed end mange andre OECD-lande, hvorfor balancen mellem forsørgere og pensionister og ældre bliver anderledes.

Desuden, skriver Meijer, er faldet i antallet af personer i den erhvervsdygtige alder, som i den offentlige debat ofte formuleres som mangel på arbejdskraft, ikke større, "end at der i 2044, hvor faldet kulminerer, vil være samme antal 20-64-årige som i slutningen af 1970'erne."

Hertil indvender Torben M. Andersen:

"De krav, vi skal løfte, er også helt anderledes end i 1970'erne. Man kan godt som her pille nogle ting ud, men det er proportionsforvrængning at sætte det op mod det finanseringsproblem, velfærdsstaten har. Vi fastholder behovet for reformer, så vi ikke skubber byrden videre til kommende generationer."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her