Læsetid: 3 min.

Forsker: Biobrændstof gigantisk misforståelse

Danmark går fra at være europamester i at udnytte biomasse til nu at sende penge og miljø ud af udstødningsrøret, når vi forpligter os på EU's mål om, at ti procent af vores brændstof til biler skal være biobrændstof, siger eksperter
17. februar 2007

BRUXELLES - Damark er "europamester" i at bruge biomasse, sagde energiminister Flemming Hansen efter ministerrådsmødet i Bruxelles torsdag, og hans medrejsende ekspert nikkede bekræftende.

Affald, halm og træ bliver i dag kørt i kraftvarmeværker i tonsvis landet over, og der bliver produceret både strøm og varme af det. Takket være en målrettet indsats siden midten af 1990'erne er Danmark i dag førende med at bruge halm og træ i de centrale værker.

Målet om at bruge 1,4 millioner tons biomasse er næsten nået, siger civ.ing. Hans Henrik Lindboe fra konsulentfirmaet EA Energianalyse.

Alligevel tilsluttede Flemming Hansen og hans EU-kolleger sig torsdag et mål om, at 10 procent af al brændstof til transport i 2020 skal være biobrændstof. Det er ikke blot en ko-vending i forhold til hidtidig dansk politik. Det er også "en gigantisk misforståelse," både økonomisk og miljømæssigt, siger lektor Henrik Wenzel, der forsker og underviser i miljøregnskaber på DTU.

Spild af skattepenge

En bestemt mængde biomasse kan kun bruges 'en gang - enten til bilerne eller til kraftvarmeværkerne. Det første nytter ikke, mener Henrik Wenzel.

"Det er spild af skatteydernes penge, og det kan aldrig blive andet end spild af skatteydernes penge," mener han.

"Hvis man laver biomasse om til bioethanol til bilerne, så går halvdelen af energien i biomassen til spilde, fordi der skal ske en forbehandling, en destillationsproces og tørring," forklarer Hans Henrik Lindboe fra EA. Ved i stedet at bruge biomassen til kraftvarme er den effektive udnyttelse af biomassen "over 90 procent, og det er jo bedre end 50 procent," konstaterer Lindboe.

Wenzel er enig. CO2-reduktionen er dobbelt så stor i kraftvarmeværker, reduktionen i fossile brændstoffer er dobbelt så stor, og økonomien er dobbelt så god, siger han.

Lindboes løsningsmodel er at kræve mere effektive motorer i bilerne og simpelthen spare de 20 procent af brændstoffet.

"I stedet for at køre 12 - 15 km skal bilerne køre 15 - 20 km på literen.

Det giver samme resultat for mindre penge," siger han og giver en tankevækkende illustration:

"Hvis du producerer ethanol til en familiebil, der kører 12.000 km om året, bruger du lige så meget korn, som der skal til for at føde fire voksne mænd - hvis en tredjedel af deres kost er kød."

Hvis det er begrænsning af den globale opvarmning, der er udfordringen, er det under alle omstændigheder langt mere effektivt at bruge biomassen på at erstatte kul i kraftværkerne - det giver en større CO2 effekt end erstatning af olieproduktet benzin, forklarer energieksperten fra EA.

Bioethanol kan dels fremstilles ved den såkaldte førstegenerationsproces, der baserer sig direkte på landbrugsafgrøder - hvede, majs, sukkerorer - eller ved andengenerationsprocesser, der bruger affaldsprodukter - halm, træ m.m.

I debatten bliver der ofte henvist til, at andengenerations biobrændstofferne er en bedre løsning, når først de kan udnyttes kommercielt om nogle år. Men det er ifølge Henrik Wenzel en myte.

"Anden generation er en lille smule værre end første generation," siger han.

Mens første generation er klassisk alkoholbrænding, der udnytter sukker og stivelse, udnytter anden generation hele planten, i gæringsprocessen bliver også cellulosen nedbrudt.

Men det kræver højere temperaturer og mere energi at fremstille. Kun den etiske debat om at bruge fødevarer til bilkørsel kan mildnes lidt ved overgangen fra første til anden generation, siger Wenzel.

Stemning og interesser

Tendensen i retning af at bruge biomassen mindre effektivt som bioethanol skyldes dels bilindustriens træge udvikling af el- og hybrid-alternativer, dels stemningen af oliekrise i kølvandet på Irak-krigen og de stigende oliepriser, mener Hans Henrik Lindboe.

"Og så må man ikke glemme landbrugets rolle. Landbruget får højere priser, og det er en chance for at få flere indtægter til landbruget uden traditionel landbrugsstøtte. Det kan være fornuftig landbrugspolitik. Men det er ikke fornuftig energipolitik," siger han.

Henrik Wenzel på DTU når frem til en lignende analyse. "Dagsordenen er taget ud af hænderne på videnskabsfolk og lagt i hænderne på producenterne af bioethanol. Politikerne synes at alt, der begynder med 'bio', lyder godt. Måske er der nogle videnskabsfolk, der arbejder med gæring, som synes, det er en god ide," siger Henrik Wenzel. "Alle andre er enige om, at det er den største misforståelse."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu