Læsetid: 2 min.

Forskere: Deres løn er ikke tidssvarende

Holdningen til social- og sundhedsassistenter synes stivnet i fortidige forestillinger om ufaglært og ulønnet husmorarbejde. Assistenterne honoreres ikke i forhold til deres mellemlange uddannelse, siger både fagforbund og arbejdsmarkedsforskere
Op mod 2.300 sosu-assistenter i Esbjerg Kommune nedlagde i går arbejdet på baggrund af den utilfredshed med løn- og arbejdsforhold, som har fået plejepersonale i mange andre kommuner til at nedlægge arbejdet de seneste par uger.

Op mod 2.300 sosu-assistenter i Esbjerg Kommune nedlagde i går arbejdet på baggrund af den utilfredshed med løn- og arbejdsforhold, som har fået plejepersonale i mange andre kommuner til at nedlægge arbejdet de seneste par uger.

Holger Bundgaard

27. juni 2007

Hvem vil efter en uddannelse på næsten tre år lade sig nøje med en månedsløn på 19.800 kroner eller mindre? Det vil de 100.000 social- og sundhedsassistenter. Og dog, for den 0verenskomststridige strejkebølge i denne personalegruppe ruller fortsat over hele landet.

Men hvorfor befinder netop social- og sundhedsassistenterne sig så langt nede på det offentliges lønstige?

"Social- og sundhedsassistenternes lave lønniveau er historisk betinget. Der er tale om kvinde- og omsorgsfag, som traditionelt ikke har kunnet opnå særlig høj løn. Den opfattelse har været fremherskende, at alle da kan passe børn eller ældre," siger forhandlingschefen i FOA, Steen Parker Sørensen.

V var imod det sociale

I 1940'erne opstod de såkaldte husmorafløsere, der skulle afhjælpe den store arbejdsløshed blandt kvinder. I 1949 vedtog Folketinget en udbygget husmoderafløsningsordning som del af de sociale tilbud til danskerne, og kun Venstre stemte imod med den begrundelse, at det kostede det offentlige for mange penge.

Senere udbyggedes uddannelsen inden for faget med syv ugers kursus, og i starten af 1990'erne indførtes den grundige uddannelse, der gælder i dag, af samlet varighed på to år og 10 måneder.

Men lønnen er ikke fulgt med uddannelsesniveauet.

"Det er et problem, som blev skabt i slutningen af 1960'erne, hvor kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet. Her opstod der et øget behov for arbejdskraft for de opgaver, der blev flyttet ud af hjemmet. I dag er der et kæmpe lønefterslæb og en kønsulighed i forhold til håndværkere og andre mandefag med samme længde uddannelse. Det har fagbevægelsen desværre ikke været i stand til at løfte," siger FOA's formand, Dennis Kristensen.

Analyse viser efterslæb

At et fagforbund taler om lønefterslæb, er måske ikke så overraskende. Men forbundet støttes faktisk af forskerne.

"De får for lidt," fastslår lektor i arbejdsmarkedsforhold Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Det gør han med belæg i en undersøgelse af plejearbejdet, som Fredericia Kommune fik foretaget i 2002, og som Ibsen fik lejlighed til at kommentere.

"Man foretog en grundig jobvurdering af arbejdets art, faglige krav, krav til selvstændighed og så videre. Derefter sammenlignede man det med det øvrige kommunale arbejdsmarked. Resultatet var klart: Social- og sundhedsassistenternes er undervurderet. De får for lidt i løn," siger Flemming Ibsen, som peger på det forhold, at der er tale om et kvindedomineret område - 88 procent af FOA's medlemmer er kvinder - der ifølge talrige undersøgelser altid halter bagefter.

Det har også haft betydning for området, at der ikke tidligere har været de rekrutteringsproblemer, som man ser i dag. Og så har sosu'erne haft svært ved at slå igennem i KTO-forhandlingsfællesskabet, siger Flemming Ibsen.

Netop denne sidste faktor lægger professor i arbejdsmarkedsforhold Jesper Due fra Københavns Universitet stor vægt på.

"Udgangspunktet var, at de ansatte på området var ufaglærte. Det er de ikke længere, men det har været svært gennem årene at rykke rundt på den interne fordeling blandt parterne i KTO-forhandlingsfællesskabet. Det er kun lykkedes de lavtlønnede FOA-folk at få bedre pensioner," siger Jesper Due.

Han forklarer, at det er vanskeligt ved overenskomstforhandlinger, som foregår inden for en fast ramme, at tilgodese en bestemt gruppe - "for hvem skal holde igen i solidaritet med de andre? Forhandlingsformen har medført større uenighed på langs blandt lønmodtagerne end på tværs af bordet," siger Jesper Due.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu