Læsetid: 3 min.

Forskere: Opgiv den danske aftalemodel

Fagbevægelsen er nødt til at opgive drømmen om at bevare den danske aftalemodel, som den ser ud i dag, vurderer arbejdsmarkedsforskere
14. juni 2005

Der var god vind i de røde faner, da 500 organiserede arbejdere demonstrerede på Falster i sidste uge, hvor en norsk skibsreder beskæftiger polske håndværkere til 45 kroner i timen. Sagen på Falster er blot en ud af mange, hvor den danske fagbevægelse via demonstrationer, sympatikonflikter eller politianmeldelser forsøger at tvinge danske firmaer eller bygherrer til at tegne overenskomst, når de anvender billig, udstationeret arbejdskraft. Men kampen kan ende med at være forgæves, vurderer lektor Carsten Strøby Jensen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

"Der vil komme et pres, så den traditionelle, autonome aftalemodel får svært ved at eksistere uden supplerende lovgivning," siger Carsten Strøby og henviser til eksempelvis lovgivning omkring mindsteløn.

"Fagbevægelsen vil hele tiden skulle kæmpe imod virksomheder, der spekulerer i underbetaling - og en dansk murer gider jo ikke stå og hænge med en rød fane dag ud og dag ind foran virksomhederne," siger Carsten Strøby.

Professor i arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen er enig med Carsten Strøby.

"Servicedirektivet og det stigende omfang af udstationering vil tvinge fagbevægelsen til at revurdere sin strategi," siger Per Kongshøj Madsen.

Lov versus aftale

Når EU-direktiverne er med til at presse det danske lønniveau, er det fordi EU's arbejdsmarkedsmodel bygger på lovgivning, hvor den danske bygger på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Service- og udstationeringsdirektivet siger, at løn- og arbejdsvilkår i udstationeringslandet skal overholdes, men kun hvis de er vedtaget ved lovgivning eller kollektive aftaler, der finder generel anvendelse. I Danmark fastsættes mindstelønnen ved forhandling og ikke ved lov, og derfor er det muligt for udstationerede arbejdstagere fra andre EU-lande at arbejde under overenskomstens mindsteløn.

For at imødekomme lønproblemet, foreslog SF for et par uger siden en opsamlingslov, der skal gøre den nærmeste overenskomsts mindsteløn til lov for dem, der ikke er dækket af overenskomsten. Forslaget har fået en kølig modtagelse af fagbevægelsen.

"Hold jer fra lønningerne - vi klarer det selv," lød den kontante melding til politikerne fra formanden for Træ-Industri-Byg Arne Johansen ved demonstrationen på Falster i sidste uge.

Loven som hjælp

Per Kongshøj Madsen undrer sig over fagbevægelsens afvisning. Han påpeger, at en opsamlingslov vil lette fagbevægelsens arbejde ved at give den en 'nøgle' til at bestemme lønnen.

"Så kan de med en lov i hånden gå til en arbejdsgiver og kræve, at han kan dokumentere løn- og ansættelsesforhold," siger Per Kongshøj Madsen.

Han mener ikke, at forslaget truer fagbevægelsen, fordi den stadig vil have mulighed for at forhandle den mindsteløn, der skal være udgangspunkt for opsamlingsloven.

"Den eneste forklaring, jeg kan få øje på, er, at fagbevægelsen profilerer sig markant på dette område. Fagforeningerne kan vise medlemmerne, at de gør noget gennem konkrete aktioner," siger Per Kongshøj Madsen.

Han tror ikke på fagbevægelsens argument om, at en lovbestemt mindsteløn vil skabe en glidebane, der i sidste ende undergraver den samlede danske model.

"I forvejen har vi jo lovgivning om en lang række andre forhold på arbejdsmarkedet," siger Per Kongshøj Madsen.

Lovpligtig overenskomst

Carsten Strøby Jensen mener ikke, at en lovpligtig mindsteløn vil fjerne løntrykket, fordi mindstelønnen i for eksempel en dansk håndværkers overenskomst (cirka 90 kroner) ligger lavt i forhold til en gennemsnitlig akkordløn (150-200 kroner).

"Men der vil komme et pres i retning af at sikre overenskomst ved lov, fordi det er for besværligt hele tiden at skulle ud at kæmpe for overenskomsterne," vurderer Carsten Strøby.

Netop retten til at kæmpe for overenskomsten, den såkaldte konfliktret, er en af fagbevægelsens grundpiller. Det står endnu ikke klart, om servicedirektivet kommer til at stadfæste konfliktretten eller ej. I øjeblikket er en svensk sag, hvor et østeuropæisk firma har stævnet en svensk fagforening for at iværksætte en blokade mod firmaet, på vej til EU-domstolen, og afgørelsen vil få principiel betydning, vurderer Per Kongshøj Madsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu