Læsetid: 4 min.

Forskere spår om fremtiden

Det Frie Forskningsråd gør nu det, som forskere ellers altid siger er umuligt, når politikerne forsøger: Kigger i krystalkuglen og udnævner otte områder, rådet mener kan blive det nye nano-eventyr
11. maj 2005

For 20 år siden var det kun nogle få langhårede forskernørder, der vidste, hvad nanovidenskab var. I dag er det på det nærmeste nanoteknologi, der skal redde Danmarks fremtid i den globale vidensøkonomi. Uden støtte fra forskningsrådene, der uddeler forskningsmidler til danske forskere, havde dansk nanoforskning ikke været, hvor den er i dag, mener formanden for Det Frie Forskningsråd (DFF), professor Nina Smidt.

Det er baggrunden for, at Det Frie Forskningsråd nu for første gang afsætter 20 pct. af sine midler, dvs. 100 millioner kroner over et år, til såkaldt visionære områder. Områder, som forskerne i forskningsrådssystemet selv har valgt uden om regeringens forskningspolitiske satsninger på nano, biotech og mere samarbejde med erhvervslivet.

Rådet forsøger at kigge i krystalkuglen for at forudse, hvad der skal bære dansk forskning frem de næste ti år. Det handler om forskning i bl.a. såkaldt bioimaging, genetisk modificerede dyr, oplevelsesøkonomi og kulturarv og Danmark i en globaliseret verden.

Nogle af områderne er grundforskning, andet er anvendt forskning, men det er alt sammen frontforskning, vurderer rådet. Ifølge loven om forskningsrådene har DFF's bestyrelse mulighed for at anvende 20 pct. af deres midler på denne måde.

Selve øvelsen med at kigge i krystalkuglen er forskerne langt bedre til end de politikere, der sidder på pengekassen, mener Nina Smidt.

"I forskningssystemmet skal der både være noget top-down, der bliver besluttet af politikere og lagt fast i strategier, men der skal også være en hel masse bottom-up, hvor forskerne selv bestemmer, hvad der skal forskes i. I forskerverdenen sker der hele tiden nye ting internationalt, og det er forskerne, der deltager i internationale konferencer. Derfor er det vigtigt også at få søsat og støttet nogle af de nybrud, hvor man kan se, det er vigtigt at Danmark er med. Når de politiske beslutningstagere får øje på et område, er de afgørende forskningsmæssige landvindinger for længst sat i gang," siger hun.

Men samtidig er DFF's øvelse også et sats, pointerer Nina Smidt: "Ingen kan vide, hvor fremtidens Nobelpris ligger. Vores opgave er at tage en risiko og lytte til forskerne. Det kan være, at nogle af tingene ikke bliver til noget, og noget andet bliver til rigtig meget."

Fri bred forskning

Bioimaging er blandt de otte fagområder, rådet har ment er lovende frontforskning. Biologisk imaging er forskning i nye metoder til at studere grundlæggende biologiske processer. Forskningen kan være med til at skabe ny forståelse af kroppens opbygning og funktion. Ved hjælp af teknikken kan man stille diagnoser og følge sygdomsudvikling under behandling på en helt anden måde end tidligere, forklarer professor Raben Rosenberg, forman for Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. F.eks. kan man skære i hjernen elektronisk på forskellige niveauer og se en svulst; forandringer ved sklerose og følger til blodpropper. Desuden kan man se, om lægemidler virker præcist nok.

"Det visionære i dette område er, at man har nogle redskaber, man har anvendt med succes i begrænsede problemstillinger, og som har nogle vidtrækkende perspektiver. Hvor vidtrækkende de bliver, og hvor langt de kan komme ud, det forudsætter jo mere grundvidenskabelig forskning," siger Raben Rosenberg.

Han afviser, at udpegning af visionære områder er det samme som at udnævne strategiske satsningområder inden for forskningen, hvilket især regeringen er optaget af.

"Det her er ikke så målrettet som strategisk forskning, der mere snævert satser på et lille område. Her er der tale om at forske i en teknologi, som kan bruges på en lang række sygdomme. Det vil sige, at man kan få et afkast på ikke bare hjernesygdomme men også stofskifte-, hjerte- og kræftsygdomme f.eks. Hvis du skal have nye revolutionære opdagelser, skal man have den bottom-up forskning," siger Raben Rosenberg.

I en globaliseret verden

Et andet visionært område er Danmark i en globaliseret verden. Om det visionære i den satsning, siger formanden for Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, professor Erik Albæk: "For øjeblikket har vi en fornemmelse af, at globaliseringen vælter ned over os. Vi vil gerne igennem forskning prøve at finde nogle redskaber, der gør Danmark i stand til at handle aktivt politisk og erhversmæssigt, så vi ikke bliver ofre for globaliseringen, men bliver i stand til at se mulighederne."

Nina Smidt vil ikke forholde sig til, hvorvidt rådets frie midler er for lidt set i forhold til regeringens strategiske satsninger.

"Vores problem er, at der ikke er så meget salg i at støtte det lange seje træk. Det giver ikke de fine overskrifter, som politikere godt kan lide. Men når regeringen har forpligtet sig til at nå op på at bruge en pct. af BNP til de offentlige forskningsmidler i 2010, så synes jeg det ville være godt, hvis vores andel følger med op," siger Nina Smidt.

DFF råder samlet set over 900 mio. kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her