Læsetid: 3 min.

Forskerne vil gerne formidle

I en ny bog træder forskerne frem i debatten om forskningsformidling
24. marts 2006

Politikerne er ikke i tvivl - forskerne skal blive meget bedre til at formidle deres resultater til den brede offentlighed - formidling af forskning er ligefrem blevet skrevet ind i universitetsloven fra 2003 - og for nylig har en tænketank under Videnskabsministeriet skrevet rapporten Forsk og Fortæl, som kommer med 27 forslag til, hvordan formidlingen kan blive en fast del af forskningen. Nu kommer forskerne selv på banen:

I en ny bog præsenteres forskernes egne holdninger til forskningsformidling. Bogen hedder Elfenbenstårnet og består af ni artikler fra centrale universitetsfolk:

"Vi udgiver bogen, fordi den debat om forskningsformidling, der har kørt siden den nye universitetslov trådte i kraft, hovedsageligt har været domineret af journalister og andre mediefolk - der synes vi, at der manglede nogle input fra universitetsverdenen. Det var vigtigt, at forskerne også kom ud og markerede sig i debatten. Vi vil sætte dagsordenen for forskningsformidlingen - så den ikke kun bliver på mediernes præmisser," siger Rikke Schmidt Kjærgaard, som har redigeret bogen og selv skrevet et bidrag samt forord.

De forskere, der har skrevet bogen, vil alle gerne formidle - og det vil forskere generelt gerne:

'Ud til Maren i kæret'

"Det er vigtigt, at vi når ud til alle danskere. At også Maren i kæret forstår stamcelleforskningen - for ellers kan hun ikke tage stilling til den, og det skal hun kunne i et demokratisk samfund. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi kommer ud og får formidlet både forskningen og forskningsprocessen - ikke bare det etiske aspekt. Jeg mener, at enhver Ph.d.-studerende - og enhver anden forsker for den sags skyld - skal kunne stille sig op og på fem minutter forklare, hvad deres forskning handler om, så Maren i kæret kan forstå det."

Og forskerne er generelt blevet mere villige til at opprioritere formidlingen:

"Der er en klar ændring i opfattelsen af, hvor vigtig formidlingen er. Både blandt politikerne og universiteternes ledelser - men også blandt forskerne. Man kan måske godt finde en enkelt forsker på en øde gang, som mener, at han ikke behøver at formidle sin forskning, men der er tale om en uddøende art. De fleste forskere er interesserede i, at deres resultater kommer bredt ud. Og mange er allerede i fuld gang med at formidle deres forskning."

Dog er det ikke sikkert, at forskerne alle er enige med politikerne i, hvordan formidlingen skal foregå, og hvor meget, der skal formidles:

"Man kan stadig være uenige om, hvor meget man skal gøre. Mange forskerne er nok bekymrede for tendensen til, at alt skal ud i medierne for enhver pris. De vil gerne fortælle om deres forskning, men det skal være på deres egne præmisser."

Hvid kittel

Bogen sætter også fokus på de forskelle, der er de enkelte fakulteter imellem:

"Områder som humaniora, samfundsvidenskab og teologi har svært ved at trænge igennem som formidlere af forskning. For selvom de laver formidling hele tiden, så opfattes det ikke som formidling. I den brede befolkning er en forsker en person med hvid kittel - ligesom når børn tegner forskere. Det samme gælder i medierne. Når TV avisen skal illustrere 'en forsker' i nyhederne, så skal der være hvide kitler og kolber - selvom der foregår masser af forskning på de andre områder," siger Rikke Schmidt Kjærgaard.

Elfenbenstårnet - Universiteter mellem forskning og formidling, 197 sider, 228 kroner, Aarhus Universitetsforlag, udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her