Læsetid 3 min.

En forskers fortælling

Få har som Erik Jørgen Hansen afdækket historien om uligheden i velfærdsamfundet: Den reelle fattigdom er afskaffet, men ulighederne består og bliver reproduceret i uddannelsessystemet. Hans erindringer er samtidshistorie for alle
9. februar 2006

Danskerne fortæller selv den officielle fortælling om Danmark: Flere og flere får mere og mere. Forældre fortæller deres børn om dengang, der var fattigdom i Danmark. Og i fjernsynet kan man se, hvordan vi pludselig fik farvefjernsyn, seksuel frihed og friværdier. Statsministeren fortæller, at klassekampen er slut, og en masse fortolkere placerer os alle i den samme sociale båd. Det hele bevæger sig, det går den rigtige vej.

Historien om det, der ikke bevæger sig, men bliver reproduceret generation efter generation, fortæller danskerne ikke så tit.

Det kan for eksempel være ulighed. Vi ved godt, den findes. Vi har jo øjne og ører ude i hverdagen, familie, venner og gamle klassekammerater, hvis skæbner ikke altid forløber fremad, opad og ind i den samme båd.

En af de store stemmer, måske den største, der gennem de sidste årtier har afdækket den stadige ulighed i det danske velfærdssamfund er sociologen Erik Jørgen Hansen, som i efteråret blev pensioneret efter en livslang indsats som samfundsforsker.

En af de mange ledere her i Dagbladet Information, der gennem de seneste årtier er indledt med henvisning til en af Erik Jørgen Hansens utallige undersøgelser hed: 'Godt brølt, Hansen'. For Hansens undersøgelser har været i stand til at sætte en offentlig dagsorden.

Hansens brøl har ikke været drømmefaner foldet ud under stor ståhej eller intellektuelt besnærende spekulationer. Disse besindige brøl har vist sig som systematiske, samfundsvidenskabelige bearbejdelser af empirisk materiale. Selv beskriver han sin indsats og sit engagement således:

"Jeg hørte til dem, der mener, at uligheden er større, end den behøver at være. Og samtidig mener jeg, at der er en chance for, at denne sociale ulighed kan blive mindre, hvis der hele tiden skaffes materiale til veje, så man kan påvise, hvilke skævheder, der findes, hvor de findes og helst også noget om, hvordan de opstår."

Den etiske indstilling til lighed som ideal er forbundet med en pragmatisk vurdering af samfundets mulighed for forandring og tillid til samfundsvidenskaben.

Erik Jørgen Hansen er oplyser. Han tror på, at det danske samfund kan korrigere sig selv i dialog med den fortløbende undersøgelse af sine strukturer, udviklingstendenser og magtforhold. Derfor er Erik Jørgen Hansens arbejde en demokratisk præstation.

Eksempler på 1900-tallet

Nu har han skrevet sine erindringer: Mit 1900-tal. Bogen er ikke skrevet som intime beretninger om, hvad han selv følte, den særlige, aften, hvor han mødte sin kone. Tværtimod dukker oplysningen om ægteskabet med 'Berrit' op som indskud i en bisætning i et helt anden anliggende.

Det private er underordnet det personlige, som igen er fortalt gennem projekter og engagementer.

De sidste to trediedele af bogen er nøgterne gengivelser af studiearbejdet i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, studierne ved Københavns Universitet, magtkampene på Socialforskningsinstituttet og det politiske spil omkring forskning. Egne erfaringer er illustreret med aviskommentarer og offentlige aktørers reaktioner.

Og der er analyser af den sociale rekruttering i uddannelsessystemet, risici ved tendenserne til sektor og forholdet mellem kvindefrigørelse og klassekamp: "Kampen for kvinders ligestilling føres under helt andre betingelser end kampen for nedbrydning af klasseforskellene. Kvindekampen er anderledes, alene på grund af det trivielle faktum, at de to køn er ligeligt repræsenteret i alle samfundsklasser. Hermed opnås den umiddelbare fordel, at den undertrykte gruppe har repræsentanter spredt overalt i samfundsstrukturen. Derimod kan de enkelte samfundsklasser et langt stykke ad vejen holdes adskilte i deres forskellige sociale ghettoer omkrig bopælen, på arbejdet og i fritiden".

Associationer

Men bogens højdepunkt er måske alligevel den første trediedel, hvor Hansen i anderledes litterære episoder erindrer sin barndom som snedkersøn i Bramminge, sine associationer over lyden af navne som Hitler og Himmler, hvis 'sindsygt skrigende i'er' måtte signalere, at de var vanvittige forbrydere. Eller når han apropos pubertær kedsomhed konstaterer:

"Jeg er ikke i tvivl om, at mine sindsstemninger var påvirket af de rumlige omgivelser: nemlig en stillestående, halvdød og halvgrim."

Og så tilføjer samfundsforskeren Hansen:

"Der kan selvfølgelig ikke forventes enighed om denne karakteristik."

Der kan heller ikke forventes enighed om Hansens karakteristik af det danske samfund. Han udfordrer enigheder, og han gør det kvalificeret. Det er fint fortalt, det er samtidshistorie for alle, der interesserer sig for samfundsvidenskab og politik.

Erik Jørgen Hansen: Mit 1900-tal. 216 s., 225 kr. Hans Reitzels Forlag ISBN 8741203712

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu