Læsetid: 4 min.

Forskning er politisk tag- selv-bord

Man bliver brugt og misbrugt som forsker af politikere og medier, sagde manden bag de store undersøgelser af danskernes levevilkår, professor Erik Jørgen Hansen, ved sin afskedsforelæsning, hvor han gav flere eksempler
3. november 2005

En undervisningsminister, der beklager sig over, at en forskers resultater ikke lige passer til hans politiske argumentation for et nyt universitet i Aalborg, er et - ganske vist historisk - eksempel på en forsker, der befinder sig i 'krydsfeltet mellem forsk-ning, medier og politik'.

Men historien gentager sig som bekendt. Og med den øgede politiske fokus på forskningens anvendelighed i nutidens videnssamfund er anekdoten ikke kun af historisk interesse, antydede dens ophavsmand, professor Erik Jørgen Hansen, da han i sidste uge holdt afskedsforelæsning på Danmarks Pædagogiske Universitet om netop det befærdede krydsfelt.

Forskeren, der fik den socialdemokratiske minister K. B. Hansens kritik at føle, er naturligvis samme Erik Jørgen Hansen. Med sine unikke levevilkårsundersøgelser dissekerede han en hel ge-nerations sociale mobilitet og blev angrebet og brugt af både de borgerlige og socialdemokraterne i 1980'erne.

Løgne

På overheadprojektoren ligger den 70-årige professors håndskrevne noter og udklip fra avisartikler, der omhandler den forskning, han lavede gennem sine 30 år på Socialforskningsinstituttet.

'Løgnen om den lige adgang til uddannelse afsløret'

'Regeringen og Folketinget konfronteret med uddannelsers sociale slagside'

'Økonomisk hjælp er nødvendig men ikke tilstrækkelig', lød tre overskrifter fra Informations uddannelsesreporter Ejvind Larsen i 1970'erne. Det var et møde med pressen, Erik Jørgen Hansen kvitterer for, fordi "den gav folk kendskab til sociale rekrutteringsundersøgelser."

En anden artikel på overheaden er en fra Berlingske Tidende 1983 skrevet under pseudonymet 'Monitor'. Artiklen beskylder Erik Jørgen Hansen og Socialforsk-ningsinstituttet (SFI) for at bedrive politiserende forsk-ning, og mener at vide, at den daværende socialminister Palle Simonsen vil igangsætte en privat konsulentundersøgelse af instituttet.

"SFI's repræsentant i lav-indkomstkommissionen har tilrådet kommissionen til klassemæssig forklaring på social ulighed," læser Erik Jørgen Hansen op af artiklen, der er uden navngivne kilder.

"Det kaldes altså politisering," siger han og fortsætter:

"Nu vil jeg tillade mig at sige, at der ikke er mere politisering inden for sociologi i at pege på sociale klasser, end der inden for biologien er i at pege på den darwinistiske udviklingslære."

Erik Jørgen Hansen mener på sin side, at det angiveligt var selvsamme Palle Simonsen - socialminister i Poul Schlüters regering - der står bag artiklen, og bruger den som eksempel på "den ekstreme situation, hvor man fra politisk side griber direkte ind i en forskningsinstitution med henblik på at lave om ved at karakterisere bestemte projekter, som man ikke kan lide, eller forskere, man ikke kan lide."

Centraladministrationen vidste dog udmærket, at SFI ikke var nogen marxistisk institution, men man havde en anden dagsorden, konstaterer Erik Jørgen Hansen. Den handlede om, at 'Monitor' ikke kunne se, at der havde været synderlig interesse for SFI's grundforskning fra de offentlige myndigheders side.

Senere kommer en undersøgelse af levevilkår i 1986, som den borgerlige regering bliver enormt begejstret for, fordi man læser et sted, at det ikke "med nogen rimelighed kan hævdes, at levevilkårene er dårligere i 1986 end i 1976."

Men Schlüter-regeringen glemmer ifølge Erik Jørgen Hansen, at uligheden mellem de sociale klasser ikke havde rokket sig, og at det var kvinderne, der sådan set havde reddet velfærdsstaten.

"Jeg synes jo, det var en farce. Nu var de pludselig helt uinteresserede i, at det ikke var en offentlig myndighed, der havde bestilt undersøgelsen. Og de var også så begejstrede for det med, at der kun var tre procent, der levede i egentlig fattigdom. Så begejstrede, at Schlüter lod de tre procent indgå i sin nytårstale i 1987."

Glemt var alle beskyldningerne om politisering.

Men så tog socialdemokraterne over, beretter professoren.

De bad to Århus-forskere om at skrive et notat om undersøgelsen, fordi de ville have undersøgt, om tallet kunne passe.

"Det, jeg lærte, var, at politikere har en tendens til at betragte tal fra den slags undersøgelser som et tag-selv-bord. De tager det ud, de synes passer, og beskæftiger sig ikke med, hvad undersøgelserne så i øvrigt viser. Derfor besluttede jeg at skrive nogle bøger med de konklusioner, jeg ville foreslå, man kunne slutte ud fra resultaterne."

Forskeren skrev blandt andet en bog om fattigdom, fordi han mente, at det daværende EF og forskellige regerin-ger behandlede fattigdomsspørgsmål "helt løsagtigt."

"Det kunne ses i ethvert land, at oppositionen til regeringen, hvad enten den var socialdemokratisk eller borgerlig, sagde: 'regeringen skaber fattigdom'. Men man kommer ingen vegne i den diskussion, med mindre man opstiller nogle minimumsbudgetter, hvor man kan argumentere og vise, at dette er for lidt."

At professoren trods de mange angreb af og til var blevet inviteret med i forskellige udvalg, der skulle reformere uddannelsessystemet, illu-strerer endnu et dokument på overheaden: et brev fra den unge undervisningsminister Ritt Bjerregaard afsendt i 1973 til Erik Jørgen Hansen, hvor ministeren viser interesse for forskernes forslag om ny uddannelsesstøtte.

Polemik er dårlig smag

Der var dog også slag til forskerstanden under afskedsforelæsningen. Erik Jørgen Hansen erklærer sig enig med lektor Frederik Stjernfelt, der i en artikel i Week-endavisen har advaret imod nogle generationstendenser, hvor polemik mellem forskere anses for dårlig smag. Og hvor man ikke interesserer sig for, hvilke tåbeligheder naboen i kontoret ved siden af har gang i, hvis bare ikke han kritiserer én selv.

En iagttagelse, Erik Jørgen Hansen også selv har gjort sig for eksempel i forbindelse med den internationale PISA-undersøgelse af skoleelevers færdigheder, som han kritiserede. Og derfor blev anklaget for illoyalitet af kolleger fra Danmarks Pædagogiske Universitet - hvorfra flere forskere deltager i PISA.

Professoren er kendt som en heftig kritiker af de internationale målinger, og han afslutter med denne salut: "For politikere er PISA en sutteklud, og ingen skal komme og tage den fra dem. De har et politisk forslag, og så siger de: 'PISA har vist, altså skal vi have gjort det og det i skolen'. Det vil sige, at PISA kan bruges af alle."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu