Læsetid: 2 min.

Forsknings-kvalitet på norsk

Det norske system til vurdering af forskningskvalitet kan blive forbillede for det danske. Siden det blev indført i 2005, har det været udsat for bred kritik fra den norske forskningsverden
9. februar 2007

Norske forskningsinstitutioner får større indtægter for at offentliggøre deres forskning i kendte internationale tidsskrifter - og flere eksperter vurderer, at en lignende ordning er på vej til Danmark. Men det skal vi ikke ønske os, for det er en måde at korrumpere forskningen mener professor Anders Johansen fra Informations- og Medievidenskab på Bergen Universitet. Han er en af de forskere, som har protesteret højlydt over det såkaldte tellekantsystem til vurdering af forskningskvalitet.

"Det norske system måler ikke det, det giver sig ud for at måle. I stedet for at se på indholdet af en artikel, så får man point for, hvor kendt eller prestigefyldt et tidsskrift, artiklen er offentliggjort i. Det er som at dele medaljer i langrendsski ud efter skiløberens nationalitet eller sponsor, i stedet for at tage tid," siger Anders Johansen.

De norske universiteter får også penge fra staten udfra, hvor mange studerende, der består eksamener. Men metoden til fordeling af forskningsmidler kan i modsætning til undervisningsbevillingen også give den enkelte forsker flere penge. Forskerne har dermed fået et både økonomisk og prestigemæssigt incitament til at målrette forskningen til de store internationale tidsskrifter, forklarer Anders Johansen:

"Alle har fået vældig travlt med at registrere deres publikationer, så alene af den grund er antallet af publikationer stigende, men det giver f.eks. ikke point at skrive lærebøger, derfor frygter vi, at det vil gå ud over kvaliteten af uddannelserne i Norge."

Forskning for de få

For ham at se opfordrer de nye økonomiske gulerødder i norsk forskning til opportunisme og forfladigelse af forskningen: "Det kan ikke betale sig at gå i gang med de virkelig tunge forskningsmæssige problemer. Det handler om at få publiceret mest muligt på mindst mulig tid," siger den den norske professor.

Kritikken af det norske system er derudover gået på, at det vil udhule norsk som kundskabssprog, fordi det er de engelsksprogede tidsskrifter, der giver de højeste point. Men også at forskningen bliver forbeholdt en lille elite af fagspecialister.

"Det giver jo ikke point at skrive for en større offentlighed. Og det giver ikke point at offentliggøre sin forskning udenfor den vestlige verden - også selvom det er forskning, der kunne gøre gavn i Afrika eller Sydamerika, så falder det uden for systemet. På den måde er ranking af forskningen også med til at gøre afstandene større globalt, fordi de store og meget dyre internationale tidsskrifter i endnu højere grad end i dag får monopol på ny viden," siger Anders Johansen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her