Storbritannien og Danmark. Et makkerpar der står sammen om sit internationale engagement i Irak. Lande i højt terrorberedskab og lande der i øjeblikket diskuterer, hvor langt man kan stramme lovgivningen i terrorbekæmpelsens navn uden at give afkald på nogle af de mest demokratiske grundprincipper om privatlivets fred og retssikkerhed.
Præcis en uge efter at Storbritanniens premiermister Tony Blair i spørgsmålet om terrorstramninger for første gang nogensinde tabte en afstemning i det britiske parlament, skal vores egen statsminister Anders Fogh Rasmussen og resten af regeringen i dag fremlægge forslag til en ny terrorpakke.
Forslag der sker på baggrund af de 49 forslag til en øget indsats mod terror fra regeringens embedsmandsgruppe. Fogh sparkede imidlertid tre af de mest kontroversielle forslag til hjørne dagen efter, at Tony Blir led nederlag i det britiske parlament.
Alligevel advarer flere internationale terrorforskere kraftigt imod et af de mest centrale forslag fra regeringens embedsmandsgruppe.
"Politi og efterretningstjenester skal ikke have mulighed for at indhente personlige oplysninger om folk uden om domstolene. Det er et grundfæstet demokratisk princip," siger terrorforsker ved The Centre for European Reform i London Daniel Keohane.
Længere end andre
Hvis Politiets Efterretningstjeneste får ret til at gå uden om domstolene for at indhente personlige oplysninger om borgere i samfundet via for eksempel telefonaflytninger, går Danmark længere i terrorbekæmpelsen end noget andet europæisk land, fortæller Daniel Keohane. Og det er en glidebane, der let kan udvande retsprincipperne i samfundet.
"Uden kontrol af politi og efterretningstjenester øger man risikoen for at begå fejl og krænke uskyldiges demokratiske rettigheder. Og det kan jo være fatalt, fordi det er alletiders propagandamateriale for al-Qaeda," siger Daniel Keohane.
Han mener derfor, at de danske politikere skal sørge for at øge den parlamentariske kontrol med PET i takt med, at efterretningstjenesten får øgede beføjelser. Og det er en betragtning som den svenske terrorforsker Magnus Ranstrop fra Sct. Andrews University i Skotland fuldt ud deler.
"De terrorister, vi står over for i dag, er af en helt anden kaliber end tidligere. Vi har derfor brug for at give politi og efterretningstjenester nogle nye redskaber. Men det må ikke ske uden, at vi samtidig sikrer en effektiv parlamentarisk kontrol med, hvordan de nye beføjelser anvendes," siger Magnus Ranstrop.
Politisk tryghed
De konservatives retsordfører Tom Behnke er varm fortaler for at øge den parlamentariske kontrol med Politiets Efterretningstjeneste. Han mener for eksempel, at folketingspolitikere skal have adgang til oplysninger om, hvor ofte PET laver hemmelige aflytninger.
"Det handler om politisk tryghed. Vi er simpelthen nødt til at have kontrol med kontrollen, for hvis vi skal bryste os af at leve i en retsstat, så skal der også være en form for retssikkerhed," siger Tom Behnke.
Og forslagene om øgede beføjelser til PET er i den grad på kant med Danmarks demokratiske principper, siger Tom Behnke: "Jeg tror ikke nogen af os politikere konkret ved, hvad vores efterretningstjeneste laver, og når vi så bevæger ud på kanten af det tilladelige, så er det nødvendigt med øget kontrol."
Kontrol med kontrollen
I dag er det Folketingets Kontroludvalg, der skal holde hånd i hanke med landets efterretningstjenester. Men reelt er der ikke megen løbende kontrolinstans over udvalget, forklarer flere politikere. PET har for eksempel ikke nogen pligt til at underrette kontroludvalgets medlemmer om, hvor ofte efterretningstjenesten laver hemmelige aflytninger. Socialdemokraterne forslår imidlertid, at PET fremover får underretningspligt.
"Vi kan se, at de fleste af de demokratier, vi sammenligner os med, har mere kontrol med deres efterretningstjenester. Så vi stiller som krav, at kontrollen skal øges, hvis PET skal kunne gå uden om domstole, når den bryder ind i privatlivets fred," siger det socialdemokratiske medlem af Folketingets retsudvalg Per Kaalund.
Det er imidlertid ikke en holdning, som Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, deler.
"Jeg har til en hvis grad den opfattelse, at vi skal have den her diskussion. Men det er en vanskelig balancegang, og hvis man giver ekstra indsigt i PETs arbejde, så risikerer man, at noget slipper ud," siger Peter Skaarup.
I Institut for Menneskerettigheder er holdningen imidlertid, at de øgede beføjelser til PET let kan føre til, at Danmark bryder internationale konventioner om privatlivets fred.
"Vi er i en situation, hvor der er meget lidt kontrol med og åbenhed omkring, hvad efterretningstjenesterne foretager sig. Jo mere kompetence efterretningstjenesterne får, jo større krav bør der stilles til de demokratiske kontrolmekanismer og åbenheden," siger forsker Maria Ventegodt Liisberg.
