Læsetid: 3 min.

Hun er forsøgsdyrenes allerbedste ven

Professor Lisbeth Ehlert Knudsen er en af frontløberne, når det gælder alternative metoder til dyreforsøg
15. januar 2007

Der er frisk moderkage på Farmakologisk Institut. En lykkelig fødsel ved kejsersnit på Rigshospitalet på den anden side af gaden er den direkte årsag til, at laboranter, forskningsassistenter og ph.d-studerende i Placenta Perfusion Project har travlt denne onsdag formiddag.

Forskningsprojektet bruger nemlig friske moderkager til at teste forskellige miljøgiftes indvirkning på mennesker.

Hovedkraften bag projektet er den nyudnævnte professor i toxikologi og alternativer til dyreforsøg på Københavns Universitet, Lisbeth E. Knudsen.

Placenta er en af de metoder der med tiden vil kunne erstatte en lang række dyreforsøg. Placenta står for transport af stoffer over moderkagen. Tynde plasticslanger sættes fast til venerne i et lille stykke af moderkagen. En pumpe simulerer moderens hjerte og sætter gang i blodomløbet i det lille stykke moderkage. Et kunstigt kredsløb er sat i gang.

I dag er det stoffet benze(a)pyrén, som findes i f.eks. udstødningsgas og cigaretrøg, der skal undersøges.

I det lille stykke moderkage kan man nu se, om stoffet overføres fra mor til foster. På den måde kan forskerne teste forskellige stoffers indvirkning på menneskeligt væv og arveanlæg.

Kamp om moderkager

Og efterhånden er der kamp om moderkagerne - ikke på grund af manglende donationer - men på grund af en stigende interesse for at bruge moderkager i forskningen.

"Ja, det er lykkedes alt for godt at få mit budskab ud om alternativer til dyreforsøg," griner Lisbeth E. Knudsen.

Selv om hun først lige er tiltrådt det nye professorat, hvor hun også skal undersøge kemiske stoffers virkning på mennesker, har hun siden sin kandidateksamen i biokemi på Københavns Universitet, valgt ikke at bruge dyr i sin forskning.

"Hvis du vil vide noget om, hvilke ricisi der er ved et bestemt stof, så er det tættere på at bruge celler fra mennesker. Derfor har jeg primært arbejdet med menneskeligt væv, men det er også af mere etiske årsager, at jeg har forsøgt at undgå brugen af dyr i min forskning," siger Lisbeth E. Knudsen, der er den danske repræsentant i ECVAM - en europæisk organisation, der arbejder for at finde alternativer til dyreforsøg.

Endnu er kun få metoder dog blevet godkendt af myndighederne.

Forsøgsdyr er en vane

Lisbeth E. Knudsen fik i november Nordisk Forskningspris for sine alternative metoder til dyreforsøg fra Alternativfondet. Pengene skal bruges til udbrede kendskabet til, hvordan forskningen kan mindske brugen af dyreforsøg.

"Vi vil aldrig helt kunne undgå dyreforsøg i forskningen, men vi kan gøre så meget som muligt for at tænke i nye metoder. Dyreforsøg er et sprængfarligt emne - ikke bare i offentligheden, men også internt i forskningsverdenen, fordi mange forskere er så vant til at bruge dyr, at det kan være svært at se, at nye metoder kan være mindst lige så gode. Men computermodeller og cellekulturer kan langt hen ad vejen reducere forbruget af forsøgsdyr," siger Lisbeth E. Knudsen.

Test af vacciner er et eksempel på et område, hvor det giver langt mere mening at teste på menneskelige cellekulturer.

Computermodeller bruges især til at sammenligne ukendte stoffers med kendte stoffers opbygning.

Også de såkaldt transgene dyr, hvor forskerne fjerner eller sætter forskellige gener ind i dyret, kan mindske antallet af forsøgsdyr, forklarer Lisbeth E. Knudsen.

EU's kemikalieprogram

Selv om der er kommet mere fokus på at finde alternativer til dyreforsøg, så er Danmark stadig langt bagefter andre lande.

"Det har ikke været forskningsmæssigt prioriteret. Måske fordi Danmark ikke har de store problemer med dyreforsøg. De fleste test af produkter på dyr sender vi til udlandet, så vi vender på sin vis det blinde øje til," siger Lisbeth Knudsen.

Indenfor hendes eget forskningsområde, toxikologien, er der de senere år sket et paradigmeskift fra at teste på enkeltstående effekter af en gift til at se på hele processer.

"Vi er gået over til et mere holistisk koncept, hvor vi ser på mange flere aspekter af virkningen af et kemisk stof, og det har i nogen grad været med til at mindske brugen af forsøgsdyr," forklarer Lisbeth E. Knudsen.

En anden årsag til, at der er kommet større fokus på brugen af forsøgsdyr, er, at EU i sit nye kemikalieregistreringsprogram (REACH), hvor 30.000 kemikalier skal undersøges, også har til hensigt at mindske brugen af forsøgsdyr.

"Når EU sætter alle de her undersøgelser i gang, vil brugen af forsøgsdyr selvfølgelig stige, men undersøgelser baseret på alternative metoder til dyreforsøg, vil blive foretrukket," forklarer Lisbeth E. Knudsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her