Læsetid: 3 min.

Forståelse for modparten

Var processerne mod Sokrates og Jesus nu så uretfærdige?
11. januar 2006

Finn Jacobi, nuværende pensionist og i mange år underviser i religion, oldtidskundskab og fransk ved Århus Statsgymnasium, har gennem årene skrevet en del læseværdige essays og afhandlinger, navnlig inden for emnerne kristendom og litteratur.

Hans seneste udgivelse er en gennemgang af vel nok de to mest verdensberømte eller -berygtede retssager; dem mod Sokrates og Jesus. Begge blev de henrettet ved retssager, som i det ydre var lovlige, men som i eftertidens belysning fremstår mere eller mindre som justitsmord.

Jacobi har sat sig for at undersøge forholdene omkring de processer, der ledte frem til domfældelsen. Spørgsmålet er nemlig, mener Jacobi, om der ikke alligevel var mere hold i anklagerne end de to personers tilhængere gav udtryk for i deres fremstillinger af sagsforløbet.

Sokrates

Processen mod Sokrates bliver navnlig set ud fra den forbitrelse, han må have vakt i sin samtid, ikke mindst fordi nogle aristokratiske unge i elevkredsen omkring ham senere kom til at udøve et rædselsregime, som tilfældet var f.eks. med den magtsyge Alkibiades. Derfor var det næppe mærkeligt, at folket spurgte til læremesterens påvirkning, og mange mente, at Sokrates havde fordærvet de pågældende med sin metode eller i det mindste givet dem nogle usympatiske redskaber til folkeforførelse. Såvel Xenofon som Platon afviser i deres fremstillinger gyldigheden af den påstand, men for Jacobi er den ikke helt grebet ud af luften. Og rigtigt set af Jacobi er det sikkert, at når Sokrates anfægter "de gængse anskuelsers trygge fællesskab", sætter han en proces i gang, som hiver det sikkerhedsnet væk, som den fælles tro på det overleverede giver. For mange blev følgen heraf følelsen af et værdisammenbrud, og dermed er der peget på et andet væsentligt forhold som baggrund for Sokrates' domfældelse.

Dette var blandt hovedårsagerne til Sokrates' domfældelse. Også anklagen for ikke at anerkende statens guder spillede en vigtig rolle, og glemmes skal heller ikke det enkle forhold, at de, som Sokrates med sine snedige dialoger havde udstillet til tilhørernes spot, næppe kan have næret de varmeste følelser over for den, der havde sat dem skakmat.

Jesus

Også processen mod Jesus skildres på en sådan måde, at man kommer nærmere til samtidens opfattelse af Jesus. Herved forstås i første omgang det romerske styres opfattelse, personificeret ved Pilatus, som får en indgående behandling i bogen. Jacobi inddrager også her et omfattende materiale, ikke mindst Josefus og de romerske optegnelser, der er til rådighed. Når Jesus kommer i så stærk miskredit hos den romerske statholder, at han dømmer ham til døden, skal det navnlig ses på baggrund af forsøget på at holde de mange oprørstendenser blandt jøderne i ave. Disse oprørere fandt ikke mindst deres inspiration i de såkaldte messiasforventninger; forventninger om, at man snart ville stå foran en befrierskikkelse, der som Messias ville bringe sit nye rige til jorden. I såvel de bibelske skrifter som ikke-bibelske ses disse forventninger ofte knyttet til konkrete politiske forhold, noget som Jesus ifølge evangeliernes skildringer gang på gang måtte distancere sig til. Skal man tro evangeliernes skildringer gik Jesu selvforståelse nemlig slet ikke i samme retning, som nogle af de jødiske oprørere, der sluttede sig til ham, kunne ønske sig.

Den ene og den anden side

Det er et omfattende materiale, Jacobi gennemgår. Han behersker det godt, og hans fremstilling er ikke bare en metodisk gennemgang af processernes forskellige juridiske forhold. Det er kommenterende iagttagelser med perspektiv til de politiske, ideologiske og psykologiske faktorer, som spillede med. Det bringer fremstillingen vidt omkring i samtiden - så vidt, at det til tider kan være svært for læseren at få overblik over de mange iagttagelser. Den store stofmængde formidles ind imellem på en sådan måde, at man undervejs let bliver forvirret af de mange forhold, der inddrages i en 'på-den-ene-side-og-på-den-anden-side'-agtig metode.

Men det forhindrer bestemt ikke, at man bliver klogere af Jacobis bog, om end den havde vundet noget ved en lidt strammere styring af de mange hypoteser og motivanalyser. Og det er vel på sin vis i orden at være lidt forvirret, når det blot er på et højere plan end før læsningen.

Finn Jacobi: Sokrates og Jesus. Essays om to processer. Aarhus Universitetsforlag. 252 s. 248 kr. ISBN 87 7288 903 9

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her