Læsetid: 3 min.

Til forsvar for friværdien

Den potentielle salgspris på ens egen ejendom skulle nødig falde, fordi der flytter en arabisk, tyrkisk eller pakistansk familie ind i kvarteret. Derfor er de primitive henvendelser til ejendomsmæglerne først og fremmest et frådende forsvar for friværdien.
19. oktober 2006

Ligusterfascisme. Ordet blev anvendt med løs hånd og ånd i de år, venstrefløjen havde langt større indflydelse på den politiske dagsorden, end den har i dag. De mennesker, der blev betegnet med dette lidet flatterende ord, var mestendels fredsommelige danske middelklasseborgere, der havde fundet svar på livets udfordringer ved at tjene nok til at have villa, Volvo og vovse. Bag den høje hæk hyggede de sig uden bekymring for samfundet som helhed og de helt anderledes vilkår, andre mennesker kunne leve under. Når de udfyldte rollen som vælgere, stemte de på de partier, der lovede dem at bevare status quo.

En del kunne tyde på, at begrebet atter kan blive aktuelt, især hvis det lille 'f' i ordets anden halvdel skiftes ud med et lille 'r' (og det tredje bogstav bliver slettet). I hvert fald peger udtalelser fra en række ejendomsmæglere i den retning. DR Nyheder har foretaget en rundspørge blandt dem, der formidler ejendomshandler, og i 13 ud af 14 amter har i hvert fald nogle af dem oplevet negative naboreaktioner, når de har vist boliger frem til folk med en anden etnisk baggrund.

Ejendomsmægler Nancy Pedersen fra Real-mæglerne i Ølstykke har offentligt lagt navn til det, hun har oplevet. Hun har af og til været ude for, at folk siger, at de ikke vil have udlændinge til at bo på deres vej. Hun er også blevet direkte truet af en nabo, der sagde til hende, at hvis hun solgte huset til indvandrere, så kunne han ikke svare for, hvad der ville ske med hende.

Samlet set har 15 procent ud af de 451 ejendomsmæglere, DR Nyheder har talt med, oplevet negative reaktioner fra naboer til en ejendom, der skulle sælges. Men Lars Brandt fra Danbolig i Rødovre mener, at tallet kan være langt højere. "De ejendomsmæglere, der siger, at de ikke har hørt om det her, siger det, fordi de enten ikke kan lide at tale om det, eller fordi de arbejder et sted, hvor nydanskere ikke har råd til at købe," siger han.

En del tyder med andre ord på, at fænomenet er ganske udbredt. Det ville være en illusion at tro, at ligusterracismen ikke trives i Danmark. Ikke desto mindre undrer undersøgelsens resultat Erik Bonnerup, der er direktør for Tænketank for Integrationsindsatsen i Danmark. Han peger på, at det jo er velintegrerede, der flytter ud fra ghettoerne. Og han advarer om, at hvis ikke boligejerne tager sig sammen, så kan det skade integrationen. Til det argument siger dog både Nancy Pedersen og Lars Brandt, at når først de protesterende naboer lærer de nye beboere at kende, så bløder de op. Fordomme spiller med andre ord en ganske betydelig rolle.

Det har de altid gjort. Boligejerne i et bestemt kvarter bliver utrygge, hvis der er optræk til, at hidtil ukendte beboertyper rykker ind. Dengang, det endnu var gangbart at tale om ligusterfascister, var det især udsigten til, at en hel gruppe unge overtog en villa og omdannede den til et kollektiv. Men også enhver form for institution til psykisk eller fysisk handicappede var - og er - uønsket i netop vores kvarter.

Når protesterne bliver formuleret, kan der blandt deltagerne også være mennesker med indvandrerbaggrund, der tidligere er flyttet ind i kvarteret. Det er dem, der kaldes velintegrerede. Ikke desto mindre kan deres reaktion udløse særlig forargelse. De vender sig jo imod 'deres egne'. Men herregud, de er jo mere end velintegrerede, de er totalt assimilerede - de er blevet som os. De er kort sagt hverken bedre eller værre end andre danskere.

De, der går til yderligheder i deres modstand imod at få en ny nabo af udenlandsk herkomst, vil i langt de fleste tilfælde være på det rene med, at Erik Bonnerup har ret, når han fremhæver, at de, der har råd til at købe ejendomme på dette prisniveau, nødvendigvis må være meget velfungerende indvandrere. Frygten for, at det halve Gjellerup, Vollsmose eller Ishøj er ved at rykke ind i ligusterkvarteret, er derfor næppe den drivende kraft for dem, der ulejliger ejendomsmæglere med trusler eller appeller.

Deres primære bekymring ligger givetvis et andet sted. Og dette sted kan kort sammenfattes i ordet 'friværdi'.

Denne intense varetagelse af den snævre egen-interesse hviler imidlertid netop på en tankegang, der fundamentalt set er racistisk. De protesterende og truende boligejere går ud fra, at alle andre i nabolaget og alle potentielle købere vil lade sigforskrække, hvis der i kvarteret også bor en Quereshi, en Khader eller en Arac. Hvis de har ret, er det et stort samfundsmæssigt problem. Hvis de ikke har det, er problemet kun deres eget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu