Læsetid: 4 min.

Forsvaret taber hjemvendte soldater

Fagforening foreslår støttecenter til de krise-ramte danske soldater, som Forsvaret ikke kan nå. Forsvarsminister Søren Gade (V) er imod
15. juni 2007

Soldaterne skal have et støttecenter, og det skal ligge uden for Forsvarets regi. Sådan lyder udmeldingen fra forsvarets største fagforening, Centralforeningen af Stampersonel (CS).

"Vi oplever, at der bliver taget hånd om de hjemvendte soldater, der bliver i forsvaret. Problemet er de soldater, der forlader Forsvaret," siger talsmand Helena Winther Ishøy.

Forsvarsminister Søren Gade (V) mener ikke, at der er behov for et fysisk støttecenter, som det findes i blandt andet Norge, men derimod en hotline, hvor soldater og pårørende kan ringe og få hjælp. "Jeg kan ikke se en fordel i et fysisk center. Det fysiske center ville hjælpe folk, der bor i en radius af 20 kilometer," siger han.

Forsvarsministeren afviser tanken om oprettelse af centre forskellige steder i landet.

"Jeg tror, at de mange penge, det ville koste, kunne bruges til at hjælpe soldaterne på en meget bedre måde," siger han.

Nye tal fra Forsvaret, som Information omtalte i går, har vist en voldsom stigning i antallet af hjemvendte soldater, der behandles for psykiske mén hos Forsvarets psykologer. Alene i år er der oprettet 250 nye journaler. Men der findes også et skyggetal, som ingen kender.

Et tal over alle dem, der falder igennem systemet - og som ikke svarer på Forsvarets opsamlende spørgeskemaer. Og det er de mennesker Helena Winther Ishøy gerne vil nå.

"Der er mange, der ikke vender tilbage, og det er ofte dem, der har det allerværst. Når først man er ude af systemet og sidder alene derhjemme, er det svært at få hjælp. Der er brug for et center, hvor soldater og pårørende kan henvende sig, lige meget hvad der er galt," siger hun.

En tidligere soldat under navnet 'Stegger' skriver i et forum på soldaternes kammeratstøtteordning:

"Det er fandeme svært at kæmpe mod et tungt og til tider uvidende og ligegyldigt bureaukrati. Diverse instanser taler ikke 'samme sprog' og besværliggør yderligere. Er træt af det hele, føler mig tilovers og ligegyldig. Kæmper en daglig kamp, alt er håbløst".

'Peder' svarer:

"Hvis jeg får et papir fra kommunen, der er håbløst at sætte sig ind i, begynder jeg ofte at græde.... Du er bestemt ikke alene.... og vi er faktisk mange, der har det skidt".

Borgere i uniform

Konsulent Åse Lindmand i fagforeningen Hærens Konstabel - og korporalforening er enig i, at en koordineret hjælpeindsats ville gøre det lettere for den enkelte soldat, da han "ikke skulle slå så mange døre ned selv". Fagforeningen er dog, ligesom forsvarsministeren, ikke positivt stemt over for oprettelsen af et støttecenter.

"Så kan soldaterne sidde som amerikanske krigsveteraner og glo ud i luften som 25-årige. Vi er imod ideen og imod, at man gør soldaterne til en særlig gruppe."

Åse Lindmand mener, at soldaterne kan få brug for ekstra hjælp, men at de kan finde den i Forsvaret.

"Det vigtige er, at samfundet, læger, arbejdsgivere mv. generelt er opmærksomme på, at soldater kan hjælpes, og at der er hjælp at hente bl.a. hos Forsvarets psykologer".

Bare der er hjælp

Helena Winther Ishøy fra CS mener ikke, at Forsvaret kan løfte hele opgaven. Det er ofte soldatens familie, der opdager, at noget er galt, og der skal meget til, før en hustru ringer op til sin mands tidligere eller nuværende arbejdsplads og siger, at den er helt gal.

"De kan godt ringe til Forsvaret, men det gør de bare ikke altid. De ringer til os, og vi kan kun henvise til Forsvaret eller en støttegruppe," siger hun.

Forsvarsminister Søren Gade kan ikke se et problem i at en samlet hjælpeindsats ender i Forsvaret. "Hvis den der tager røret, er socialrådgiver, så er det ligegyldigt, om hun sidder inden for eller uden for Forsvaret. Det jeg går op i er, at soldaten får den rigtige hjælp," siger han.

Helena Winther Ishøy er uenig:

"Det er politikernes ansvar at sørge for, at de soldater, der sendes ud, også har mulighed for at få den hjælp, de har brug for, når de kommer hjem, også uden for Forsvarets regi. Vi håber, at hvis tilbuddet er der, så er der nogen flere, der vil benytte sig af det," siger hun.

Synlighed

På Christiansborg er der enighed om, at det er problematisk, at ingen kender tallene på, hvor mange kriseramte soldater, der findes i Danmark, men der er delte meninger om oprettelsen af et støttecenter.

SF og Socialdemokratiet bakker ideen op, mens de konservatives forsvarsordfører, Tom Behnke mener, at Forsvaret udfører opgaven, som de skal, og at et evt. center skal drives i privat regi. Han afviser, at det er en del af overvejelserne, at problemet med kriseramte soldater ville blive mere synligt ved oprettelsen af et center.

"Der er ikke noget, der tyder på, at soldaterne vender hjem mere skadede. Vi sender blot flere og flere ud, og derfor vender der flere hjem med grimme oplevelser. Der er ingen, der prøver at skjule noget," siger forsvarsordføreren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu