Læsetid: 7 min.

Den forsvundne venstrefløj

Demokraterne i USA mangler ét afgørende våben i kampen for at overtage præsidentposten - og det er hverken den perfekte kandidat eller den store forkromede vision for fremtiden. De mangler en venstrefløj, der kan give dem noget rygrad. Og det gør resten af verden sådan set også, siger den amerikanske historiker Eli Zaretsky
13. oktober 2006

Kan Hillary Clinton sikre sin familie endnu et ophold i Det Hvide Hus? Er det John Kerry med skærpet profil og penge på lommen, der skal revanchere sit eget nederlag i 2004? Eller skal den populære senator fra Illinois, Barack Obama, overtales til at sætte alt ind på at blive USA's første afro-amerikanske præsident? Spørgsmålet om, hvilken demokrat der vil være i stand til at vinde præsidentvalget om to år, er nemt at stille, men svært at besvare. Partiet synes kun at være enige om én ting: Republikanerne skal væltes af tronen.

Men det er ikke manglen på den perfekte kandidat, der står i vejen for demokraternes succes. Det er manglen på en amerikansk venstrefløj. På samme måde som Det Republikanske Parti er påvirket af ultrakonservative kræfter på det yderste højre, således har demokraterne brug for, at de venstreorienterede i USA får øjnene op for deres fælles interesser og i samlet flok brøler op. Demokraterne har brug for et pejlemærke, hvis de skal tilbage på rette kurs, og det kan af gode grunde ikke komme fra partiet selv. Retningen skal udstikkes af feminister, miljøforkæmpere, anti-globaliseringsbevægelsen, borgerrettighedsgrupper og andre dele af det amerikanske samfund, som på trods af deres forskelle og uoverensstemmelser trods alt har noget til fælles: De kæmper for social lighed. De kæmper for social retfærdighed. De er venstreorienterede.

Et idealistisk superego

Argumentet tilhører den amerikanske historiker Eli Zaretsky, der for tiden arbejder på en bog om netop dette emne. The Idea of a Left hedder den, og en af de centrale pointer er, at venstrefløjen nødvendigvis er noget andet end og forskellig fra de store politiske massepartier. Venstrefløjen er et sammenrend af perspektiver, der deler et syn på verden, og som konstant våger over politikerne og stiller dem til ansvar over for de liberale grundidealer om frihed og lighed. Mens de politiske partier på bedste vis forsøger at tilfredsstille en række forskellige og ofte modstridende interesser, så er venstrefløjen et idealistisk superego, der hele tiden plager magthaverne om at forholde sig til alle mulige former for ulighed. Og det er uanset, hvilken fløj der har regeringsmagten. Da republikaneren Abraham Lincoln var præsident i 1800-tallet, var det venstrefløjen, der pressede ham til at gøre op med slaveriet. Da demokraten Franklin Roosevelt i sidste århundrede førte USA ind i en ny epoke med masseproduktion og velfærdsgoder, var det venstrefløjen, der gjorde opmærksom på de fattiges håbløse vilkår på bunden af samfundet.

Venstrefløjens krise er verdens krise

Ulighed og uretfærdighed er verden stadig ikke sluppet af med, men der er, ifølge Eli Zaretsky, ikke længere nogen venstrefløj til at gøre opmærksom på det.

"Venstrefløjen har altid påpeget nye former for ulighed og diskrimination; over for slaver, fattige, kvinder, homoseksuelle, indvandrere, handicappede osv. Der er krise i USA og for så vidt i hele verden, og det hænger sammen med, at der ikke længere er nogen venstrefløj tilstede. Nogle af de vanvittige ting, der bliver sagt i det offentlige rum, ville aldrig gå an, hvis der var en ansvarlig venstrefløj tilstede i samfundet. Det handler ikke om, at vi har brug for en venstreorienteret regering, men der er brug for venstrefløjens synspunkter, ellers er samfundet fortabt," siger Eli Zaretsky fra sit kontor på The New School i New York, hvor han underviser til daglig.

Han understreger, at det ikke er et spørgsmål om at bekæmpe kapitalisme, eftersom selve ideen om en venstrefløj forudsætter et liberalt kapitalistisk samfund. Venstrefløjen opstod som en konsekvens af de økonomiske og sociale skævheder, kapitalismen medførte. Den er en protest mod de etablerede magtforhold; højrefløjen er et forsvar for dem og opstod som svar på venstrefløjens udfordring. Drivkraften bag venstrefløjens evige kamp for lighed har været forestillingen om det ideelle samfund. Og den blev skudt i sænk sammen med den marxistiske ideologi:

"Marxismen havde så meget styrke, fordi den gjorde det muligt at se en række forskellige fænomener - racisme, kolonialisme, bankkriser, kønsdiskrimination, miljøproblemer - som del af et større system. Det har folk ikke fornemmelse for længere. Vi lever i et postmoderne samfund med små individuelle fortællinger. Det er slut med de store, historiske fortællinger. Men uden en forestilling om den store sammenhæng kommer vi ingen vegne. At være venstreorienteret handler ikke bare om lighed og løftede pegefingre. Det handler om at kunne se de store sammenhænge og forstå, at verden hænger sammen. Den sammenhæng har feminister, homoseksuelle, miljøforkæmpere og socialister ikke øje for længere," siger Eli Zaretsky.

"Mit håb er, at der inden for hver af disse grupper er nogen, som indser, at de udover at kæmpe deres egen sag også er en del af venstrefløjen, og at de har noget til fælles med de andre."

I panik som under Den Kolde Krig

For nylig var Eli Zaretsky blandt publikum, da City University of New York inviterede til debat under overskriften "Den svindende amerikanske venstrefløj". I panelet sad blandt andre den politiske filosof Michael Walzer, der gav sit bud på, hvordan venstrefløjen bør forholde sig til terrorisme. Budskabet var klart: Venstrefløjen er nødt til at tage fløjlshandskerne af og bekæmpe terrorisme. Det fik Eli Zaretsky til at spørge ham, om der ikke i højere er brug for en venstrefløj til at nuancere den ensidige debat og sætte den ind i en mere kompleks sammenhæng. Michael Walzer uddybede:

"Terrorisme styrker traditionelt set højrefløjen, for den lever af frygt. Venstrefløjen lader som om, truslen ikke er ægte, og det har været problemet siden 11. september 2001. Vi er nødt til at overbevise borgerne om, at vi kan beskytte dem, men samtidig sikre os, at vi gør det inden for forfatningens rammer."

Tilbage på sit kontor erklærer Eli Zaretsky enig i, at regeringens vigtigste opgave er at beskytte sine indbyggere.

"Men det nytter ikke at gå i panik og blive fuldstændig paranoid i sit syn på verden, og det er, hvad der er sket i USA, ligesom det skete under Den Kolde Krig."

"Det, der dukkede op til overfladen 11. september 2001, var ikke problemet med terrorisme. Det var vores forhold til den muslimske del af verden. Den islamiske verden har sin egen historie, kultur og sine egne værdier, og det, vi har brug for, er en oprigtig dialog. I den forbindelse er venstrefløjen vigtig, fordi den kan bidrage til at forklare, hvordan den aktuelle situation er opstået ved at pege på den rolle, som imperialisme og religiøst had har spillet," siger Eli Zaretsky, der undrer sig over, at Bush-regeringen ikke har fokuseret mere på konflikten mellem Palæstina og Israel, eftersom den "åbenlyst er årsagen til terroren".

Ikke kun et amerikansk problem

Arbejdet med The Idea of a Left er inspireret af, hvad Eli Zaretsky kalder "det demokratiske partis lammelse og manglende evne til at tilbyde et reelt alternativ til præsident George Bush og det republikanske parti". En tilsvarende kritik har længe haglet ned over de danske socialdemokrater. Eli Zaretsky anser sin analyse af venstrefløjens rolle for at gå på tværs af landegrænser, men han gør opmærksom på, at de samme værdier kan komme til udtryk på forskellig vis afhængig af kultur, historie og politisk struktur. For eksempel byder han de mange millioner latinamerikanske immigranter velkommen og er i det hele taget en varm fortaler for åben og liberal indvandringspolitik i USA, mens han har forståelse for anderledes strikse grænsevogtere i Europa.

"Jeg kender mere til Norge end Danmark, men der er tale om små, homogene lande med en meget stærk national identitet. Det er ikke deres ansvar at åbne grænserne på samme måde som USA, hvis sjæl er forbundet med indvandring. Alle har et ansvar over for de fattigste folk i verden, men EU bør nok i højere grad forsøge at leve op til dette ansvar gennem det udenrigs- og omfordelingspolitiske område. På den måde er det venstrefløjens rolle i Europa såvel som i USA at bringe spørgsmålet om lighed på banen, men det kan føre til vidt forskellige politiske løsninger."

- Der lyder som om, at der bag alt det her ligger en forestilling om, at venstrefløjen ved, hvad der er bedst. Hvad nu hvis folk ganske enkelt er uenige og prioriterer anderledes?

"Ja, hvad hvis folk simpelthen er ligeglade med social retfærdighed? Hvad hvis folk her i New York befinder sig rigtig godt med alle de importerede oste, lækkert designertøj og nye film i biografen og bare nyder, at det hele er en stor fest? Der er to mulige svar. Historisk set har de fleste folk altid været ligeglade, og det er netop derfor, vi har haft en venstrefløj til at gøre dem opmærksom på problemerne og give dem dårlig samvittighed. En anden mulighed er, at de nu er ligeglade på en ny måde. Måske er de rent faktisk villige til at se enorme mængder mennesker dø af sult, måske er de villige til at redde deres eget skind, mens millioner af mennesker drukner omkring ækvator. Det er bestemt muligt. Jeg tror i hvert fald ikke på venstrefløjens uundgåelige triumf."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her