Læsetid: 4 min.

Den forsvundne venstrefløj

De israelske kibbutzer har lagt socialismen på hylden for at overleve, og det har smittet af på hele det politiske system
27. marts 2006

GEVIM - For nogen tid siden måtte et vælgermøde i kibbutz Gevim i den nordlige del af den israelske Negevørken aflyses. Et par kandidater fra henholdsvis Arbejderpartiet og centrumpartiet Kadima havde ellers haft planer om at forklare kibbutzens medlemmer deres synspunkter, men ikke en eneste tilhører dukkede op.

"Ingen taler om politik her på stedet, og det er ikke anderledes i de andre kibbutzer," siger Hava Shulis, som tager imod Information.

Det er sent på eftermiddagen og folk på stedet er ved at komme hjem fra arbejde. Men i modsætning til tidligere tider, hvor dette betød at komme hjem fra markerne eller fabrikken på stedet, kommer kibbutznikkerne i disse tider i bil.

De fleste arbejder udenfor, kibbutzen er blevet privatiseret, og hvor dette på den ene side har sikret de tidligere kollektivers overlevelse har den på den anden side ført til at kibbutzbefolkningerne nu lægger deres politiske stemme som landsgennemsnittet, hvilket er en stor del af forklaringen på at Israels venstrefløj er forsvundet.

Voldsom gæld

"Enhver er sig selv nok," siger Hava Shulis, der trods dette ikke savner den gamle kibbutz.

Den fælles spisesal serverer kun frokost, og det mod betaling, ligesom en hel stribe andre, førhen gratis fællesgoder er blevet enten nedlagt eller på lignende vis privatiseret. Men fordi der således også skal bruges færre penge til fællesudgifter, har hvert enkelt medlem fået flere penge mellem hænderne, og det opleves som større valgfrihed.

"Jeg er stadig ikke særligt velhavende, men jeg kan bruge mine penge, som jeg vil," forklarer Hava Shulis.

"Det synes de fleste mennesker her i kibbutzen, men det betyder også at de fleste nu sætter deres kryds som de vil, hvilket betyder at mange slet ikke gider stemme. Den politiske side af vores tilværelse betyder ikke ret meget fordi vi har været gennem en krise, der har slået troen på vores tidligere politiske idealer ihjel."

De fleste iagttagere er enige om,, at der er en tæt sammenhæng mellem den israelske venstrefløjs nedtur og kibbutzens langtrukne krise.

Denne startede midt i 80'erne med Menachem Begins første Likud-regeringer, der skar voldsomt i de statslige subsidier til de dengang socialistiske kibbutzer.

Samtidig skabte voldsom statslig låntagning i udlandet en kunstig højkonjunktur, der førte til et voldsomt privatforbrug og på det tidspunkt begyndte at dreje Israel i stærkt materialistisk regning.

Kibbutzerne ville også være med og besluttede i stort tal at hæve medlemmernes levestandard ved at lade børnene sove hjemme. Dette betød massivt nybyggeri for at udvide boligerne, hvilket kun kunne lade sig gøre ved voldsom låntagning, der hurtigt sendte de fleste ud i voldsomme gældsproblemer, som man har kæmpet med lige siden.

Socialismens død

De gode nyheder er at kibbutzerne ifølge de seneste tal nu ser ud til at have gennemlevet krisen.

En del er helt bukket under og har opløst sig selv, mens andre fortsat er i dybe vanskeligheder, men 60 procent af de 250 kibbutzer giver i dag underskud.

"Der en de, som ikke bryder sig om det, men generelt set kan vi godt være tilfredse med resultatet," mener Hava Shulis, der for et år siden lod sig pensionere fra en lærerstilling på den regionale kibbutzskole.

"Vi har bygget en ny plastikfabrik, som er i kompagniskab med et stort tysk foretagende og alt foregår på markedsøkonomiske vilkår. Kollektivet er borte, men vi har fået det bedre. Prisen for dette er at folk ikke længere interesserer sig for politik."

På den tilbageværende del af Israels venstrefløj er man helt klar over dette. Talsmanden for fredsgruppen Gush Shalom, Adam Keller, der selv vil stemme på kommunistpartiet Hadash, påpeger at kibbutzens krise og efterfølgende privatisering kom parallelt med Sovjetunionens sammenbrud og hvad mange opfatter som socialismens død.

"Før i tiden kunne vi pr. automatik regne med kibbutzerne når vi skulle arrangere demonstrationer. Sådan er det ikke længere. De kigger alle sammen indad, og fordi kibbutzerne i den grad var symbol på israelsk venstrefløj har deres ideologiske nedtur sat sig på hele venstrefløjen."

Hertil kommer at Ariel Sharon i sin tid som ministerpræsident gjorde sit til at lukke luft ud af venstrefløjen og fredsbevægelsen.

Den unilaterale løsning

"Han skabte en ny konsensus om en unilateral løsning på konflikten med palæstinenserne," forklarer Adam Keller.

"Han overbeviste den israelske offentlighed om at der ikke er nogen fredspartner på palæstinensisk side, og fordi socialisme og fred i manges øjne er synonymer, mener mange at freden hører til fortiden fordi socialismen gør det. Det har Sharon givet os som en del af sin arv, og det er venstrefløjens store udfordring, som ikke er blevet lettere af at kibbutzen er borte."

Hava Shulis siger til Information at hun har tænkt sig at stemme på Arbejderpartiet. Det hænger ikke så meget sammen med at den del af kibbutzbevægelsen, som Gevim tilhører traditionelt har lagt sig her partipolitisk, og har heller ikke noget med partiets fredslinje at gøre, men med at dets formand Amir Peretz er et nyt ansigt med et stærkt socialt budskab.

"Jeg vil gerne give ham en chance," siger hun.

"Der er for mange fattige i dette land, som er blevet ofre for mange års liberalisme."

Vi møder hendes søn Yochai på en af kibbutzens stier. Han repræsenterer den unge generation, der skal føre kibbutzens videre, og er som daglig leder af et svømmebassin, der tilbyder terapeutiske behandlinger og drives som privat virksomhed, helt på det rene med sine holdninger.

"Palæstinensiske Qassam-raketter har allerede ramt bassinet to gange. Det har skræmt kunderne bort, og på det grundlag har jeg mistet min tro på palæstinenserne som fredspartner," siger han.

"Jeg stemmer på Kadima, hvilket nok lyder overraskende i en kibbutz. Men Olmerts fredsløsning er den rigtige, ligesom Sharons var det. Jeg har ikke tid til politiske drømmerier, men har min hverdag at tænke på."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu