Læsetid: 4 min.

Fortælleren har skyllet essayisten over bord

I sin seneste roman går Carsten Jensen hæmningsløst til værks, men kommer sikkert i havn. Romanen er den femte af seks nominerede til Montanas Litteraturpris
30. november 2006

Carsten Jensens store episke roman Vi, de druknede er den femte og næstsidste bog, der nomineres til Montanas Litteraturpris.

Som det hedder i motiveringen, fordi Carsten Jensen "har fundet et fantastisk stof at fortabe sig i og øse af i sin fødebys annaler og beretningerne om søfolkenes eventyr og meritter, disse skæggede kosmopolitter, som sejlede kloden rundt, længe inden jordomrejser blev obligatoriske".

Men også fordi Carsten Jensen formmæssigt og fortælleteknisk har forløst et fantastisk stof. Her tænkes først og fremmest på hans brug af 'vi'et' som fortæller i romanen. Et 'vi', der fortæller og hen over 700 tætskrevne sider samler 100 års udvikling og menneskeliv med udgangspunkt i Marstal. Et 'vi', som er et kollektiv og samtidig uendelig plastisk, et 'vi'. som i sidste ende får romanens enkelte episoder og livsbaner til at hænge meningsfuldt sammen.

Uden fine manerer

I Vi, de druknede tager Carsten Jensen læseren med på en rejse, der tager fart med krigsudbruddet i 1848 og ender i befrielsen i 1945. Gennem flere generationer og tre store krige skriver han om 100 års udvikling og menneskeliv i Marstal. Søfolk befolker romanen, der er en lang perlerække af fantastiske episoder og skæbnefortællinger.

Som Carsten Jensen sagde i et interview i Information, har han skrevet en roman, der ikke udmærker sig ved sine fine manerer, så den i stedet bliver som et livligt værtshus i en sen nattetime, hvor alt kan ske.

Carsten Jensen har smidt årtiers polemiske kritikerham, og frem er trådt en seriøs romanforfatter. Og selv de største skeptikere har måttet overgive sig til denne fabulerende roman i bredformat.

Essayisten Jensen bliver i romanen skyllet over bord af fortælleren Jensen. Han har kunnet disciplinere essayistens begær efter at forklare og sætte begreber på til fordel for bare at fortælle og beskrive. Og at han er langt over dansk normalprosa er anmelderne ret enige om.

Hos Joachim Jakobsen i Weekendavisen lyder det således: "Han giver aldrig slip på en eneste bogside eller en eneste situation. Der stinker i kahytterne, der kæmpes på kniv på kajen i Mexico, der myrdes, der tørstes på et blikstille ocean, der ties anstrengt mellem mand og kvinde hjemme i Marstal".

Gammeldags og moderne

Romanen er skrevet i traditionen fra de store sejlads- og opdagelsesforfattere som Joseph Conrad og Herman Melville. Slægtskabet påpeger forfatteren selv. Hvis Vi, de druknede blot havde været en pastiche og dansk version af Conrad eller Melville, ville den aldrig været blevet indstillet til Montanas Litteraturpris. Midt i det gammeldags episke er det også en moderne roman, idet forfatteren gør brug af forskellige teknikker og brud mellem dem.

Som Lilian Munk Rösing også udtrykker det i sin anmeldelse her i avisen, så brillerer romanen "i en spænding mellem naturalistisk udpensling af menneskekroppens skrøbelighed og anekdotisk, opstemt fortællestil, mellem splatterfilm og gammeldags fortælling, rå gloser og poleret syntaks".

At romanen også har internationalt potentiale, er der ingen tvivl om, når man har læst den. Lige så lokal romanen er i sit udgangspunkt i Marstal, ligeså global er den i sin form og tematik. Bogen er da også allerede solgt til Norge, Sverige, Tyskland, England, USA og Holland.

Med sin roman har Carsten Jensen også villet fortælle en anden historie om dansk mentalitet end den gængse. Således udtrykker han det selv i et interview her i avisen:

"Jeg ville gøre op med vores selvopfattelse som det dér puslingeland, der hygger sig. Opfattelsen af, at mens Europas storme raser, ligger vi i læ for historien. I den læ har vi kunnet udvikle en selvopfattelse, hvor vi ser os selv som pacifistiske og pragmatiske, kompromissøgende. Vores maniske hyggedyrkelse har gjort sig skyldig i, at vi også moralsk set betragter os som bedre mennesker end mennesker andre steder i verden. Jeg har haft lyst til at vende det billede på hovedet og sige, at her er et hjørne, hvor det forholdt sig anderledes."

Modtagelsen af romanen

Carsten Jensens roman har fået en enestående modtagelse. De positive gloser har siddet løst hos de danske anmeldere: "forrygende", "pragtfuldt stof", "lystfuld bruttostil", "forløst en kunstneriske energi og rigdom", "i dansk sammenhæng uden sidestykke", "bruser af inspiration", "forrygende fabel, et mesterværk", "epokegørende værk" og "en lykkelig oplevelse af generøsitet og fortælleoverskud" er bare nogle af ordene.

Også i Norge, hvor romanen allerede er udkommet på norsk har modtagelsen af Carsten Jensens roman været overvældende. I den vigtige avis Aftenposten er anmelderen lutter lovord. Konkluderende afslutter han sin anmeldelse med, at romanen er den bedste roman, han har læst i flere år. Også i andre aviser er modtagelsen meget positiv. Kun i Klassekampen er Aage Borchgrevink, som vi her i fredagsavisen fik gjort et lidt vel stort nummer ud af, kritisk over for romanen. Hos de norske læsere er Carsten Jensen allerede et hit. Bogen er her allerede trykt i over 10.000 eksemplarer og Vi, de druknede ligger nr. to på bestsellerlisten kun overgået af en biograf om kongen.

Her i landet er der heller ingen tvivl: Marstal er kommet på det litterære Danmarkskort. Og marstallerne er stolte af deres søn. Der går endda historier om, at hele Marstal flagede, da forfatteren for nylig var på besøg i byen med sin forlægger og agent. I hvert fald er der ingen tvivl om, at Marstal vil komme til at opleve en helt ny form for turisme: læsere vandrende omkring med Vi, de druknede som guide i den ærøske flække.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her