Læsetid: 2 min.

Fortællinger i livet

En af de hurtigste måder at sætte en mediedagsorden, er ved at få foretaget en meningsmåling. Der bliver flere og flere af dem, og de bliver stadig billigere at udføre med nye internetværktøjer. Fire ud af fem mener det ene eller det andet. Et flertal i befolkningen mener, at forholdene er for dårlige og 43 procent kræver handling nu. Og partiet CD ville få 20 mandater i Folketinget, hvis den radikale Naser Khader var formand. Man kan vælge at se syndfloden af opinionsmålinger som et stort fremskridt for det direkte demokrati og borgernes umiddelbare indflydelse. Alle kan give deres besyv med her og nu, og politikerne lytter til dem. Desværre benyttes opinionsmålingerne sjældent i den ånd, men først og fremmest af forskellige interessegrupper, som ønsker at sætte deres egen politiske dagsorden.
4. november 2006

Nogen hævder, at en tur mellem to busstoppesteder kan rumme store oplevelser, som man ikke nødvendigvis ville få, selv om man rejste om på den anden side af kloden. "Jeg holder af hverdagen," som Dan Turèll sagde. Det handler om at have sanserne åbne og være opmærksom på andre mennesker, også i Linje 14.

Men man kan på den anden side også blive svimmel af at tænke på, hvor megen litteratur, som ville være utænkelig uden rejsen. Og her tænkes ikke på Turen går til Paris. Men på Ernest Hemingway, Karen Blixen, H.C. Andersen, Johannes V. Jensen, Henrik Nordbrandt for bare at nævne nogen. Eller fra vor helt egen verden journalister som Lasse Ellegaard og Jan Stage. Hos alle får man fornemmelsen af, at rejsen er til for at kunne skrive, og at de skriver for at kunne rejse. Rejsen bliver en fuldstændig integreret del af livet og af fortællingen om selvet, som konstant spejler et før og et efter og markerer de inskriptioner i personligheden, som mødet med andre kulturer medfører.

Journalisten og instruktøren Lasse Jensen skriver i et essay om Jan Stage, at "for ham var det at rejse ikke en livsform, men en nødvendighed for at komme videre - og videre - og videre - og hjem igen - og videre til det næste hjem - den næste kone - det næste land - den næste oplevelse - den næste krig. Næsten alle rejserne havde en fast rejsekammerat. Døden". Og livet, kunne det tilføjes.

NU ER DET JO DE færreste charterrejser, der handler om liv og død eller markerer andet før og efter end den tid, der er gået. Og det er langt fra alle rejser, der fører litteratur med sig, og tak for det. Måske var det noget, der hørte 1980'erne til, men vi er mange, der med ansigtet i de rette folder høfligt har måttet siddet gennem endeløse lysbilledshows fra den dannende jordomrejse og hørt timelange fortællinger om alle de sjove australiere, man løber på i Goa. Tænk, hvis man også skulle have læst om det.

DET ER LANGT FRA litteratur. Men mindre kan gøre det og i sin egen ret. På en rastløs klode med udlængsel som et alment grundvilkår, især på denne tid af året, og uanede tilbud om oplevelser er rejser også blevet individualiseret. Man gider ikke gå i gåsegang og vil selv sammensætte for at få de personlige oplevelser som kan tilføje blade i livets bog. Det er næppe et spørgsmål om liv og død og behøver ikke markere et før og et efter, men måske kan man håbe, at rejsen, som det hedder i den franske Encyclopédie, "udvider ånden, løfter den og beriger den med kundskaber, og befrier den for nationale fordomme. Den er et form for studium, som slet ikke kan erstattes af bøger og af andres beretninger; man må selv danne sig et skøn af menneskene, stederne og genstandene".

Intet er som at være der selv, men forhåbentlig kan dette tillæg om storby og kultur, om kontraster og oplevelser give den inspiration, der alligevel gør rejsen til noget andet end en tur med bybussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her