Læsetid: 2 min.

Fortidens spøgelser

Stilfærdigt psykologisk drama om at komme overens med sin fortid
26. januar 2007

Hvordan lever man med konsekvenserne af det, der er sket? Hvordan lever man med de døde?

Sådan lyder to centrale spørgsmål i instruktør og manusforfatter Isabel Coixets film The Secret Life of Words, der er produceret af brødrene Almodóvar og har vundet flere priser, blandt andet den spanske Goya. Filmen er en stilfærdig og alligevel yderst dramatisk udviklingshistorie om to mennesker, hvis tilfældige møde ændrer begges liv.

Fabriksarbejderen Hanna (Sarah Polley) lever et rutinepræget, indadvendt liv med neurotiske adfærdsmønstre, indtil hendes chef tvinger hende til at holde ferie. I en lille engelsk havneby hører Hanna, som er uddannet sygeplejerske, at der er sket en ulykke på en olieboreplatform, og hun melder sig frivilligt til at pleje den forbrændte Josef (Tim Robbins). Han er snakkesalig, hun er fåmælt. Han er midlertidigt blind, hun er permanent høreskadet - de har begge deres fysiske skader, som dog viser sig at være småting i forhold til deres psykiske ar og stadigt blødende sår.

Fortællingens motor

Josef er - ligesom tilskueren - nysgerrig: Hvem er denne Hanna, som taler med udenlandsk accent, hvad er der sket med hende, hvilke hemmeligheder bærer hun på? Mystikken omkring hendes fortid er en vigtig motor i fortællingen og skal ikke afsløres her. Den canadiske Sarah Polley spiller den vanskelige rolle som Hanna med stor følsomhed; man fornemmer, at der er liv bag mutheden, og at den tilknappede kvinde gemmer på et væsen, som ønsker at blive befriet. Tim Robbins bestrider med vanlig professionel dygtighed den noget mere taknemmelige rolle som charmerende borebisse.

Blandt biroller er præstationerne mere svingende. Javier Cámara er et livsbekræftende indslag som kokken Simon, mens en stiv Julie Christie kæmper med prædikende replikker som danske Inge Genefke, også virkelighedens ambassadør for IRCT (Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre). Scener som disse er filmens akilleshæl: Her bliver historiens morale forklaret og fortalt alt for direkte. Filmen fungerer langt bedre i sekvenser, hvor instruktøren vælger at formidle budskabet mere subtilt og lade tilskueren selv lægge to og to sammen.

En styrke ved filmen er miljøskildringen af olieboreplatformen - slidt, rusten og snavset, og beboet af rodløse eksistenser. Et aldeles u-glamourøst miniunivers, der i glimt antager mytologiske dimensioner.

47-årige spanske Isabel Coixet har også i sine tidligere film beskæftiget sig med skæbnesvangre emner, f.eks. i My Life without Me (2003) om en ung mor, der bliver ramt af kræft. The Secret Life of Words er ingen undtagelse. Selv om her er drys af humor, samt slutteligt et lille lys for enden af tunnelen, så er sorg og smerte blandt filmens dominerende emotionelle temaer. Alle filmens figurer flygter fra deres fortid - den afgørende forskel består i, at nogle flygter til de dør, mens andre på et tidspunkt finder ro med fortidens spøgelser.

*The Secret Life of Words. Instruktion og manuskript: Isabel Coixet. Spansk (Dagmar og Gloria i København)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her