Læsetid: 3 min.

Fortryllende kvindehandel

Jane Austens 'Stolthed og fordom' er blevet en overraskende engagerende og underholdende affære med Keira Knightley som det stædige, selvstændige midtpunkt i en benhård ægteskabsbranche
6. januar 2006

Susende skørter og stormende forelskelser. Baller og bukken og nejen og små, sky blikke. Pittoreske engelske landskaber med imposante herregårde. Fjollede, fnisende piger med romantiske drømme om den perfekte mand, mens deres mødre kun tænker på friernes pengepung.

Tanken om Jane Austens univers på film får alle de overidylliske kitsch-alarmer til at gå på forhånd, og jeg havde ikke forestillet mig, at jeg en dag skulle sidde og være helt Bridget Jones-svag i knæene af at se Mr. Darcy gå sin elskede i møde gennem den dugvåde, engelske græsmark i lyset af en romantisk solopgang.

Men spillefilmdebutanten Joe Wrights friske filmatisering af Stolthed og fordom går lige i blodet, og selv om hans forførende realistiske kostumefilm følelsesmæssigt ikke slår lige så hårdt som f.eks. Ang Lees Fornuft og følelse, har den mange af dens suveræne kvaliteter i en genre fyldt med faldgruber: En smittende, ligefrem tilgang til de komplicerede kærlighedsintriger, der næsten gør det unaturlige naturligt; en sikker sans for sigende detaljer i både billederne, miljøerne og karaktererne; og så fremragende skuespil med en altomfavnende ensemble-følelse, der byder på pletfri præstationer i selv de mindste roller.

Tilsæt ambitiøst kameraarbejde med virtuos koreografi, som i ét øjeblik kaster os ind i ballets vrimlen, og det næste formår at skabe intim ro mellem to forelskede parter midt i kaos, og man har en overordentligt vellykket filmatisering af en roman, som de færreste har orket at overveje som filmmateriale, siden BBC for 10 år siden lod dens intriger udspille sig over fem stive timer med den nu legendariske Colin Firth som sexet rigmand i våd skjorte.

Fokuseret mandejagt

Den blot 20-årige Keira Knightley får her lov at vise, at hun kan meget mere end bare at være langhalset og skøn på den skæve måde. Knightley indtager selvsikkert hovedrollen som den stædige og stolte Elizabeth Bennet, der sammen med sine fire søstre er blevet tildelt ét klart defineret mål i livet af deres mor (Brenda Blethyn): At blive bortgiftet så fordelagtigt som muligt. Heldigvis har døtrene farmand Donald Sutherland på deres side, så lidt lykke og romantik kan være en mulig faktor i familiens intense jagt på gode partier til de mange piger.

Da den velhavende Mr. Bingley (Simon Woods) og hans ven Mr. Darcy (Matthew MacFadyen) dukker op i de hjemlige tragter, er de oplagte kandidater, og historiens omdrejningspunkt er skildringen af Elizabeth og Mr. Darcys forhold fra fordomsfuld foragt til forrygende forelskelse.

De med moderne øjne ofte tåbelige konflikter får pondus af, at historien insisterer på at vise troværdige unge mennesker kæmpe for deres ret frem for at lægge en ellers indlysende distance til Jane Austens historie, som i filmen udspiller sig i tiden omkring den franske revolution.

Filmen tegner et fint portræt af Elizabeths udvikling, fra hun fnisende og intimt hvisker om alt under dynen med sin ældre søster, til hun efterhånden tilegner sig voksenverdenens distanceskabende tien og hensyntagen, selv om hun heldigvis hele vejen bevarer sit temperament.

Glimt i øjet

Det er både rørende og morsomt at se, Elizabeth og Mr. Darcy kæmpe med de ligegyldige konversationshøfligheder, når de er ved at eksplodere af alt det, de egentlig vil sige til hinanden, og historien tilsætter hele tiden tilpas doser humor til, at historiens store dramatiske skift accepteres med et smil. Tom Hollander brillerer som den selvoptagede bejler Mr. Collins, og gennemgående er der hele tiden glimt i øjet i både spillet og instruktionen, som når der effektivt klippes til, at Elizabeths mor og tre stk. piger synkront sætter sig i en sofa, så skørterne står ud over det hele.

Man kan indvende, at Matthew MacFadyens Mr. Darcy er lovlig sammenbidt, men det giver rollen mystik, at han holder charmen på vågeblus. Og ellers er det bare at nyde det herlige ensemble, f.eks. når Judi Dench spiddende folder arrogancen ud som den skældende og smældende Lady Cathrine De Bourg.

Inkarnerede fans af BBC-versionen og Jane Austen-puritanere vil nok skulle sluge et par kameler, når romanen humørfyldt og imødekommende formidles på lidt over to timer, men kommer man fordomsfrit, er det bare at lade sig rive med af en stormfuld forelskelse på trods af alt med de susende skørter og smukke solopgange som stemningsskabende kulisse.

Stolthed og fordom. Instruktion: Joe Wright. Manuskript: Deborah Moggach. Engelsk (Dagmar, Grand og Metropol i København samt en række biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu