Læsetid: 3 min.

Fortuyns efterskælv

17. maj 2002

»Det er svære tider for socialdemokrater, også andre steder i Europa ... vi må gøre alt for at genvinde vores kræfter.«
Wim Kok, Hollands socialdemokratiske
ministerpræsident, efter valgnederlaget onsdag

DET BLEV kaldt et jordskælv og et højreskred. Og det passer umiddelbart ind i billedet af en rullende højrebølge i Europa efter de seneste socialdemokratiske valgnederlag i Østrig, Italien, Portugal, Frankrig og Danmark. En tendens, som nu har nået endnu et land.
De hollandske vælgeres dom – og det værste resultat for det socialdemokratiske Partij van de Arbeid (PvdA) siden Anden Verdenskrig til fordel for bl.a. den myrdede Pim Fortuyns højrepopulistiske parti, Lijst Pim Fortuyn – har da også træk til fælles med søsterpartiers nedtur i andre lande: Selv om det overordnet set går rigtig godt med økonomien og beskæftigelsen, bliver socialdemokraterne straffet for ikke at have tacklet befolkningens hverdagsproblemer i forbindelse med (multi-)kultursammenstød og kriminalitet. Dette er evident, og her har socialdemokraterne et stort problem som beskrevet i temaet i dagens avis.

IMIDLERTID giver det hollandske valg anledning til at tænde endnu flere advarselslamper – ikke blot for socialdemokrater, men for alle aktører i de europæiske demokratier. Sagen er nemlig, at det er lykkedes – oven i købet for en enkeltperson i form af fænomenet Pim Fortuyn – at udfordre socialdemokraterne og de to øvrige partier i den ’violette’ koalition på en mere generel front: Systemet, der lukker sig om sig selv og blot fortsætter i dets egen inerti.

DET KAN naturligvis være fristende at tolke dette som en særlig hollandsk situation på grund af den udbredte politiske tradition i Haag for konsensus og kompromiser: Efter et valg plejer to-tre partier eksempelvis at gå sammen og føre forhandlinger bag lukkede døre i fem-seks uger, hvorefter de altid kommer ud med en flertalsregering og et detaljeret program for de næste fire år. Sådan som det har været tilfældet med regeringen Kok i de seneste to regeringsperioder. Selv om konceptet faktisk både er sagligt, stabiliserende og resultatgivende, så dræber det samtidig den politiske debat i fire år og er med til at give politik et image som kedeligt. Det samme med politikerne, der opfattes som velmenende, men også farveløse. For en farverig person som Fortuyn var det let at gå op imod dette, og det var først og fremmest hans funktion som et friskt pust, der gjorde ham – og siden partiet – så populært, at det nu ikke kan ignoreres. Dette er den klare demokratiske gevinst ved udviklingen – hollænderne blev igen interesserede i politik.

HVORDAN det vil gå med Lijst Pim Fortuyns popularitet, er for tidligt at sige og afhænger bl.a. af, om partiet kommer i regering og dermed selv bliver en del af systemet. Som Rinus van Schendelen fra Rotterdam Universitet sagde i Information i går, så vil det i hvert fald være mest fornuftigt for de kristeligt demokratiske valgvindere i CDA at tage Lijst Pim Fortuyn med i en koalition, for ellers bliver partiet og protesten dobbelt så stor næste gang. CDA-lederen og den formentlig kommende ministerpræsident Jan Peter Balkenende havde i valgkampen den fordel, at han var nytilkommet i politik og dermed ikke en del af systemet.
Men samtidig – og det er det, som bør få advarselslamperne til at blinke rundt omkring – skyldes CDA’s massive fremgang, at han lurepassede i valgkampen og sagde så lidt dårligt om Fortuyn som muligt. Det lod han socialdemokraterne om, og det gjorde de så på kraftig, men dårlig vis – og uden at have løsninger på de problemer, som Fortuyn påpegede.
At det har vist sig at være bedre at holde mund fremfor at deltage og argumentere imod en højrepopulists udokumenterede sammenkoblinger af problemstillinger er ikke blot dårligt for det hollandske demokrati. Hvis det er et trick, som andre partier i Europa lurer af, så er det en af de dårlige virkninger af Fortuyns efterskælv. Det vil være et demokratisk tab, hvis det kommer på mode at dukke nakken. Og for socialdemokrater bliver det kun endnu sværere at genvinde kræfterne. Med mindre de formulerer nogle alternativer og – ikke mindst – løsninger, så de har noget at argumentere med.

brun

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu