Læsetid: 3 min.

Et forudsigeligt mord

31. juli 1999

DANMARKS RADIOS nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen lancerede midt i juni nedlæggelsen af Indvandrerradioen sammen med nogle forlængst tiltrængte forbedringer af DR's profil på området flygtninge og indvandrere. Der skulle udsendes guidelines for omtalen af etniske minoriteter i DR's nyhedsudsendelser, produceres mere stof om integration og føres en aktiv etnisk personalepolitik for at tiltrække journalister med en udenlandsk familiebaggrund til Radioavisen og TV-Avisen.
Det er alt sammen meget godt, men har meget lidt med Indvandrerradioen og dens lyttere at gøre. De initiativer, der kommer på indvandrersprog, og som således faktisk er rettet mod selve Indvandrerradioens nuværende målgruppe, er:
* en telefonavis, der kan aflyttes til en endnu ikke fastsat takst,
* en hjemmeside, hvor man kan klikke sig frem til en lydavis, hvis man har den relevante hard- og software, og
* nogle tekst-tv-sider med nyheder.
På ét punkt er DR's kommende tilbud en forbedring: Ud over de fire indvandrersprog, der var de mest relevante ved Indvandrerradioens start for en snes år siden, vil DR også producere nyheder på nogle af de "nye" flygtninge- og indvandrersprog - eksempelvis tamil og somali.

DR'S NYE TILBUD vil være en forværring på alle andre områder. Asylansøgerne stiller sig begribeligvis ikke i kø ved Røde Kors-centrets korttelefon for at bruge deres knapt tilmålte lommepenge på at høre nyhedstelegrammer. Og de fastboende indvandrere, der i forvejen betaler tv- og radiolicens, kan med rette undre sig, hvis de skal betale ekstra for at hive nyhederne hjem fra Danmarks Radio.
Internet og tekst-tv er moderne, højteknologiske medier, som især bruges af yngre mennesker. Radioen er et gammeldags medium, som selv ældre og analfabeter kan få udbytte af. De flygtninge og indvandrere, der bruger Internettet, vil i mange tilfælde være dem, som også er nået langt med at lære at forstå både mundtligt og skriftligt dansk. Mens den gruppe, der i dag er afhængig af Indvandrerradioen på grund af dårlige danskkunskaber, formentlig er delvist overlappende med gruppen af analfabeter og gruppen af ikke-computerbrugere.
Gennem årene er danske radiolyttere uden kundskaber i arabisk, tyrkisk, serbokroatisk og urdu blevet snydt for mange interessante oplevelser. Indvandrerradioens journalister har ikke fået lov at udfolde sig på dansk. En af dem fortalte i onsdagsavisen, at han ikke måtte lave et indslag om halalslagtning til Radioavisen. Spændende indslag om unge pakistaneres kriminalitet i København (sendt på urdu) eller om dansk politis hårdhændede afvisning af asylansøgere fra Østslavonien (sendt på serbokroatisk) er gået danske lytteres øren forbi.
Fremover kan heller ikke indvandrerne og flygtningene få glæde af disse indslag, for de nye nyhedstjenester på telefon, Internet og tekst-tv skal være oversættelser af Radioavisen. Den selvstændige journalistik produceret af indvandrere for indvandrere er - med Lisbeth Knudsens ord - overladt til "en række etniske lokalradioer, som varetager den form for reportage". En storslået falliterklæring fra en DR-direktør.
Når indvandrere og flygtninge fremover - ad sære, uradiofoniske kanaler - skal have deres korte nyheder, vil disse være vinklet, redigeret og på alle måder gennemtygget på dansk og af danskere, inden de bliver oversat. Integrationsdebat i DR foregår i øvrigt fra nu af på dansk.

DERMED FALDER DR's nye tilbud til flygtninge og indvandrere fint ind i de senere års tendens til at forveksle integration med assimilation og til - under mottoet dansk, dansk og atter dansk - at tro, at integration i det danske samfund kan finde sted alene ved anvendelse af det danske sprog. Nedlæggelsen af Indvandrerradioen kan ses som udslag af samme tankegang som den, der ligger bag forsøgene på at komme skolernes modersmålsundervisning til livs.
Når Danmarks Radios sidste ord på arabisk, serbokroatisk, tyrkisk og urdu til december skratter ud af nogle få tusinde mellembølgeradioer, vil en langvarig kvælningsmanøvre være afsluttet. Man har drænet Indvandrerredaktionen for ressourcer og fra 1989 placeret udsendelserne på mellembølge, hvor bare det at forstå, hvad der bliver sagt, kan være svært.
At bruge lave lyttertal som én af begrundelserne for en lukning af de fire redaktioner giver ingen mening i en redelig debat mellem tænkende mennesker. Især ikke, når lukningen sker på et tidspunkt, hvor Danmark huser flere flygtninge og indvandrere end nogensinde før.
At DR-ledelsen hidtil er sluppet af sted med et langsomt, men forudsigeligt mord på Indvandrerradioen, må skyldes, at indvandrere og flygtninge ikke har nogen stærk lobby i det danske samfund.ni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her