Læsetid: 7 min.

Forurenet af fagre nye informationssamfund

9. december 2005

Vi står fast på vores velfærdsstat, vi forsvarer den danske model. Men midt i al snakken om velfærd og skattekroner, står kulturen og det åndelige for fald på grund af et effektivt og strømlinet informationssamfund, mener kulturkritikere. Er vi blevet dårligere til at tænke os om og søge mod andet end underholdning?

"Det hele handler værdier," sagde Velfærdskommissionens formand Torben M. Andersen onsdag formiddag. Her præsenterede han en rapport med 43 forslag til en bedre verden - i hvert fald i Danmark. Essensen af det er velfærd, velstand og værdier

Men ikke et ord om kultur. Måske bliver vi dårligere til at sætte ord på værdierne og til at værdsætte andet end mere af det samme.

"Kulturen som det nationale samlingspunkt er på retræte," siger reklamedirektør Frederik Preisler fra Propaganda McCann: "Vi står midt i en åndelig forarmelse, hvor vi bliver forurenet af et effektiviseret informationssamfund."

Poesi, teater, jazzkoncerter, opera, smal litteratur og kunst konkurrerer mod billeder, reklamer og informationer på nye computerskærme, fjernsynsskærme og på mobiltelefonen, som frivilligt og ufrivilligt vælter ind over os. Vi vil gerne have det hele, men vi kan ikke følge med.

"Desværre er det menneskelige sind jo i vores egen selvopfattelse ikke defineret som universet - hvad det jo burde være: uendeligt, vi definerer det som et rum, hvor der er begrænset plads. Så vi kan ikke rumme mere," mener Preisler.

Det er så nemt at blive underholdt og adspredt, at vi bliver dårligere til at opsøge den kultur, der udfordrer os. Rektor på Filmskolen Poul Nesgaard ser en tendens til dovenskab midt i velstanden: "Ladhed kan være en fare, fordi vi i dag har så mange tilbud, at vi kan lade os underholde af hvad som helst når som helst. Vi kan bare tænde, så vælter det ind i vores lille univers. Den frie verden er farlig i den forstand, at vi har friheden til at forplumre vore egne muligheder og arbejde i et meget kortsigtet nydelsesforløb."

Nesgaard håber og tror på, at vi når en grænse, når vi bliver stopfodret med et eller andet og så ikke gider længere. Han tror på, at der er nogen, der får nogle missioner om, at redde os ud af denne syndflod af informationer og ligegyldighed.

"Ligesom med mad så kan du fordærve dig selv. På samme måde er det med kunsten og kulturen. Kunsten vil altid overleve, den behøver vi ikke bekymre os for. Men jeg synes, at det er vigtigt, at der er nogen der holder fanen højt og udtrykker noget, de mener og synes at vigtigt," siger han.

Fordi det gamle socialdemokratiske projekt om en velfærdsstat er blevet indfriet for længst, så er der ikke rigtig nogen utopi længere. Det er farligt for det mangfoldige kulturliv, mener filosof og forfatter Peter Thielst.

"Paradiset er begyndt," siger han: "Vi er blevet stjernerige og kan eksponere alle mulige varer og muligheder over for hinanden. Hvad end vi måtte have af behov, så kan vi bare købe os til det. Der er ikke længere fundamentale behov, vi ikke får udfyldt."

Thielst mener, at kulturen naturligvis altid vil være der, men det er bare et spørgsmål om i hvilken form, den lever.

"Ud fra en vis betragtning er kulturen blevet mere mainstream, fladpandet og hurtigt omsættelig. Det er klart, den er blevet det på grund af de kommercielle kræfter. For eksempel var det på bogmessen i Forum i år tydeligt, at intensiteten af det, som er hurtigt og afsætteligt, futter af som kinesere op til et julemarked. Man kan jo undre sig over, hvorfor Stig Tøftings erindringer nærmest bliver årets julesællert. Det er den vej, tingene går, fordi reklamekroner kan køre den slags i stilling," siger Thielst.

Det er for professor i historie Jens Engberg ikke informationssamfundet, der truer os åndeligt, eller at vores sind har begrænset plads:

"Jeg kan slet ikke se nogen fare i, at vi får for mange information, det er tværtimod noget positivt med den lette adgang til alverdens kulturtilbud."

Men han mener, at der er en masse overflødig underholdning, som præger vores hverdag.

"Når man ser noget skidt på tv, så er det klart, at man fortrænger noget, der er bedre, som i stedet kunne fylde sendefladen. Men det overflødige glemmer man alligevel," siger Engberg. Han stoler dog nok på befolkningen til, at den nok skal vælge det overflødige fra og det væsentlige til i forhold til kultur.

"Det, der er til fare for kulturen, er, at den i dag er ved at blive udsultet. Du kan ikke slå op i en avis uden at læse om diverse museumslukninger," siger Engberg.

Hele meningen med oprettelsen af et kulturministerium i 1961 var at distribuere kulturen ud til den brede befolkning, forklarer historieprofessoren.

"Kampmann og Bomholt var ved at skabe en velfærdsstat, hvor man fordelte sociale goder, økonomi, undervisning osv. Kulturen tilhørte eliten. Meningen var så, at kulturen skulle være en velfærdsgode og skulle strøs ud til alle," siger Engberg.

Men det, man forsøgte at distribuere ud, var en bestemt slags kultur - den borgerlige. Man havde ikke nogen kultur for arbejderklassen. Og det betød så, at man forsøgte at presse den borgerlige kultur ned over hovedet på hele befolkningen.

"Det kommer der så en reaktion på i 1965, hvor der opstår en folkelig protest mod Ministeriet for Kulturelle Anliggender og de fonde, der deler penge ud til kunstnere. De er for højrøvede og nogle snyltere, mener mange. Det bevirker, at der i slutningen af 60'erne sker der et kursskifte, hvor man erkender, at kulturen har været for elitær," siger Engberg, der mener, at den folkelige kultur er dominerende frem til midten af 80'erne, hvor den så begynder at blive elitær igen og er det stadig den dag i dag.

Elitær fordi så meget andet har større gennemslagskraft i dag, mener Frederik Preisler.

"Der er kommet sådan et overload. Vi kommercielle aktører bliver stærkere og stærkere. Vi får mere og mere kraft til at bryde igennem folks parader på alle mulige mystiske måder, fordi vi kan lokke folk med fagre nye teknologiske ting. Det betyder så, at kulturen som det nationale samlingspunkt i virkeligheden ikke bare er under forandring og ikke bare er under pres fra USA; den er på vej ind i en fase, hvor den kan meget vel vælges fra, fordi der er så meget andet at vælge til," siger reklamedirektøren.

Han mener, at hvis det kun er grimme ting man fylder på folks bevidsthed, så er det det, der kommer til at fylde mest hos folk. Så sker der to ting, dels forsvinder medfølelsen over for andre mennesker:

"Man har meget ondt af en sex-misbrugt pige fra Tønder, men det kan ikke sætte ens pis i kog, at en halv million børn dør af sult i Afrika, mens vi taler. Den anden del er, at man i virkeligheden for svært ved at orientere sig i forhold til ægte værdier, som man finder i kunsten og kulturen. Det er æstetik, sanselighed, oplevelser og poesi," siger han og påpeger, at kvalitet er ikke noget elitært, det er elementært.

Intuitivt ved vi godt, at der mangler noget, mener Preisler.

"Vi har i virkeligheden givet lidt op og føler os dummere, men der opstår ikke noget vakuum, når vi bliver overlæsset med så meget andet. Der skal være plads til kulturen og æstetikken, fordi der i dag ved Gud er nok af alt det andet. Det burde nogen slå et slag for," siger han.

Der bliver ikke sat den store lid til den siddende regering som kulturbevarere.

"Det er konsekvensen af en regering, der ikke har vist den store forståelse for ret meget andet kultur end den, de kan se er eksportfremmende. Regeringens kulturelle højdepunkt sidste år var vel at begynde at tale om H.C. Andersen-jubilæet. Det er det niveau, vi befinder os på," siger Preisler.

Han tror ikke, at alle danskere skal gøres til intellektuelle, men mener, at alle danskere kunne få større udbytte af kulturen.

Thielst forstår heller ikke, at hvorfor man i et så rigt et samfund skal spare så meget på alt muligt - også kulturelle tilbud.

"Man tager penge fra det kulturelle område for at putte dem ned i folks lommer i håb om, at de vil bruge dem igen. Men pengene bliver så brugt på mainstream underholdning og forbrug - ikke på kulturen," siger Thielst.

Engberg mener, at det er farligt, at man sætter erhvervslivets store foretagender til at styre kulturen.

"Man sætter eksempelvis bestyrelsesformanden for Novo Nordisk til at være bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater," konstaterer han undrende.

Men nogle bliver nødt til at sætte kulturen på dagsorden og holde debatten i kog, mener både Preisler og Nesgaard.

Nesgaard minder om, at man alle dage har bekymret sig, når der pludselig opstår flere muligheder og udbud.

"Danmarks Radio havde i 1940'erne og 50'erne en restriktiv politik om, at man ikke turde give folk friheden til at høre populær musik og beatmusik. Sådan var det også, da jazzen kom frem," siger filmskolerektoren.

Nesgaard mener, at al denne velstand gør, at vi får alle de her apparater, som gør, at kulturen bare flyder ind på godt og ondt:

"Det bare et spørgsmål om, at man tager sig selv i nakken og tager for af de sunde retter en gang i mellem."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu