Læsetid: 3 min.

Fra alle os til alle jer

Du kontrollerer informationssamfundet. Med de ord blev du kåret til årets person af Time Magazine. Men mens du har haft travlt med at kontrollere informationsalderen, har store teleselskaber haft travlt med at nedlægge internettet som et folkemedie for at lade det genopstå som et godt gammeldags massemedie
10. januar 2007

Motorvej var engang en populær metafor for internettet. De kabler, der skulle forbinde alverdens computere, det hybridnet, som teleselskaberne allerede 1980'erne begyndte at bygge for at opruste, var med til at gøre samfund til informationssamfund.

For at anskueliggøre, hvor vigtigt projektet var, aktiverede blandt andre Al Gore i begyndelsen af 1990'erne associationer til den mere velkendte infrastruktur. Internettet blev udlagt som informationsmotorvejen. I det seneste års tid har en af de mest ophidsede debatter om internettet igen handlet om veje. Denne gang om landeveje versus motorveje.

Diskussionen står om begrebet net-neutralitet - et begreb, som næppe betyder meget for ret mange, men som handler om selve fundamentet for internettet. Er internettet et massemedie som aviser, radio og tv - en distributionskanal, hvormed medieselskaber transporterer deres indhold? Eller er internettet et egentligt tovejsmedie?

Teleselskaber sidder på infrastrukturen

"Det er spørgsmål, som vil ændre internettet. For altid," som en amerikanske politiker, demokraten Ed Markey, nærmest råbte fra talerstolen i Repræsentanternes Hus.

Net-neutralitet betyder, at alle grundlæggende har samme rettighed på internettet. Altså, at jeg kan sende en film til YouTube - og at du kan se min film - med samme hastighed som eksempelvis TV 2 eller Jyllands-Posten ville kunne sende deres film - og du ville kunne se den. De store selskaber har ikke privilegeret adgang til internettets infrastruktur.

"Friheden til at forbinde et givent computerprogram til hvem som helst, er selve det sociale fundament for internettet. Og dermed for det samfund, som vi har bygget på internettet," som opfinderen af World Wide Web, Sir Tim Berners-Lee, har formuleret det.

Men teleselskaberne sidder på infrastrukturen. Og de føler ikke, at de presser penge nok ud af den. Derfor vil de oprette en landevej og en motorvej.

Du - altså det bloggende, filmende, debatterende rebelske du, som blev udnævnt til årets person - du må køre på landevejen. Dine budskaber vil komme langsommere frem. Mens Walt Disney og alle de andre medieselskaber vil kunne købe sig til en privilegeret adgang på informationsmotorvejen. Det vil få internettet til at ligne et traditionelt massemedie. Internettet bliver til et avanceret tv. Mediefolket vil så ikke behøve at tillære sig nye vaner som deltagende, lyttede og debatterende samtalepartnere. Mediefolket vil kunne forblive broadcastere. Og Disney vil stadig kunne fejre jul med ordene: "Fra alle os til alle jer."

"Idéen om net-neutralitet... jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg ved, hvad det betyder," sagde chefen for den amerikanske telefongigant AT&T, Edward Whitacre Jr., for et års tid siden. Men i sidste ende måtte han alligevel gi' sig - i hvert fald for et stykke tid. Det var myndighedernes pris for en stor fusion med en anden telegigant.

Eksplosion af demokratisk samtale

Internetikonet Lawrence Lessig har i foredrag beskrevet, hvordan alle medier begyndte som internettet. Som billige lavteknologiske løsninger, der over tid udviklede sig til dyre og eksklusive teknologier. Og dermed til en formidlingsmonopol. Hvordan radio eksempelvis i 1920'ernes Amerika var et lokalt fænomen, hvor en lang mennesker kunne opfatte sig selv som broadcastere. Og hvordan NBC og CBS blot ti år senere sad på 97 procent af radiolytningen om aftenen.

"Jeg taler om teknologier," forklarer Lessig i sit foredrag, "som i første omgang skaber en eksplosion af demokratisk samtale. Og denne innovative, ukontrollerede tale, den truer magtfulde interesser - og de, som trues, reagerer. De reagerer ved at tage en kultur, der er blevet givet fri, og låse den ned igen."

Kunne det samme ske med internettet, har mange som Lessig spurgt? I al sin begejstring glemte Time at stille dét spørgsmål, da du blev udråbt til årets mest magtfuld person.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu