Læsetid: 4 min.

Frank Jensens tur

9. august 2002

DEN FORYNGELSE, som partiformand Poul Nyrup Rasmussen nu har iværksat af ledelsen i Socialdemokratiet, er i den grad tiltrængt. Det er åbenlyst, at de tre organisatoriske topfolk, som Nyrup har fyret – de to næstformænd, Viborgs amtsborgmester Bent Hansen, folketingsmedlem Lene Jensen og partisekretær Willy Stig Andersen – har været ude af stand til at bidrage med noget som helst i fornyelsen af det traditionelt største danske parti. Ingen vil savne Hansen, Jensen eller Andersen. Så langt så godt. Udskiftningen i de organisatoriske rækker er ren skyggeboksning i forhold til de langt vigtigere ændringer i den reelle ledelse af partiet – nemlig i toppen af folketingsgruppen. Der er ingen tvivl om, at Poul Nyrup Rasmussen selv agter at fortsætte som sit partis leder frem til næste valg i håbet om at genvinde posten som statsminister. Det er fornuftigt og forståeligt, at Nyrup fortsætter, hvorimod det hidtil har været ufornuftigt og uforståeligt, at der ikke er blevet skiftet ud i kredsen omkring partiformanden. Nu vil der ske store ændringer i løbet af de kommende dage og uger. Det er på tide.

UNDER DEN fejlslagne valgkamp, som Socialdemokratiet førte op til det store nederlag den 20. november 2001, var det som om, at den gammelkendte fire-bande – Poul Nyrup Rasmussen på 59 år, Mogens Lykketoft på 56 år, Svend Auken på 59 år, og Ritt Bjerregaard på 61 år – troede, at de alene på grund af den pondus, som et kvart århundrede i toppen af dansk politik automatisk gav dem, ville kunne sikre partiet endnu en regeringsperiode. Det mislykkedes som bekendt med fynd og klem – i høj grad, men naturligvis ikke blot, på grund af at vælgerne var trætte af at se de samme kendte ansigter. Efter valget fortsatte de fire på ledende poster – blandt andet fordi Nyrup efter sit valgnederlag hverken havde modet eller magten til at skifte ud. Efter måneders rundrejse i Danmark, hvor partiformanden især har holdt dusinvis af møder med lokale socialdemokratiske partiforeninger, har Nyrup især fået tre klare signaler: For det første, at opbakningen til ham selv som partileder er stor. For det andet, at ønsket om nye ansigter omkring ham er udtalt. For det tredje, at behovet for organisatorisk fornyelse er markant.
Derfor slår Nyrup nu til – med en fornemmelse af at have partiets græsrødder bag sig. Der er heller ingen tvivl om, at der også i folketingsgruppen er stor principiel opbakning til de ændringer, der er lagt op til – den hårde diskussion, der nu går i gang, vil derimod komme til at handle om, hvem der skal ud og ikke mindst, hvem der skal ind. Mogens Lykketoft har selv valgt at trække sig som politisk ordfører, men forbliver i gruppens ledelse – og giver derved plads til, at den næstmest vigtige post efter partiformandens, nemlig som politisk ordfører, kan nybesættes. Derfor drejer det sig nu for Socialdemokratiet om at finde først og fremmest den rigtige politiske ordfører og dernæst en ny partinæstformand. Alt andet er konsekvenser af disse valg.

NYRUP SELV har allerede signaleret, at han ønsker at promovere den tidligere bolig- og ligestillingsminister Lotte Bundsgaard og folketingsmedlem Henrik Sass Larsen som henholdsvis ny næstformand for partiet og som ny politisk ordfører. Især 29-årige Bundsgaard, men i nogen grad også 36-årige Sass, er imidlertid blevet båret frem i partiet af Ritt Bjerregaard, hvilket i dag er en klar ulempe for dem. Bundsgaard har med sine fornemme personlige stemmetal på Fyn vist, at hun har folkelig opbakning, men har derimod kun sjældent markeret sig som en stærk politiker. Omvendt er posten som næstformand heller ikke en reel toppost. Sass er anderledes solid og viste i sin tid som formand for DSU, at han også kan klare mosten i front. Alligevel er Sass ikke den rigtige til posten som politisk ordfører netop nu – dertil er han for uerfaren. Bortset fra perioder som vikar blev han trods alt først medlem af Folketinget ved sidste valg. Det rigtige valg er derimod 41-årige Frank Jensen, den tidligere forsknings- og justitsminister, som ejer den nødvendige kombination af at være både kompetent og sympatisk. Jensen er partiets naturlige kronprins, når Nyrup engang træder tilbage, og han bør derfor frem på banen som en del af den socialdemokratiske top. Den tidligere statsminister bør kunne se, at Frank Jensen er det rigtige valg nu, men Nyrup er muligvis fortsat påvirket af, at netop Jensen tilbage i april 1992 var Svend Aukens stærkeste støtte i formandsoprøret. Den mere end ti år gamle konflikt har Nyrup nu chancen for at ophæve ved selv at pege på Jensen. Det bør han gøre.

-dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu