Læsetid: 2 min.

Frankrig vil droppe veto-retten

Frankrig vil plukke dele af forfatningstraktaten, som vil aflive det nationale veto inden for arbejdstageres beskyttelse og retlige forhold, men Tyskland holder fast i hele den nye traktat
29. april 2006

PARIS - EU's samarbejde må reformere sig selv og integrationen må styrkes, men det skal ske på basis af den nuværende Nice-traktat, der til gengæld kan inkorporere visse dele af tankerne bag den p.t. skrinlagte EU-forfatning. Bl.a. skal det være slut med de enkelte EU-landes vetoret inden for Unionens retlige og indre samarbejde, politisamarbejdet samt samarbejdet om beskyttelse af de europæiske arbejdstagere.

EU skal også formalisere den allerede eksisterende post som Unionens 'udenrigsminister' - igen en udvalgt del fra forfatningen, og endelig bør de nationale parlamenters stilling styrkes betydeligt, hedder det.

Teknikken bag opgivelsen af de nationale vetoer - traditionelt et politisk følsomt område - er, at landene først med enstemmighed skal vedtage at fjerne et veto og så derefter kan overgå til flertalsafgørelser, en teknik som findes i forfatningen, og som på det særlige EU-jura-sprog hedder en passerelle - en bro, hvor man overgår fra en beslutningsmetode til en anden.

Tyskerne vil ikke

De franske forslag blev i denne uge afleveret til det østrigske EU-formandskab som en del af landets bidrag til den selvbevilgede tænkepause også kaldet refleksionsperioden. Pausen slutter formelt om to måneder, når EU holder sit traditionelle sommer-topmøde.

Men der er intet, som tyder på, at EU-landene til juni vil kunne blive enige om at gennemføre udvalgte dele af traktaten uden at skulle igennem nationale ratifikationer (dvs. uden en ny fransk folkeafstemning).

Den tyske kansler Angela Merkel arbejder ifølge flere internationale aviser og nyhedsbureauer på noget helt andet, nemlig en aftale om en arbejdsdeling med det kommende finske EU-formandskab om at de to lande sammen skal sørge for at få hele traktaten på skinner. Merkels plan er, at Finland til efteråret sørger for at gøre forfatningen køreklar, så stats- og regeringscheferne kan krone det tyske EU-formandskab i første halvdel af 2007 med den endelige beslutning om genoplivning af traktaten eller ej.

Den tyske kansler har heller ikke opgivet sit tidligere fremsatte forslag om at lade hollænderne og franskmændene stemme om forfatningen igen, men denne gang sammen med et traktatlignende tillæg om social sikkerhed og ansvarlighed - et spørgsmål som bekymrede de franske nej-vælgere.

Kriminalitet

I det franske forslag står der, at anvendelsen af passerellen for det første vil gøre Unionen i stand til at blive mere effektiv, når det gælder "forhindring og bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet og fænomener som stammer herfra (narko, menneskesmugling etc.)". Derudover vil opgivelsen af vetoretten også gøre det muligt, at EU med kvalificeret flertal kan beskytte arbejdstagerne bedre og bl.a. vedtage minimumsbestemmelser for beskyttelse af afskedigede medarbejdere.

Der er ingen tvivl om, at forholdene på arbejdsmarkedet står de franske politikeres hjerter nær - måske særligt i disse tider, hvor studerende og fagforeninger effektivt har vist, at Paris ingen vegne kan komme selv. Men skal man tro flere internationale aviser i går, er realiteten bag alle forfatningsdiskussionerne imidlertid, at resten af EU har indset, at man ingen vegne kan komme med den nuværende vingeskudte franske ledelse.

"EU lægger dødsdømt traktat på is indtil efter det franske præsidentvalg i 2007," skrev Financial Times FT) i en gennemgang af det franske forslag. "Debatten inden for den seneste måned har vist, at Europa ikke er klar til en forfatningsløsning endnu," sagde en højtstående EU-diplomat til International Herald Tribune (IHT).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her