Læsetid: 3 min.

Havde Frankrig og Holland nu stemt ja

Havde der så egentlig været noget afgørende i vejen med EU - og verdens gang i det hele taget?
17. juni 2005

Havde jobudflytninger, forstærket konkurrence med lavtlønslandene, tiltagende ulighed i verden, i EU og i USA, voksende arbejdsløshed og social udstødelse, polske blikkenslagere, servicedirektiver, modsætning mellem elite og folk, demokratisk underskud, fremmedhad, ny-liberalistisk (kapitalistisk) markedsvækst kontra social (socialdemokratisk/socialistisk) sammenhængskraft, bortødelse af vores tilbageværende fossile brændstofreserver, stigende mængder kultveilte udspyet i atmosfæren, nedbrydning af jordens økosystemer og habitater, trusler mod vores medskabningers overlevelse, stadig forværrede trusler om øget global opvarmning og katastrofale klimaændringer inden for få årtier overhovedet været værd at tale om i disse dage under EU's topmøde - hvis blot franskmændene og hollænderne havde været så venlige at stemme ja til forfatningstraktaten?

Nu taler toneangivende, mere eller mindre internationale debattører imidlertid ikke om andet for at forklare nej'erne. Læs bare her i bladet Alain Touraine i går og Jeremy Rifkin i dag - og Jürgen Habermas forleden.

Det er nemt nok at være bagklog - men at blive det, er ofte meget anstrengende! Touraine er måske den, der mest ærligt indrømmer, at han stik imod sit eget ønske er blevet bagklog: "Vi, som håbede på et ja, må anstrenge os for at forstå rækkevidden af dette markante nej. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi principielt tilslutter os det generelle kritikpunkt: At Europa udvikler sig i mere liberal end social retning. Det afgørende er, at vi forstår, at det, som et stort flertal af den franske vælgerbefolkning fremfor alt reagerede imod, var den dybe afmagt hos Europas socialdemokratiske partier..."

Med andre ord og vinkler siger Rifkin og Habermas (og mange med dem) i realiteten det samme som Touraine, der i dramatisk tilspidsning lyder: Det er ved at gå op for stadig flere, at den USA-kapitalistiske markeds-globalisering ikke er svaret på den for længst forkastede, foragtede og fordømte marxistiske internationale. Begge de to dominerende ideologier fra industrialismens tidsalder har slået fuldstændig fejl, konstaterer f.eks. Rifkin. Men hvad er så svaret?

Det skulle socialdemokratismen i dens mange nationale varianter (selv i USA) jo have været. Tidligt opgav den det kommunistiske krav om afskaffelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, men den ville heller ikke tillade de kapitalistiske markedskræfters uhæmmede og ustyrede konkurrence. Nu viser det sig, at socialdemokratismen heller ikke har overbevisende svar på jobudflytningerne, den forstærkede konkurrence med lavtlønslandene, den tiltagende ulighed, den voksende arbejdsløshed og sociale udstødelse, naturødelæggelsen og så videre.

Hvad så?

Økologiske rygsække

Det giver EU's 25 statsledere svaret på i aften.

Ha, ha, ha.! Ironien er så plump, at jeg burde skamme mig. Men det er jo det, der er så fortvivlende for netop EU's troværdighed, at kun flad Dyrehavsbakke-parodi opfanger Unionens situation i dag: De 25 finder i aften en grimasse, der kan passe, så vi hurtigt kan komme videre med den økonomiske vækst, som om intet afgørende er hændt. Så vi fortsat kan lade som om, at der egentlig ikke er noget afgørende i vejen med EU - og verdens gang i det hele taget. Så f.eks. konstateringen i onsdagsavisen på vegne af Verdensnaturfonden, at EU har et stort økologisk underskud, fordi europæerne bruger dobbelt så mange ressourcer, som vi har, på bekostning af mennesker, dyr og planter i andre lande, ikke kræver revisioner, reformer, revolution af hele den socialdemokratisme, der ellers skulle være svaret på begge de to dominerende ideologier fra industrialismens tidsalder, som har slået fuldstændig fejl. Hvad økologien angår anvendes i stedet for den beregning, der kaldes 'økologiske fodaftryk' en anden - og af Danmark faktisk vedtaget - beregning, kaldet 'økologiske rygsække', anvender EU i dag ikke to gange for mange natur-materiale-goder, men 10 gange for mange!

Det kan undre, at Rifkin i dagens artikel ikke kraftigere understreger nødvendigheden af, at hele det socialdemokratistiske projekt i bund og grund bliver reformuleret for nu at bruge det udtryk. Uvenligt læst kan artiklens apoteose til "den sociale markedsøkonomi, som praktiseres af flertallet af EU's medlemsnationer," opfattes som en drøm om at kunne vende tilbage til tilstandene for 30 år siden uden ny-liberalismens hærgen. Men for 30 år siden brød den keynesianisme med fuld beskæftigelse for alle, som socialdemokratismen siden 1930'ernes krise byggede på, sammen med et brag.

Sammenbruddet dengang - der i 1973 førte Fremskridtspartiet ind i Folketinget som landets største arbejderparti - og dets årsager er aldrig siden blevet ordentlig erkendt og forklaret. Men braget giver stadig genlyd. Sidst ved det franske og hollandske nej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu