Læsetid: 3 min.

Frankrig på vej til at blive Vesteuropas folkerigeste nation

Franskmændene får flere børn end borgerne i noget andet EU-land, og med et stadig stigende folketal har Frankrig også udsigt til at kunne øge sin politiske vægt i unionen i fremtiden
14. maj 2005

PARIS - I de kommende årtier styrer Frankrig imod atter at blive Vesteuropas folkerigeste nation og dermed uddistancere såvel Tyskland som Storbritannien. Ifølge demografiske fremskrivninger, som den franske regering netop har offentliggjort, vil landets boomende fødselsrate og franskmændenes høje middellevetid betyde, at Frankrig inden 2050 vil passere et indbyggertal på 75 mio.

Tilsvarende viser fremskrivninger, at den britiske befolkning vil forblive tæt på sit nuværende niveau på 60 mio., mens Tysklands befolkning ventes at falde fra 82 mio.til 71. mio. Italien, som har en katastrofalt lav fødselsrate, vil, hvis de nuværende tendenser holder stik, se sit folketal falde fra 57 mio. til 43 mio.

Fortsætter den demografiske udvikling ad sit nuværende spor, vil det kunne få stor betydning for de indre politiske styrkeforhold i Europa. Fra middelalderen og frem til første del af 1800-tallet, var Frankrig klart det folkerigeste land i Vesteuropa. Først i midten af 1800-tallet mistede det denne status til det nuværende Tyskland for siden at blive indhentet af Storbritannien først i 1900-tallet.

Og mere eller mindre lige siden har befolkningstal og fødselsrater været noget nær en national besættelse for franskmændene

Øget politisk styrke i EU

Mange franskmænd agter at stemme non til landets folkeafstemning om EU's forfatningstraktat om to uger, fordi de frygter for, at fransk indflydelse skal blive udtyndet i det nye 25 nationer store og stadigt ekspanderende EU. De tal, der nu foreligger, viser, at Frankrig på sigt tværtimod står til at blive EU's dominerende magt.

Befolkningsstørrelse var traditionelt en afgørende faktor i udmåling af militær styrke. I den moderne verden og i EU-politik kan den også udmåle politisk styrke i Bruxelles. Et Frankrig i hastig vækst kan se frem til at overtageTysklands rolle som unionens dominerende magt.

Fødselsraten i Frankrig ligger aktuelt på 1,85 barn for hver kvinde i den fødedygtige alder. I Storbritannien er det tilsvarende tal 1,79, mens Tyskland er nede på 1,3. Helt grelt er billedet i Italien med blot 1,23 og Spanien med sølle 1,1.

Fødselsraterne i Østeuropa er også lave. Det eneste land i EU, der kan stå mål med den franske fertilitet, er Irland.

Frankrigs og dets oversøiske besiddelsers aktuelle indbyggertal er på 60 mio. - omtrent det samme som i Storbritannien. Den forrige officielle fremskrivning fra 1994 forudsagde, at det franske folketal ville stige til 64.000.000 i 2050. Men det talmateriale, der nu er lagt til grund, tyder på, at skønnene må revideres kraftigt opad.

Fødsler og lang levetid

Tre fjerdedele af befolkningsvæksten skal tilskrives den høje fødselsrate og den højere middellevetid, hedder det i regeringens demografiundersøgelse. Indvandring tegner sig for den sidste fjerdedel.

Frankrig opgør af princip ikke etnisk/religiøs baggrund og oprindelse i sine socialstatistikker, men ifølge demograferne er det franske babyboom forholdsvis jævnt fordelt på tværs af etniske skel og socialgrupper. To børn eller mere er nu normen for franske par. Hertil kommer, at Frankrig bruger 4,5 procent af sit BNP - langt mere end noget andet EU-land - på politiske tiltag, som imødekommer børnefamilier, herunder disses pasningsbehov.

Sammenlignet med f.eks. England er Frankrig et relativt øde sted. Englands befolkning på 50. mio. er kun 10 mio. færre end Frankrig, men den har kun en fjerdedel så meget geografisk rum til rådighed. Med andre ord skulle der i teorien være mere end rigeligt plads til de mange ekstra franskmænd i fremtiden.

En voksende befolkning betyder også en voksende økonomi. Med en ledighed på 10 procent og en smerteligt lav økonomisk vækst har Frankrig dog endnu til gode at slå mønt af sit babyboom.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her