Læsetid: 4 min.

En fransk affære

12. februar 2001

NAVNET Alfred Sirven har været på alles læber i Frankrig i den forløbne uge. Denne både legendariske og mystiske franskmand var i over tre år eftersøgt af politiet, sigtet i det 20. århundredes største bedrageri- og korruptionssag i Frankrig, Elf-affæren, der har forgreninger i alle verdensdele fra Tyskland (hvor Helmut Kohl er indblandet) til Taiwan. Sirven blev opsporet påFilippinerne, og nu er han omsider arresteret af det franske politi, repatrieret til Frankrig pr. fly og fængslet.
Han ankommer, netop som en celeber sag er for retten i Paris, en udløberaf Elf-affæren. Blandt de anklagede er Roland Dumas – tidligere udenrigsminister og tidligere formand for Forfatningsrådet, i den sidstnævnte egenskab nummer fem i rangfølgen i Repu-blikkens top – og Dumas’ elskerinde, Christine Deviers-Joncour, der har udgivet sine memoirer under titlen Republikkens luder.
Med hensyn til Sirven er grænsen mellem myte og virkelighed stadig lidt uklar, men det drejer sig om en højst farverig person – med alt, hvad man kan forlange af hovedpersonen i en moderne (økonomisk) kriminalroman. Og med et langt liv bag sig – 74 år.
For at begynde med begyndelsen, så kæmpede han som soldat (for FN!) i Koreakrigen for 50 år siden og begik sammen med nogle soldaterkammerater etbankrøveri i krigens kølvand. Det forhindrede ikke, at han senere hjemme iFrankrig gennemførte et juridisk studium, blev administrator og gjorde karriere som personalechef m. m. i nogle af Frankrigs største industriforetagender.
I 1989 blev han hyret af den daværende chef for det statslige olieselskab Elf, der gjorde ham til sin højre hånd. Han blev chef for Elf Aquitaine International og derefter Elfs ’direktør for generelle anliggender’ (læs: for hemmelige operationer).

SIRVEN ER kendt som en barsk og jovial type, en blanding af legionær, hemmelig agent, snu forhandler og bagmand – af den slags, der citeres for trusler som »Pas lidt på, der kan nemt ske en ulykke...« Der er en umiskendelig duft af mafia over ham.
For dem, der kender olieselskabet Elf og dets historie, er det helt logisk, at sådan en mand før eller senere måtte havne hos – Elf. Dette statslige selskab (privatiseret i 1994 og fusioneret med TotalFina i 1999) blev oprettet af de Gaulle i 1967 og opererede de første årtier navnlig i Afrika, hvor selskabet blev brugt som middel til at holde tidligere franske kolonier under indirekte fransk kontrol.
Som politisk redskab for franske regeringer, nært forbundet med okkult diplomati og efterretningsvæsen, udviklede huset Elf sin egen særegne kultur, og det er nøglen til at forstå, hvordan korruption og bedrageri har kunnet udvikle sig i stort format i ly af selskabets vidt forgrenede virksomhed. Det stenrige olieselskab opererede i en grå zone, et hemmeligt og beskyttet miljø, hvor uofficiel udenrigspolitik, spionage, bestikkelse, støtte til pro-afrikanske diktatorer og lejlighedsvise statskup indgik i et uigennemskueligt spil. Side om side med finansiering af det gaullistiskeparti og senere også tilskud til andre partier.

ELF-SAGEN har været under optrevling i syv år, og en snes personer er sigtet. Affæren har sit udspring i de ’kommissioner’ (d.v.s. bestikkelse), som selskabet betalte for at opnå kontrakter i milliardklassen rundt om i verden. I begyndelsen af 1990’erne var disse kommissioner nået op på en størrelsesorden af en milliard kroner om året, og det kan ikke undre, atsnesevis af millioner er gået til agenter og lobbyister. Der var også returkommissioner, og alle disse transaktioner blev naturligvis ’tappet’ undervejs.
Christine Deviers-Joncour er et eksempel på en lobbyist, mere eller mindre fiktiv, og hun har disponeret over ca. 70 mio. kr., der er blevet fordelt i private lommer og til dels er blevet opsporet i forbindelse med svimlende privat luksusforbrug. Dumas er mistænkt for at have modtaget en del af disse millioner.
Under denne retssag er Sirven gang på gang blevet nævnt som den centrale person, der dirigerede de mange millioner til bankkonti i Schweiz. Til fordel for hvem? Det ved man kun delvist, og det vil formentlig aldrig blive opklaret til bunds. På Sirvens telefonliste har man fundet navnene på næsten 200 politikere, heriblandt nogle meget kendte, men at listen skulle svare til modtagerne, som det antydes fra visse sider, er grebet ud af luften.
Det sidste nye tal, der er sivet ud fra de stærkt forsinkede undersøgelser af Sirvens fortid, er chokerende: 1,7 milliard kroner af selskabets midler bortsvindlet af ’direktøren for generelle anliggender’, den daværende souchef for Elf.
Opskriften på Elf-affæren: Man tager en økonomisk sektor, der svømmer i penge (TotalFina-Elf har lige offentligjort et årsoverskud på 57 mia. kr. – det største nogensinde). Dertil de lyssky metoder i et selskab, der – her har vi det særlige franske touch – var statsejet, men unddraget offentlig kontrol. Plus en Alfred Sirven.

B.V.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her