Læsetid: 4 min.

Fransk paradoks: rigdom uden jobskabelse eller vækst

Franskmændene går til valg på søndag, og de ledende præsidentkandidater kappes om at skælde ud på forgyldte fyrede topchefer og liberalisterne i EU, mens de lover støtte til det hjemlige erhvervsliv
19. april 2007

Hvad er det, der er galt med den franske økonomi? Landet er trods alt verdens sjette-rigeste og nummer to i EU. Det er hjemsted for mange af verdens mest succesrige internationale firmaer, men har alligevel massive økonomiske problemer med høj arbejdsløshed - de seneste tal viser 8,4 pct. med en ungdomsarbejdsløshed på omkring 22 pct. - manglende mobilitet på arbejdsmarkedet, massiv og voksende offentlig gæld - p.t. på 64 pct. af BNP - og en relativ lav vækst, sidste år i bunden af den europæiske union. Læg dertil en lav pensionsalder, et offentligt forbrug, der sluger 54 procent af BNP, og at blot 42 pct. af befolkningen faktisk er i arbejde, og problemets omfang begynder at vise sig.

Formanden for den franske arbejdsgiversammenslutning, MEDEF, Laurence Parisot, kritiserede i forrige uge præsidentkandidaterne over en kam for at fokusere på iøjnefaldende 'enkeltsager' - som f.eks. debatten om toplederes gigantiske fratrædelseshonorarer, de såkaldt 'gyldne faldskærme'.

Hun er heller ikke begejstret for, at både den socialistiske Ségolène Royal, den konservative Nicolas Sarkozy og midterpolitikeren François Bayrou har travlt med at skælde ud på EU og den europæiske centralbank for at skade fransk økonomi med en al for stram og monetaristisk pengepolitik og en alt for liberal konkurrencepolitik, og uden blusel love fortsat national støtte til fransk landbrug og industri uagtet, at den protektionistiske praksis med jævne mellemrum får Europa-Kommissionen på tæerne med irettesættelser.

Parisot ønsker sig, at kandidaterne var på samme tid "mindre beskedne og mere ambitiøse i deres økonomiske politik", og fremlagde politikker, der ville stimulere investeringslysten, uddannelserne og forskningsindsatsen. "Problemet er, at ingen af kandidaterne åbent tør sige, at liberalisme er en del af kuren, hvis vi ønsker os social fremgang," sagde hun til avisen Les Echos.

Befolkningen på støtten

Parisot står langtfra alene med sin kritik. I denne måned offentliggjorde den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley en barsk bedømmelse af gallernes økonomiske performance og gav Frankrig den lidet flatterende titel "Europas nye syge mand."

Og Michel Camdessus, den tidligere franske formand for IMF - den internationale valutafond - har under valgkampen skrevet et åbent brev til kandidaterne, hvor han opfordrer til 'national samling' om et reformprogram for økonomien. Omdrejningspunktet er arbejdstiden: "Hvis du ser på hr. Smith i Arizona og hr. Dupont i Maine-et-Loire, så vil hr. Smith arbejde 37 procent flere timer i sit arbejdsliv end hr. Dupont vil i hele sit arbejdsliv."

Avisen Financial Times tilsluttede sig i forgårs Camdessus' diagnose og fremlagde samtidig en bunke 'slående statistik' til at understrege den tidligere IMF-formands pointe: "I løbet af de seneste 25 år har Frankrig bevæget sig fra 8.-pladsen til 19.-pladsen i BNP pr. indbygger. I 1991 var den franske BNP pr. indbygger 83 pct. af det amerikanske niveau, i dag er det 71 pct."

Den liberale britiske avis gyser også over det faktum, at den franske stat siden 1982 har "ansat en million yderligere mennesker, så tallet for offentligt ansatte nu ligger på fem millioner, en fjerdedel af den franske arbejdsstyrke ... Omkring halvdelen af det franske vælgerkorps er afhængig af staten i form af enten lønninger, sociale ydelser eller pensioner, hvilket repræsenterer en enorm vælgerbaseret forhindring for forandringer. Halvdelen af landets 577 parlamentsmedlemmer er tidligere embedsmænd, og de fleste af Frankrigs mest intelligente universitetskandidater søger mod den offentlige sektor."

Skribenten tilføjer, at selvom de skandinaviske lande har vist, at høje offentlige udgifter kan forenes med høj vækst, så har Frankrig valgt en anden vej med massiv offentlig gældsættelse, der i dag ligger på 66 pct. af BNP, hvor alene renteudgiften forhindrer regeringen i at øge udgifterne til investeringer i uddannelse og forskning. Samtidig falder den private sektors investeringer dramatisk med en tilsvarende forringelse af landets konkurrencekraft.

Modvillige vælgere

Men selvom meningsmålinger viser, at vælgerne er klar over, at reformer er nødvendige, så har især de offentligt ansatte rigtigt meget at tabe ved en liberalisering.

Regeringens nyeste forsøg på opblødning af arbejdsmarkeder, CPE - "den første jobkontrakt" - hvor arbejdsgiverne ville have fået lov til at afskedige førstegangsansatte under 26 inden for de første to års fastansættelse - strandede da også i et totalt og spektakulært nederlag sidste efterår, hvor unge såvel som gamle fra den talrige middelklasse strejkede og protesterede, så man skulle tro, at revolutionen var på dagsordenen.

Det samme kan ske for favoritkandidaten Sarkozy, Han vil også introducere en ny fælles jobkontrakt, som skal gøre det lettere at hyre og fyre folk, og han har offentligt kaldt den 35 timers arbejdsuge for en "katastrofe", hvilket er modigt i sig selv, når man betænker dens popularitet. På den anden side har han ikke sagt, at han vil afskaffe den korte arbejdsuge, blot at den må fungere som "et minimum", som man kan bygge ovenpå. Han har lovet at fjerne sociale afgifter og skat på arbejdstimer, der ligger ud over de 35 ugentlige timer.

Noget mere populære er løfterne fra den socialistiske kandidat Royal om en højere minimumsløn og folkepensionen, ny og øget hjælp til små og mellemstore virksomheder, der ønsker at investere yderligere, obligatorisk fagforeningsmedlemskab, forbedret social dialog på arbejdsmarkedet samt en forøgelse af midlerne til Frankrigs nedslidte statslige universiteter. Kritikken af, at hun mangler en plan for finansiering af løfterne, synes hun at tage med stoisk gallisk sindsro.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her