Læsetid: 3 min.

Fransk vask og strygning til Ségolène

Får Frankrig en kvindelig præsidentkandidat for første gang? Det bestemmer socialistpartiet PS' medlemmer i dag i en urafstemning, hvor favoritten, Ségolène Royal, står til at vinde på trods af flere fodfejl og en hadefuld intern modkampagne
16. november 2006

PARIS - "Jeg kan slå Nicolas Sarkozy." Helt sådan har den socialdemokratiske Ségolène Royal - Frankrigs svar på Helle Thorning-Schmidt - ikke sagt det, men det er ikke desto mindre det tydelige budskab, som meningsmålingerne uden slinger i valsen har sendt til det franske Socialistparti (PS) og dets 218.000 medlemmer lige siden februar 2006. Og det er det, der i dag, hvor medlemmerne i en urafstemning skal vælge deres kandidat, er Royals allerstærkeste våben. Hun er den eneste figur fra PS, der i meningsmålingerne har ligget højere end det borgerlige Frankrigs sandsynlige præsidentkandidat, indenrigs-minister Nicolas Sarkozy.

Valget burde således måske være klart, for socialisterne er desperate efter at komme tilbage til den ekstremt magtfulde præsidentpost, hvor François Mitterrand som den første socialist nogensinde tronede og regerede fra 1981-1995.

En falmet stjerne

Men det er det nu ikke helt. For selvom et klart flertal formentlig i dag vil sætte krydset ved den 53-årige Royal, så er den Segomania, som har omgærdet hendes kometagtige indtog på den franske politiske stjernehimmel, så småt begyndt at klinge af. Først og fremmest fordi hun ikke har været fuldt ud overbevisende i de debatter, som PS har foranstaltet mellem de tre kandidater.

Især har hun ikke brilleret på det udenrigspolitiske felt, hvor den internationalt erfarne Dominique Strauss-Kahn flere gange har slået følge med den tredje kandidat, venstresocialisten Laurent Fabius, om at belære Royal om, hvordan internationale samarbejder fungerer og om nødvendigheden af at lede i stedet for blot at følge folkestemningen. Royal er blevet beskyldt for at være urimeligt populistisk i et land, hvor eliten på den anden side generelt har for vane komplet at ignorere vælgerne, indtil de genopstår som politisk subjekt ved at gå på gaden i revolutionær stil, og så som regel kan få politikerne i tale - mestendels ved at tvinge dem til at trække reformer af økonomisk art tilbage.

Ikke just en befordrende demokratisk dialog i et mo-dent folkestyre, og Ségolène Royal har derfor foreslået forskellige former for direkte folkelig deltagelse, som har indbragt hende spot og hån fra det meste af det etablerede Frankrig.

Uheldig video

Men det potentielt mest skadelige for Royal har været forrige uges internet-frigivelse af en amatør-video fra januar, hvor hun går til angreb på de franske skolelæreres velerhvervede rettigheder til blot at undervise 17 timer om ugen. "Hvorfor giver de ikke gratis lektiehjælp til svage elever om eftermiddagen i stedet for at tjene penge på privat tutorarbejde," spørger hun på videoen.

"Lad os respektere hinanden og roligt se på de problemer, der hersker i undervisningssektoren," opfordrede hun forgæves i weekenden, da hun på et møde i det nordlige Frankrig blev mødt af rasende og protesterende lærere, der holdt plakater, hvorpå der stod: "Sego=Sarko=Thatcher" - en reference til den borgerlige Sarkozy. Det anslås, at op mod hver femte medlem af PS er skolelærer, og deres fagforening, FSU, har udtrykt deres "forbavselse over, at en person, som har været minister i undervisningsministeriet, kan udtale sig så uheldigt om så følsomt et emne."

Kan partiet samles?

Men på trods af en hadefuld intern kampagne og de fodfejl, favoritkandidaten har begået, ligger den 53-årige brunette og mor til fire fortsat solidt i front. Hendes klassiske socialistiske sang om øget beskyttelse af franske job og truslerne om at "straffe" de virksomheder, der flytter produktionen udenlands, er generelt populære i en befolkning, der kæmper med at acceptere eksistensen af markedsmekanismer overhovedet.

Det eneste spørgsmål, der står tilbage, er, om hun kan vinde stort nok. Opnår hun under 50 procent, skal hun ud i en ny og afgørende runde - formentlig mod Strauss-Kahn - og så er spillet piv-åbent. Det er ingen hemmelighed, at der kører en "alt andet end Ségolène"-kampagne på de indre linjer, så før resultatet i morgen bliver offentliggjort, er det endnu ikke sikkert, om et af de mest misogynistiske politiske lande i den europæiske union - et land, der ikke gav kvinderne stemmeret før 1945 - virkelig får en kvindelig socialistisk præsidentkandidat. Og herefter kommer så det store, - og altafgørende - spørgsmål: Har Royal den politiske styrke til at forene et splittet parti, efter den indre kampagne klart har demonstreret, at betydelige dele af ledelsen ikke har den store tiltro til hende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her