Læsetid: 3 min.

Den franske indenrigsministers karriere som ren tegneseriefigur

Fra Lucky Luke til Iznogoud - Nicolas Sarkozys navn er blevet et nyt fransk skældsord og nu også genstand for en massiv 'Google bombing'
22. oktober 2005

Den stræbsomme og hyperaktive franske politiker Nicolas Sarkozy er ikke blot indenrigsminister og formand for det store højreparti UMP. Han er også en tegneseriefigur. Som stærkt profileret og nærved karikeret helt i den ene underholdende episode efter den anden, rangerer Sarkozy som dén franske politiker, der klarer sig bedst i pressen og på tv.

Og det er ikke tilfældigt. Det er et tilbud. Som hans spindoktor har forklaret, skal medierne have en 'Sarko'-historie' om dagen. Foreløbigt er vi ikke blevet skånet. Men i modsætning til en rigtig tegneseriefigur, går han ikke altid i det samme tøj. Og den historie han gerne vil optræde i, er ikke hans helt egen. For man kender typen. Og ham er der tre af. Og han har ikke selv opfundet nogle af dem. Alle er de signeret den franske tegneserieforfatter René Goscinny.

Den figur Goscinny er mest kendt for, er den figur Sarko helst vil være: Lucky Luke. Det er historien om en mand, der ridder ud i de vilde ghettoer for at rydde op og spærre banditterne inde. I sin første tid som indenrigsminister blev han hurtigt tildelt øgenavnet 'Frankrigs Førstestrømer'. Senere, på en tur til USA, blev han hædret som 'amerikaneren.' Det passede ham fint.

Når Sarko selv skal sige det, er han en 'self made man'. Han kan selv. Han er hurtigere end sin egen skygge. Ofte har den lavstammede herre måttet bede sine sikkerhedsvagter sætte tempoet op for at holde trit. Sarko er altid på jagt. Ærkefjenden er præsident Chirac: "Jeg er sikker på, at han vil stille op igen, fordi han er ond". Chirac er partikollega Sarkos Luke i lang udgave. Det er det sort/hvide negative negativ af ham selv, den meget mere farverige Lucky Luke.

Sarko vil også være præsident, og hans pågående kampagne op til valget i 2007 er allerede gået over historien.

Men billedet af den cowboy, som Sarko gerne vil fremstå som, er måske ved at krakelere. En tilsyneladende ligegyldig retssag er beviset. En beruset herre, som på vej fra diskoteket råbte "Hej! Sarkozy!" efter en politibil, er nu blevet idømt to måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste. Det ny skældsord, som franskmænd stadig oftere tager i deres mund, er, som avisen Le Canard Enchainé noterer, nu altså også en injurie.

Sarkos image er flosset. Meningsmålingerne er ikke længere den tidligere så populære politiker helt så favorable. Sarkozy har svaret igen med sin hidtil mest aggressive kampagne og Frankrigs første politiske e-marketingsfremstød. Modtagerne er alle de franske jernbaner SNCF's internetkunder, der har sagt ja til at modtage reklamer via e-mail. Adresserne har han købt af et reklamebureau tilknyttet SNCF:

"Det er ikke bare det, at det virker. Det er også meget mere økonomisk og økologisk end post sendt på papir," konkluderer en begejstret reklamemand, ansat under indenrigsministeren.

Men ikke alle af de i alt 800.000 internetbrugere, der er blevet ofre for Sarkos politiske programtekster, er begejstrede for den ny strategi. Hundredevis af netaktivister har lanceret en modkampagne.

Strategien kaldes 'Google bombing' og udnytter en brist i søgemaskinen: Ved at skrive ordene 'Nicolas Sarkozy' på deres egen hjemmeside med henvisning til hjemmesiden for den ny film Iznogoud og ordet 'Iznagoud' med henvisning til Sarkos hjemmeside, er det lykkedes netaktivisterne at henlede google-brugeres opmærksomhed på den ene, når de søger den anden. Filmen er en filmatisering af Goscinnys historier om viziren Iznagoud, der vil være kalif i kaliffens sted. Men nu er det ikke længere Chirac, der er ond. Nu er det Sarko, der er Iznogoud, som det hedder på engelsk.

Iznogoud er en af Goscinnys sidste figurer, men dukker første gang op i tegnerens første tegneseriesucces, Le petit Nicolas, der længe har klæbet til Sarko som tvivlsomt kælenavn. For at få den lille tegneseriefigur, drengen Nicolas, til at sove, fortæller en pædagog ham historien om Iznogoud.

I dag holder den sikkert snarere den virkelige petit Nicolas vågen. Det må ikke være sjovt at blive mobbet, når man lige har rundet de 50 år og gerne vil være præsident i præsidentens sted.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her