Det største franske oppositionsparti, Socialistpartiet (PS), trues af den største interne krise i sin 30-årige levetid forud for en konference - en såkaldt sommerskole - i den kommende weekend.
Partiets venstrefløj og de nationalistiske, EU-skeptiske fraktioner i partiet har planer om med alle midler at ydmyge og ryste partiets midtersøgende ledelse og gøde jorden for et stærkt venstredrejet, anti-europæisk kup på en vigtig partikonference i november.
Den eufemistiske vending "sommerskole" er mildt sagt ikke dækkende for det massive personlige had og den dybe politiske uenighed, der efter alt at dømme bliver afsløret i Socialistpartiets rækker, når de i morgen indleder deres tre dage lange møde i La Rochelle.
Fire-fem fløje
Siden socialisterne åbenlyst skændtes op til folkeafstemningen om den europæiske forfatning i maj, har der raset en indædt kamp mellem fire eller fem fløje i partiet. Kampen står om selve partiets ånd, men implicit også om, hvem centrum-venstrefløjen skal vælge som præsidentkandidat ved valget i 2007. Nogen taler ligefrem om, at partiet permanent vil blive delt i mindst to partier.
En række stærkt venstreorienterede grupper inden for Socialistpartiet håber - i samarbejde med de franske trotskister og kommunister - at kunne gøre partiet til et parti, der går imod globaliseringen, kapitalismen og det europæiske projekt. Hvis det sker, har to af partiets ældre ledere i denne uge foreslået, at de mere midtersøgende kræfter gør sig klar til at danne et nyt socialdemokratisk parti og skabe en ny midte i fransk politik.
Tidligere ministerpræsident Michel Rochard har udtalt, at det evindelige slagsmål mellem henholdsvis den 'realistiske' og 'ægte' venstrefløj i partiet skal afgøres én gang for alle. Det vil efter Rochards vurdering være bedre at dele partiet op end at fortsætte den tilsyneladende endeløse diskussion uden at nå til en drøftelse af landets faktiske politiske og sociale problemer.
Rocard blev tirsdag bakket op af den tidligere sundhedsminister, Bernard Kouchner, der er en af Frankrigs mest populære politikere.
"Jeg støtter Michel Rocards idé om, at vi skal bekæmpe pseudo-marxisterne og deres afdankede utopier," sagde Kouchner, der også er stifter af den internationale hjælpeorganisation Læger Uden Grænser (MSF). "Skal vi løbe risikoen for en splittelse af Socialistpartiet? Ja. Vi er nået ud over det punkt, hvor vi kan sætte vores lid til overfladiske forsoninger."
Splittede fraktioner
Officielt nyder partiets ukarismatiske, men kompetente og midtersøgende leder, François Hollande, støtte fra et flertal af partiets delegerede og næsten to tredjedele af de 102 regionale afdelinger af partiet. På græsrodsniveau lyder der dog helt andre toner. Partimedlemmerne bliver i stadig stigende grad tiltrukket af den anti-kapitalistiske, anti-europæiske retorik fra en gruppe ambitiøse socialistiske ledere, der dog alle nærer mistro til hinanden.
Den hårde kerne eller 'den ægte venstrefløj' i partiet er delt op i mindst tre grupper under ledelse af henholdsvis tidligere ministerpræsident Laurent Fabius, partiets tidligere kasserer Henri Emmanuelli og den unge, glatte og stærkt demagogiske advokat Arnaud Montebourg.
Mindst to af disse fraktioner er igen splittet internt. Mange fra den 'ægte' venstrefløj er dog skeptiske over for Fabius, der forlod sit tidligere pro-europæiske, reformistiske standpunkt til fordel for en EU-skeptisk holdning i et åbenlyst forsøg på at komme på valg som partileder ved valget i 2007.
Splittelserne inden for den yderste venstrefløj og græsrøddernes instinktive forsøg på at opretholde facaden udadtil kan muligvis redde Hollande på den vigtige partikonference i Le Mans i november.
Arnaud Montebourg har dog i denne uge beskyldt Hollande for at have ført Socialistpartiet ud i "to katastrofer": uenigheden angående EU-forfatningen og Lionel Jospins mislykkede forsøg på at nå videre til anden runde ved præsidentvalget i 2002.
"Vi kan ikke opbygge noget konstruktivt under Hollandes ledelse," sagde Montebourg. Socialistpartiets officielle talsmand kom med følgende svar: "Det er en skam, at visse af mine socialistiske venner ikke har benyttet deres velfortjente ferie til at blive lidt klogere. Det virker, som om nogle af dem ville have været bedre tjent med at holde deres kæft."
Hvem sagde sommerskole?
