Læsetid: 3 min.

Franske stemmer, der tør tale substans

Det er befriende, at meget af den franske debat løfter sig over den snævre og tekniske diskussion om forskellen mellem den nuværende traktat 0g det nye forfatningsforslag
25. maj 2005

Nye, markante stemmer er kommet på banen i Frankrig op til folkeafstemningen om EU's forfatningsforslag. Debatten i Frankrig har taget en ny drejning. Det er ikke Le Pens nationalistiske nej, men derimod kritikken fra venstre, der har fået den stærkeste gennemslagskraft. Dette stiller skarpe spørgsmål til ikke mindst SF's og Socialdemokratiets holdninger til forfatningsforslaget.

I skrivende stund er det usikkert om den franske befolkning stemmer ja eller nej til forslaget om en EU-forfatning på søndag den 29. maj. Men uanset resultatet af den franske folkeafstemning er det rimeligt, at danskerne også stemmer om forfatningsforslaget i september i år.

Det må være et naturligt led i denne demokratiske proces, at den danske befolkning får mulighed for at vurdere nogle af de argumenter, som fremføres i andre medlemslande. Som sin første publikation udgiver Tænketanken NyAgenda en lille debatbog med oversættelser af karakteristiske kritiske tekster fra den franske forfatningsdebat.

Debat om substansen

Det er befriende, at meget af den franske debat løfter sig over den snævre og tekniske diskussion om forskellen mellem den nuværende traktat (Nice-traktaten) og det nye forfatningsforslag.

Den franske debat tager fat på de store emner omkring demokratiet og det politiske grundlag i EU-samarbejdet. Hvilken form for europæisk samarbejde? Hvorfor spiller nyliberalismen så stor en rolle i EU's grundlag og praksis? Er det rimeligt, at en bestemt politik, nemlig den nyliberalistiske, indlægges som pejlemærker i forfatningforslaget? Viser EUs senere udvikling ikke netop, at det er nødvendigt at gøre op med principperne, der gør alting til en vare og næsten enhver regulering i medlemstaternes parlamenter og de kommunale råd til en 'teknisk handelshindring'? Kendte forfattere som Bernard Cassen, Raoul Marc Jennar og Anne-Cécili Robert rejser disse fundamentale spørgsmål.

Etienne Chouard, som underviser i statskundskab og jura ved en gymnasial teknisk uddannelse og i øvrigt elsker paragliding har skrevet en tekst, som er blevet populær over hele Frankrig. Han siger bl.a.:

"En forfatning skal være læselig for at kunne blive genstand for en folkelig afstemning: Denne tekst er ulæselig.

En forfatning skal ikke påtvinge den ene eller anden politik: Denne tekst er partisk.

En forfatning skal kunne revideres: Denne tekst er låst fast på grund af kravet om dobbelt enstemmighed.

En forfatning skal beskytte mod tyranni gennem magtens tredeling og kontrol af magterne: Denne tekst foranstalter hverken en reel kontrol eller en reel adskillelse af magterne.

En forfatning skal ikke skænkes af de magtfulde, den skal skabes af folket selv, netop for at beskytte sig mod de magtfuldes vilkårlighed, gennem en uafhængig grundlovsgivende forsamling, som er valgt til formålet og opløses derefter: Denne tekst stadfæster europæiske institutioner, som er smedet gennem de sidste 50 år, som på en gang har være dommere og part i sagen".

Venstrefløjen galt på den

Bernard Cassen, som er redaktør på den ansete franske avis Le Monde Diplomatique skriver bl.a.: "

I sidste ende rejser man ikke bare spørgsmålet om liberalismen - ønsker vi et samfund, hvis øverste lov er konkurrencen? - men også spørgsmålet om demokratiet: Er det acceptabelt, at de liberalistiske princippers 'indskrivning i forfatningen'binder det folkelige valg i årtier ud i fremtiden?".

Hvorfor støtter venstrefløjens officielle ledere noget som EU og forfatningsforslaget - som kun har meget lidt til fælles med deres politiske og sociale mål," spørger Anne-Cécile Robert.

'Ja fra venstre' er udtryk for venstrefløjens dybe identitetskrise - en venstrefløj som i dag står uden projekt.

Vi er ikke nødvendigvis enige i alle disse synspunkter, men den skarpe kritik fra det franske centrum-venstre bør vække opmærksomhed i Danmark.

Vi ønsker ikke en EU-forfatning, men er ikke som Chouard bekymrede over, at veto-retten opretholdes, når det gælder fremtidige traktat/forfatningsændringer.

Derimod deler vi bekymringen over den fastlåste politik, hvilket bliver så meget desto alvorligere, fordi dette traktat/forfatningsforslag i modsætning til de tidligere gælder uden tidsbegrænsning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her