Læsetid: 3 min.

Freden marcherer

20. januar 2003

RON KOVIC er amerikaner. Han siger, han elsker sit land. Han har kæmpet for dets ære i Vietnam. Modtaget både bronzestjernen og Purple Heart for sin indsats som soldat. Ron Kovic er også invalid. Bundet til en rullestol efter at være blevet såret i Vietnam for 35 år siden. Og Kovic er forfatter til bestselleren om Vietnam-krigen Born on the Fourth of July.
Lørdag talte han i Washington imod en amerikansk krig mod Irak. Som en af hovedtalerne ved den store fredsdemonstration i isnende kulde, der samlede 50.000-200.000 mennesker (afhængigt af om man spørger politi eller arrangører), og som var bakket op af hundreder af organisationer i USA – fra fredsgrupper og fagforeninger over Vietnam-veteraner, republikanere mod krig og »Business leaders for sensible priorities« til 11. september-efterladte og Hollywood-stjerner. En demonstration, der blev akkompagneret af andre demonstrationer i San Francisco (40.000-200.000 deltagere), Toronto, Montreal, Paris, Marseille, Lyon, Rostock, Göteborg, Moskva, Tokyo, Cairo, Damaskus, Bahrain, Honolulu og andre steder.
»Dette er ekstraordinært. Folk der aldrig før har demonstreret, går på gaden. Dette er en bevægelse, der vil udvikle sig til en protest, vi aldrig har set mage til,« sagde Ron Kovic op til demonstrationen. Og tilføjede: »De mennesker, der er del af denne bevægelse, holder dybt af deres land. De elsker det og føler, at deres land føres i en retning, som kun kan komme os til skade.«
Bevægelsen mod en amerikansk-ledet krig mod Irak er endnu ikke på niveau med protesterne mod Vietnamkrigen i 1960’erne og 70’erne. Men den er langt stærkere, end Vietnam-protesterne var i samme fase, dvs. før USA havde løsnet skud mod fjenden. Med hjælp fra demokratiets nye informationsværktøj, internettet, knokler aktivisterne for i tide at skabe en protest stærk nok til at afskrække præsident Bush i Det Hvide Hus fra at indlede et massivt angreb på
Irak. Omvendt er det også for præsidenten blevet et kapløb med tiden, hvis han skal nå at iværksætte en militær intervention, inden det irakiske ørkensand bliver for varmt, og modstanden mod krig bliver af uhåndterlige dimensioner.

PROTESTERNE HAR hidtil været hæmmet af, at »enhver, som har vovet at hæve stemmen eller handle imod, øjeblikkelig er blevet affærdiget, marginaliseret eller dæmoniseret. Hver gang med patriotisme som dække,« som Hollywood-stjernen Jessica Lange sagde ved demonstrationen lørdag. Nu synes det imidlertid som om tanke- og tale-forbuddet efter 11. september er brudt. Som om mange har fået nok af, hvad de oplever som den amerikanske regerings dobbelte standarder. Som canadiske fredsaktivister påpegede i Information fredag, opfylder USA under George Bush centrale betingelser for selv at kunne kaldes en slyngelstat: Man hævder sin ret til at ignorere FN’s Sikkerhedsråd, man nægter at undertegne en stribe internationale aftaler, man nægter krigsfanger grundlæggende retssikkerhed, man videreudvikler et stort atomvåbenprogram, og man bevæger sig på grænsen af – nogle siger overskrider – konventionerne mod biologiske og kemiske våben. Derfor rakte parolerne ved demonstrationen i Washington længere end til et nej til krigen. »Fjern USA’s masseødelæggelsesvåben« var den anden hovedparole.
Når protesterne indtil nu har været tøvende, har det en årsag mere: Saddam Hussein er en skrupelløs tyran, og det er sin sag at bringe sig i en situation, hvor man kan tages til indtægt for at beskytte hans regime og optræde som ’nyttig idiot’ for ham. En anklage, som især de stadig flere fredsaktivister, der rejser til Bagdad, er udsat for.
Det er imidlertid vilkåret, når man åbner munden: Man løber altid risikoen for at blive, hvis ikke den ene så den anden parts nyttige idiot. Og i den aktuelle sag er det afgørende argument, at en snarlig amerikansk-ledet krig vil kunne bringe massive ofre i en uskyldig, i forvejen nødlidende irakisk befolkning for at ramme én person, som notorisk ikke udgør en akut trussel mod hverken USA eller den globale sikkerhed.
Den fremvoksende fredsbevægelse vil kunne vinde yderligere afgørende opbakning og troværdighed, hvis den i sine paroler betoner behovet for forhandlinger og tilslutter sig det krav, der nu fremføres fra både arabisk og vestlig side om, at Iraks diktator må træde tilbage og gå i eksil som led i en diplomatisk løsning.
P.S. I Danmark har fredsgrupperne valgt at spare krudtet til næste internationale protestdag mod krigen: Den 15. februar. Sæt kryds i kalenderen

jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu