Læsetid: 3 min.

Fredens admiral

I omhyggeligt redigeret udgave bruger Beijing historien om en admiral fra Ming-dynastiet til at forsikre verden om landets fredelige intentioner. Men historien viser sig at være et rigtig dårligt eksempel
6. august 2005

I året 1405, under Ming Dynastiet, tog admiral Zheng He med 300 skibe og 27.000 mand ud i verden. Ikke for at bekrige og underlægge sig folk. Nej, det var som en fredens ambassadør, en fortaler for fri handel og kulturel forståelse. Med den historiske viden i baglommen kan man naturligvis konkludere, at Kinas intentioner i fremtiden vil være lige så forsonlige. Så I kan tage det ganske roligt. Et stærkere Kina skal ikke ses som en trussel.

Det er Beijings lindrende budskab til specielt lederne i asiatiske hovedstæder, der er beklemte ved Kinas stigende økonomiske og militære magt. 600-året for starten på det første af Zhengs syv togter, der bevisligt tog ham hele vejen til Afrikas østkyst, bruges til at overbevise verden om, at Kinas ledere mener det, når de taler om 'fredelig sameksistens' og 'fredelig udvikling'.

Alarmklokkerne begynder at bimle, hver gang Kina annoncerer flere penge til militæret. (Det officielle militære budget for 2005 er 30 milliarder dollar, 13 procent mere end sidste år. En Pentagon rapport vurderer, at tallet kan være tre gange højere). Men selv om Zheng tog ud med den største armada, verden havde set, betød det jo alligevel ikke, at hensigten var strid, påpeger Beijing.

Zheng He fik angiveligt kastet anker i flere end 30 lande. Nogle af flådens skibe var 130 meter lange - til sammenligning var Christoffer Columbus' skibe sølle 20 meter. Ifølge en mere dubiøs teori skulle Zheng også være ankommet i Amerika 71 år før Columbus.

"Det er stadig kontroversielt, men han (Zheng He) var mægtigere end Columbus," sagde Sindhu Dharmali, der leder arrangementer i Indonesien til minde om Zhengs ankomst der.

Da admiralen, eunukken og muslimen Zheng vendte hjem til Kina i 1433, havde landet imidlertid tabt interessen for omverdenen og lukket sig indadtil. De vestlige magter fik i midten af 1800-tallet revet dørene til Kina op, men de lukkede sig igen under Formand Mao. Nu følger nutidens Kina dog i slipstrømmen på Zheng Hes flåde ud i verden. Da daværende leder Deng Xiaoping ville samspil med omverdenen, var det Zheng He, som blev fremhævet. Zheng stod for det Kina, han selv ønskede, sagde Deng i '84.

600-året for Zhengs afgang fejres med publikationer, festivaler, handelsmesser og tv-dokumentarer og fremhæves nu for at vise, at Kinas stigende indflydelse ikke skal frygtes.

Zheng He stod for 'fredfyldt diplomati', skrev Folkets Dagblad, regeringens talerør, i forbindelse med åbningen af en igangværende international handelsmesse, der afholdes i Semarang i Indonesien til Zhengs ære. "Zheng He formåede at promovere handel og kulturel udveksling og hjalp kinesere og indonesere til en større gensidig forståelse," hed det. Ved åbningen af messen sagde en kinesisk diplomat i Indonesien, at Zheng Hes idealer stadig styrer Kinas nutidige diplomati.

Det lyder alt sammen ret flot. Men hvis historien er en indikator for, hvordan et stærkere Kina vil behandle omverden i fremtiden, bør Kinas naboer i virkeligheden ryste i bukserne frem for at føle sig beroligede. Beijings version af Zheng og Ming dynastiets omgang med verden er nemlig yderst poleret og udelader belejligt 'detaljer'. Der var nemlig i virkeligheden ikke tale om godt naboskab.

En af flådens primære funktioner var at etablere og kontrollere Ming-dynastiets overdømme i havene omkring Asien og håndhæve systemet, der foreskrev, at udenlandske ledere skulle betale tribut til kejseren som et tegn på respekt.

Den kinesiske flåde fjernede med magt udenlandske overhoveder og ophævede tidligere alliancer. Kongen af Ceylon (Sri Lanka) blev i lænker ført til Kina for at sværge troskab til den kinesiske kejser, og flere hundrede embedsmænd fra fremmede magter, blandt andet fra Arabien, Afrika og Indien, blev tvunget til Kina for at underskrive handelsaftaler. Alene Zheng Hes flådes tilstedeværelse var en trussel i sig selv og satte en tyk streg under, hvem der bestemte.

Det lader bestemt ikke til at være en historiefortælling, som er værd at minde sine naboer om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu