Læsetid: 5 min.

Fredsaftalen i Darfur virker ikke

Flygtninge strømmer fortsat til Darfurs overfyldte lejre. Kampe mellem oprørere, regeringsstyrker og lovløse militser spreder rædsel i Sudans borgerkrigsramte provins til trods for en underskrevet fredsaftale
6. juni 2006

NYALA, DARFUR - "Hvis du ser, hvordan de bor, vil du begynde at græde. De er stuvet sammen henne i skolen. De sover flere familier sammen i klasseværelserne. Jeg har hjulpet dem her til morgen med at få kontakt til nogle af hjælpeorganisationerne, så de kan få plastikpresenninger og bygge deres eget skur. De taler også om mad. De er sultne."

Den ældre kvinde ryster på hovedet, imens hun fortæller om situationen for de nyankomne familier. Inden for den sidste måned er knap 4.000 familier flygtet fra angreb på deres landsbyer til lejrene omkring Nyala i Syddarfur.

I Dereige-lejren bor flere hundrede familier midlertidigt i lejrens skole. Kvinder, børn og mænd sidder i skyggen af de vindblæste stråhuse. Nogle af klasselokalerne har kun et stråtag tilbage til at beskytte imod den bagende sol. Andre har stadig flettede vægge, der kan holde det værste støv ude.

Kvinderne sidder med deres børn omkring sig i det røde sand. Nogle er ved at lave mad ved et lille bålsted midt i mængden. Familiernes få ejendele er stablet op i hjørnerne af klasselokalerne, så der er mest mulig gulvplads.

Akutte madrationer er blevet uddelt, men de fordrevne mangler stadig vanddunke, måtter, potter og andre nødvendige ting for at kunne leve i lejren. Hjælpeorganisationerne i Nyala diskuterer nu med de lokale myndigheder, hvor de mange familier må bo.

Brutale overgreb

Den ældre kvinde arbejder for en lokal hjælpeorganisation, som har et primitivt center for lejrens kvinder. I centeret kan kvinderne flette kurve og måtter og dermed få en lille indtægt. Centeret fungerer også som et værested, hvor kvindernes forfærdelige oplevelser kan blive bearbejdet. Historierne fra de nyankomne familier fortæller, at der er stor brug for hendes hjælp.

En ung kvinde fra den overfyldte skole fortæller, at hendes landsby blev angrebet to gange af militser. Første gang var om natten, hvor mænd på kameler og heste stjal alt, hvad de kunne komme i nærheden af i alle de omkringliggende landsbyer: Heste, æsler, kvæg og indbo, hvorefter de satte ild til hytterne.

Kvinder og børn løb for livet, imens mændene blev tilbage og prøvede at forsvare deres hjem.

Ni mænd blev dræbt ifølge kvinderne, som er mødt op i centeret for at fortælle deres historie.

"Der var så mange," siger den unge kvinde om mændene, der angreb landsbyerne.

Den lokale politistation blev også angrebet - to blev dræbt og resten flygtede.

"Politiet var også bange for militserne. Politiet har ikke våben, lige som de har," siger en af kvinderne, imens hun vugger frem og tilbage.

På ryggen sidder hendes 16 måneder gamle baby.

Dagen efter angrebet vendte kvinder og børn tilbage til deres landsbyer, men faren var ikke ovre. Endnu engang blev området angrebet. Denne gang ved højlys dag.

Kvinder blev voldtaget, og fire unge piger blev kidnappet. Ingen ved, hvor de er. Deres mødre er nu taget tilbage for at lede efter dem.

Efter angrebene sendte flere landsbyledere bud efter hjælp hos slægtninge i Nyala, som ligger flere timers kørsel nord for landsbyerne. De fik arrangeret busser, som kunne fragte de skræmte familier til lejrene i Nyala. Kvinden med barnet på ryggen fortæller, at hun flygtede til fods med sine børn til en nærliggende landsby, hvor hun kunne komme på en bus. Andre måtte gå i tre dage, før de fik hjælp.

Nogle af busserne blev angrebet på vej til Nyala, da de kørte igennem områder, som er under militsernes kontrol.

"Tre mænd blev dræbt, da vores bus blev angrebet, og tre blev såret. En pige blev skudt igennem kinderne, og hendes tunge blev skåret af. Hun døde," fortæller kvinden med barnet.

De andre kvinder kigger ned i det røde sand. En af dem tager sig til hovedet. Flere kigger ud i luften. Blikkene er bedrøvede.

En anden kvinde fortæller, hvordan alle i bussen blev beordret udenfor og fik besked på at ligge sig fladt ned på jorden med hovedet nedad. Dem, der ikke havde penge at give til de bevæbnede mænd, fik bank.

"Vi ejer kun det tøj, vi har på. Nogle af os kom hertil nøgne, fordi vi blev berøvet alt. De andre i lejren har givet os det tøj, vi har på," siger en ældre kvinde.

En af kvinderne fortæller, at hun ikke har set sin mand i fire dage. Han gik sammen med en anden mand efter hjælp. Kvinden fortæller, at hendes mand blev banket under angrebet på deres landsby og har ikke været sig selv siden.

"Han havde det ikke godt. Han kan tale, men han kan ikke holde koncentrationen. Han taler om flere forskellige ting på en gang," siger den spinkle kvinde, som flygtede sammen med sine seks børn.

Den yngste på et år trasker rundt i sandet. Han har ingen bukser på og er lige så beskidt som de andre børn, kvinderne har taget med.

Beskyttelsespenge

Landsbylederne, som ledte deres folk op til Nyala, fortæller, at situationen i deres område har været anspændt længe. De tilhører alle afrikanske stammer, der slog sig ned som landmænd for over 30 år siden. Jorden tilhører oprindeligt arabiske nomader, men de fik lov til at dyrke den. Da borgerkrigen for alvor begyndte at eskalere i Darfur for tre år siden, blev forholdet mellem nomadefolket og landmændene mere anspændt. Kvæget blev stjålet af bevæbnede mænd, som af og til gik på røvertogt i landsbyerne. Ifølge landsbylederne har militserne to træningslejre henholdsvis fem og to timer væk til fods fra deres landsbyer.

"Militserne går ud fra disse baser og angriber landsbyerne og stjæler kvæget," siger en af landsbylederne.

Han fortæller, at den øverste leder af nomaderne har beskyldt dem for at støtte oprørsgrupperne.

"Hver måned, når det var markedsdag, kom den øverste militsleder ind i vores by sammen med sine militser. Han fortalte folk, at han beskyttede dem, og derfor skulle de hjælpe hans soldater," fortæller landsbylederen.

Landsbyboerne gav militserne korn, geder og kvæg, når de bad om det.

"Vi kunne på ingen måde gå til modangreb. Så ville de slå os ihjel," siger lederen, som har mistet troen på at vende tilbage.

"Vi kan ikke længere bo i arabernes land."

En ældre landsbyleder, som sidder ved siden af ham, ryster på hovedet.

Til spørgsmålet om den nylig underskrevne fredaftale mellem den sudanesiske regering og den ene fraktion af oprørsgruppen SLA vil ændre på deres situation, siger en ældre mand:

"Vi ved ikke noget om fredsaftalen, og om den vil bringe os fred. Men når der kommer nye familier hertil, som fortæller, at folk bliver dræbt og såret, så viser det, at fredsaftalen ikke betyder noget."

"De eneste, der kan beskytte os er hjælpeorganisationerne og FN. Regeringen er ikke længere neutral," siger en af landsbylederne.

I mens historierne er blevet fortalt har den ældre kvinde i kvindecenteret fået navnene på nogle af de nyankomne kvinder og fortalt dem om centeret. Hun håber, at de vil modtage hendes hjælp, så de kan glemme deres oplevelser - "lidt efter lidt".

Malene Haakansson er journalist hos Folkekirkens Nødhjælp

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her