Læsetid: 3 min.

Var det en fredspris?

Tildelingen af Nobels Fredspris til mikrolånenes skaber, Muhammad Yunus, vækker begejstring og èn kritisk røst: skaber fattigdomsbekæmpelse fred?
14. oktober 2006

Der var begejstring og uenighed blandt de globale kommentatorer, da Nobel-komiteen i Oslo i går afslørede, at Nobels Fredspris i år skal gå til Grameen Bank og dens bangladeshiske grundlægger, Muhammad Yunus.

Yunus modtager prisen for indførelsen af de såkaldte mikrolån, der i dag regnes for en af de allermest effektive måder at hjælpe fattige mennesker på.

Oxford Universitys indflydelsesrige udviklingsøkonom Paul Collier forklarede Information, at "Muhammad Yunus har begået en genistreg, som han i høj grad har fortjent fredsprisen for".

Og udviklingsminister Ulla Tørnæs mente, at prisen tjener Nobelkomiteen til stor ære ved at "drage en direkte parallel mellem fattige menneskers vilkår og fred og stabilitet i verden".

Stor mikrosucces

Men den norske freds- og konfliktforsker Johan Galtung mener, at Komiteen har forrådt ånden i Alfred Nobels testamente ved at give fredsprisen til en fattigdomsbekæmper:

"Alfred Nobels ønske var, at prisen skulle gå til forkæmpere for broderskab mellem nationer, for afskaffelse eller reduktion af stående hære, eller for fredskonferencer. Muhammad Yunus står bag et genialt columbusæg, men den falder ikke ind under nogen af de tre kategorier."

Yunus' columbusæg hedder mikrolån, og den opstod en dag for tredive år siden, hvor Yunus lånte 27 dollar til 42 kvinder i landsbyen Jobra i nærheden af Chittagong University, hvor han var ansat som professor i økonomi. Det gjorde det muligt for dem at tjene til overlevelsen på ris, kyllinger og andre små projekter.

Fra sin spæde start i Bangladesh dengang har ideen om at give små lån til fattige i dag spredt sig til 40 lande og en cirkulation på i alt op mod en milliard amerikanske dollar. DANIDA alene brugte sidste år 385 millioner kroner på mikrofinansiering i tolv lande.

Udviklingsforsker og Bangladesh-ekspert Kirsten Westergård forklarer: "I dag findes mikrolånene i hver eneste landsby i Bangladesh, men også helt anderledes steder som i Chicagos slum og Arkansas' landområder, hvor Bill Clinton tog ideen op, mens han var guvernør."

Også seniorforsker Steen Folke fra Dansk Institut for Internationale Studier, der i mange år har evalueret bistandsprojekter, taler rosende om Yunus' indsats: "Han har bevist tre interessante ting: Fattige mennesker kan være kreditværdige; de tilbagebetaler deres lån med en forbløffende rate helt op mod 98 procent. Det betaler sig at satse på kvinders særlige ansvarlighed i forhold til både produktion og reproduktion. Og at organisere lånene i grupper skaber en utroligt effektiv kollektiv ansvarlighedsmekanisme."

Steen Folke finder det helt rimeligt at give fredsprisen til et udviklingsprojekt: "Fattigdomsproblemerne er en meget central del af verdens uligheder og er med til at destabilisere den: Folk flygter fra fattigdom, fattigdom skaber konflikter i lokalsamfund og så videre."

Ulla Tørnæs er enig: "En mindre fattig og en mere virkedygtig verden er også en fredeligere verden," siger hun.

Fattigdom og krig

Økonomen Paul Collier har sammen med sin kollega Anke Hoeffler lagt navn til en videnskabelig model, der anskueliggør denne sammenhæng:

"Ved at se på alle verdens borgerkrige gennem de sidste 40 år fandt vi frem til, at der er en stærk tendens til, at risikoen for borgerkrig er langt større i et land, hvor gennemsnitsindkomsten er lav," siger Paul Collier, der netop er kommet hjem fra et møde med FN's nye genopbygningskommission, hvor han har argumenteret for den pointe:

"Når man skal have lande ud af konflikter, må man også sikre økonomisk udvikling. Ellers starter konflikterne igen. Og Grameen Bank er et meget succesfuldt eksempel på præcis den grundlæggende, praktiske økonomiske udvikling for almindelige mennesker, der gør samfund sikrere. Derfor er det helt fortjent, at de får fredsprisen," siger han.

Johan Galtung tvivler dog: "Tre af verdens mest krigeriske lande er også blandt verdens rigeste: USA, England og Israel. Der er intet bevis for, at rige mennesker er mindre krigeriske. Reduktion af klasseskel virker heller ikke fredsskabende: De fleste revolutioner har været ført an af middelklassen. Jeg kan ikke se noget bevis for, at økonomisk udvikling vil gøre verden til et fredeligere sted."

Det betyder dog ikke, at Muhammad Yunus ikke ifølge Galtung har gjort verden til et bedre sted:

"Afskaffelse af fattigdom er et gode i sig selv, for fattigdom skaber lidelse. Så en udviklingspris har han fuldt ud fortjent."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her