Læsetid: 3 min.

Fredspris med formål

12. oktober 1996

DA FRANCIS SEJERSTED, den norske Nobel-komités formand, fredag motiverede tildelingen af årets fredspris til biskop Carlos Belo og Jose Ramos-Horta, begrundede han det med prismodtagernes arbejde "for en retfærdig og fredelig løsning på Østtimor-konflikten".
Som sådan er tildelingen både fortjent og ukontroversiel.
Carlos Belo har som lokal kirkeleder utrætteligt arbejdet for Østtimors sag i stadig kontakt med de indonesiske myndigheder - en svær balancegang.
Og Ramos-Horta, har været international talsmand for den østtimorske befrielsesbevægelse FRETILIN, siden bevægelsens leder, Xanana Guzmao, blev buret inde af de indonesiske magthavere i 1975.
Nobel-komiteens valg blev da også hilst velkommen af en nærmest enig verdensopinion, bortset fra fra den forventede negative reaktion fra den indonesiske besættelsesmagt.

HVIS ENKELTE LÆSERE skulle have glemt, hvad Østtimor-konflikten går ud på, skal de have ubetinget syndsforladelse. Det har resten af verden nemlig også. Eller lader som om.
Siden Indonesien i 1975 invaderede den østlige del af Timor-øen, uskadeliggjorde FRETILIN's tilhængere med stor grusomhed og gjorde området til Indonesiens 27. provins, sænkede glemslens mørke sig stort set over halvøen.
Østtimor gæsteoptrådte senest i internationale avisoverskrifter i 1991, da de indonesiske magthavere lod nedskyde 50 ubevæbnede demonstranter i hovedstaden Dili.
Det fik for en stund Portugal på banen. Lissabon søgte at gøre afbigt for sit fyldige synderegister som kolonimagt og førte an i en diplomatisk offensiv for at få løst Østtimor ud af Djakartas kløer.
Siden har Østtimor været et fast punkt på FN's generalforsamlinger og i Amnesty International's og Human Rights Watch' årsrapporter. Og ikke mange andre steder.
Dilemmaet for det internationale samfund er til at føle på: På den ene side er den indonesiske annektering af Østtimor en ubestridelig overtrædelse af international ret - for ikke at tale om de efterfølgende grusomheder. På den anden er annekteringen en fuldbyrdet kendsgerning, som FRETILIN's fåtallige, men stadig kæmpende unge bjerg-krigere ikke kan ændre på.
Og så er Indonesien en politisk og økonomisk gigant, som det er klogt og profitabelt at holde gode forbindelser til.

SET I DETTE LYS er tildelingen af nobelfredsprisen en god markering.
Den sætter for en stund fokus på en glemt konflikt og tjener til opmuntring for de kræfter, der arbejder for en autonomi-løsning for Østtimor.
Dermed følger tildelingen den logik, der tidligere er lagt til grund for Nobel-komiteens udvælgelse, f.eks. i 1992, da den guatemalanske forkæmper for indianernes rettigheder, Rigoberta Manchu, fik prisen, eller året før, da prisen gik til Burmas dengang lidet kendte, fængslede oppositionsleder Aung San Suu Kyi.
En opmuntring til folkelige kræfter i kampen mod stærkt undertrykkende regimer. Med fredelige midler, forstår sig.
Som sådan er årets pristildeling langt bedre motiveret end de år, hvor fredsprisen går til politikere, der - groft sagt - belønnes for at løse de problemer, de grundlæggende selv har skabt.
Og som nogle gange har ført til udpegning af politiske ledere, der ret beset burde være nærmere en krigsforbryderdomstol end podiet i Oslo, jævnfør tildelingen i 1973 til Henry Kissinger.
Det skal også hilses velkommen, at fredsprisen ikke i år gives til mediernes favorit, den tidligere amerikanske vice-udenrigsminister og Bosnien-mægler Richard Holbrooke.
Dayton-fredsaftalen, som Holbrooke stod fadder til, er nok habilt politisk håndværk, men tjener grundlæggende amerikanske politiske interesser. Og nok har Dayton-aftalen ført til et stop for krigen, men næppe til nogen langtidsholdbar løsning.
Valget af Carlos Belo og Ramos-Horta kan forhåbentlig tjene til øget interesse for den østtimorske sag. Når det er sagt, kan man udtrykke håbet om, at Nobelkomiteen næste gang træffer et valg, der virkelig rykker noget, og belønner den fængslede kinesiske systemkritiker Wei Jingsheng.
Med den risiko, det indebærer, for fornærmede politiske reaktioner fra Riget i Midten.

on (Ole Nyeng)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu