TEL AVIV - At Muhammed ElBaredei sammen med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), FN-organisationen, som han står i spidsen for, tildeles Nobels Fredspris for 2005 virker for mellemøstlige iagttagere som en næsten alt for aktuel kommentar. Regionen står midt i endnu et opgør om de iranske atomprogrammer, og som et ægte trekantdrama er Israel - der ofte betragtes som anledningen til iranernes bestræbelser - ved at gøre sig gode venner med atommagten Pakistan.
I alle tre tilfælde er der store problemer med at anerkende ikke-spredningsaftalen, som er blevet et af Muhammed ElBaradeis vigtigste fokuspunkter i arbejdet.
"Det er jo denne del af verden, det først og fremmest drejer sig om," siger journalisten Francesca Fawalfa, der for Amman-dagbladet Jordan Times dækker international politik i regionen. "Jo, der er skam også problemer med Nordkorea, men herudover ligger hans arbejde for ikkespredning stort set i Mellemøsten, og det er helt givet en erkendelse af sprængfaren i regionen, der ligger bag prisen."
Den iranske trussel
"På et tidspunkt, hvor truslen fra atomvåben igen forøges, ønsker Den norske Nobelkomite at understrege, at denne trussel skal imødegås med det bredest mulige internationale samarbejde," hedder det i komiteens motivation for tildelingen.
Helt aktuelt lykkedes det Muhammed ElBaradei tidligere på ugen at sikre sig russisk tilsagn om at lægge større pres på Iran. Det betragtes som et gennembrud, idet styret i Moskva længe har været tilbageholdende med at involvere sig. Men netop denne udvidelse af indsatsens internationale sammensætning ses også som en vej til at lukke luften ud af en reel eller tænkt trussel, som vurderes at være en vigtig grund til Israels store interesse for at forbedre sine relationer til Pakistan.
Da Muhammed ElBaradei, der er egypter og har en fortid i sit lands diplomati, sidste år besøgte Cairo og talte på byens universiteter, kom han under svær kritik for at være under amerikansk indflydelse. Mange undrede sig over, at han havde lagt så stor vægt på at undersøge, hvad Saddam Hussein måtte have gemt af vejen af masseødelæggelsesvåben, mens han tilsyneladende var tilbageholdende i sine krav over for Israel.
Synlig organisation
"Han kan næsten ikke bevæge sig uden at møde kritik. Det ligger i selve jobbet, som rører ved nogle af de mest pinagtige emner i nogle af verdens mest pinagtige konflikter," siger den palæstinensiske forsker Manuel Hassassian fra Bethlehems Universitet på Vestbredden. "Han er frygtløs og har derfor kunnet omdanne IAEA fra et kønsløst FN-agentur til en synlig organisation, hvilket skaber fjender."
Således er hans mest stejle modstandere netop at finde i Israel og USA, som var meget imod at give ham en tredje periode på posten for en måned siden, idet administrationen i Washington længe har anset ElBaradei for at være blød over for til Iran.
"Mange betragter det som en vittighed at tildele ElBaradei Nobelprisen," siger professor Efraim Inbar fra det israelske Bar Ilan Universitet. "I Israel betragtes IAEA som ekspert i at trække tiden ud, mens iranerne får lov til at bygge videre og snakke sig fra deres forpligtelser."
Professor Inbar påpeger, at mange israelske ledere anser det for fejlagtigt at sætte en tidligere diplomat til at lede IAEA, og at en kemiker eller politisk strateg ville være bedre egnet til jobbet. Men man medgiver også, at hans egyptiske baggrund er en stor fordel.
"Han kender denne del af verden på en anden måde, end mange vestlige diplomater ville kunne komme til," er Francesca Fawalfa enig i. "Og selvom mange betragter ham som vestligt påvirket, nyder han også større respekt mange steder, fordi han er egypter. Dette er en af grundene til, at hans indsats er blevet så vigtig, og at det kunne have set meget værre ud, hvis han ikke havde været her."
