Læsetid: 3 min.

Frels mig ikke

23. december 2005

Lise Nørgaard skriver i andet bind af sine erindringer De sendte en dame, om hvordan hun som journalistelev på Roskilde Dagblad i 30'erne skrev en leder, hvor hun én gang for alle satte Hitler på plads. Af uransagelige årsager havde det ingen effekt. Han har måske ikke fået den læst.

Man har ofte lejlighed til at sende Lise Nørgaard en kærlig tanke den dag i dag.

Nu har den norske - måske snart islandske(?) - avis Berlingske Tidende afskaffet det søde billede af chefredaktør Niels Lunde, der smilte polisk, skråt op til fotografen på lederplads. Det er en skam. Dagen kom så godt i gang ved at undre sig over, hvad Fanden han forestillede sig med det tuttenuttekontrafej? Det har dog ikke ændret på avisens ledere, som ifølge samme Niels Lunde er nøje afstemt efter, hvad læserne formodes at mene. Og vi kan stadig læse på forsiden, hvad avisen mener, hvis ikke vi kan klare spændingen til vi får slået op på ledersiden. Den er også godt gemt af vejen mellem Business og Ejendomme.

Utallige brugerundersøgelser har vist, at Berlingerens læsere ikke bryder sig om at blive sagt imod, eller på anden måde få udvidet deres horisont, så derfor kunne man i forgårs, den 21. december, læse, at de ærværdige emeritus ambassadører, der tager bladet fra munden i udlændingedebatten, ikke har fattet en brik af det hele.

Nu har jeg en alder, der gør det muligt for mig, at kende flere af de pågældende personligt, og jeg må sige, at enten tager Berlingeren fejl, eller også gør jeg. Flere af dem vil jeg beskrive som inkarnerede Berlingeren læsere. Men pyt nu med det. Berlingeren må mene, hvad den vil. Eller hvad læserne vil.

Det må Politiken også.

Politiken mener, at verden skal være et bedre sted. Og den gør, hvad den kan. Forleden kunne de undrende læsere vågne op til, hvad der til forveksling lignede en livstilsannonce fra IKEA på forsiden. Det var det bare ikke. Det var en opfordring til at sende et kogesæt til jordskælvsramte overlevende i Pakistan.

Landet, hvor USA's gode støtte præsident Musharaf ikke har råd til effektivt hjælpearbejde, fordi pengene skal bruges til oprustning, landet, hvor 20 procent af de officielle folkeskoler ikke eksisterer i virkeligheden og hvor 70 procent af dem, der eksisterer ifølge en undersøgelse for nylig, mangler, el, vand og lærere, det land skal frelses af Politikens læsere.

Det er måske rimeligt nok, da der åbenbart ikke er andre, der vil.

Og ligesom Berlingeren er Politiken i tråd med sine abonnenter. Over tre millioner kroner samlede læserne ind på under én uge. Hjertet på rette sted, og gryder til Pakistan.

Og da det var på plads, var tiden inde til at feje for egen dør. Hvor der dage forinden var kogesæt, var det nu 12 alvorligt udseende intellektuelle: "Det er på tide vi siger fra".

Gu' er det så. På høje tid. Og det er også på høje tid, at avisredaktører ser i øjnene, at deres opgave er at give os mulighed for selv at tage stilling. De skal ikke fortælle os, hvad vi skal mene. Og når de slår kogesæt og Suzanne Brøgger i hovedet på mig, uanset hvor velmenende det er og for den sags skyld, uanset hvor enig jeg kan være, så bliver jeg kontrær.

Lige så kontrær jeg bliver, når BT's side 2 Buddha (læs: Meier Carlsen) forklarer mig, at Dansk Folkeparti i Louise Frevert-sagen beviste, at de ikke er landsbytosser, men pæne og ordentlige mennesker, som du og jeg (som Erik Meier Carlsen måske) - men fandengaleme ikke som mig! - eller når Jyllands-Posten forsøger at bilde mig ind, at det er i ytringsfrihedens navn, de sviner anderledes tænkende til. Vorherre bevare os.

Det er ikke fordi, der er noget galt med at have meninger, eller at give udtryk for dem.

Det er jeg nærmest for og har sjældent holdt mig tilbage fra.

Men jeg læser aviser for at blive orienteret om verden omkring mig i alle dens afskygninger. Ordentlige reportager, velinformerede baggrundsanalyser, kontante interview. Meget gerne debatstof, og avisen må da også gerne udtrykke en mening. På lederplads.

Men primært er det avisens opgave at informere mig.

Ikke at frelse mig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her