Læsetid: 3 min.

Fremad, Fogh

Nationen venter på, at du træder i karakter som feltherre. Napoleon var også en lille mand, men han forstod at skabe begejstring for sine felttog
28. november 2006

It's not enough that we do our best; sometimes we have to do what's required.

Winston Churchill

Kære Anders Fogh Rasmussen.

Jeg er ked af at måtte sige det. Men som gammel officer synes jeg, at du griber din rolle som statsminister i et krigsførende land helt forkert an. Der er ikke noget at sige til, at opbakningen til dine krige er dalende blandt civilbefolkningen.

Du sender for tiden blomsten af Danmarks ungdom i krig to steder langt fra fædrelandet. Siden 1864 har vi ikke været involveret i et så heroisk foretagende, bortset fra u-båden Sælens tapre indsats i ørkenkrigen 2002-03. Det var en original idé, som tjener dig til ære. Besætningen kæmpede mest mod nedslidt og forældet teknologi. Men det var alligevel flot. Hjemturen på dækket af et andet skib kunne ikke være mere effektfuld.

Anden Verdenskrig var, som du har fremhævet flere gange, et lavpunkt med hensyn til Danmarks ære i politik såvel som på slagmarken. På den baggrund lever du ikke op til de forventninger, man må stille til dig som den øverste kommanderende for de danske styrker. Du har sagt nej over 200 gange til at blive interviewet om krigenes gang. Det gjorde Saddam Hussein også, da det begyndte at gå galt for ham. Men han havde Komiske Ali til at informere pressen. Du har kun Komiske Per Stig og det er ikke nok, selv om han gør, hvad han kan for at få os til at tro, at det går fremad i Irak.

. Du kan finde andre forbilleder i det 20. århundredes europæiske krige.

Otte gode råd

Her er et par forslag til, hvordan du kunde rette op på dit lidt ynkelige image som leder af et land i krig. Jeg er ked af at være nødt til at skrive sådan, men det kræver pligten over for fædrelandet. Du burde:

* aktivt bruge dit store talent for iscenesættelse og arrangere troppeparader på H.C. Andersens Boulevard og centrale steder i de store byer. Dér kan du hilse de forbidefilerende væbnede styrker flankeret af Søren Espersen og Helge Adam Møller. Du behøver ikke at skyde geværer af, således som Saddam Hussein plejede at gøre,

* dagligt holde heroiske og opmuntrende taler i radio og tv. F.eks. transmissioner fra Parken i København, hvor jeg sammen med begejstrede danskere kunne give dig tilslutning til dine felttog. Richard Ragnvald giver sikkert gerne et opvarmningsnummer,

* køre en daglig tur på din racercykle i de københavnske gader for at holde modet oppe hos københavnerne. Ligesom Kong Christian X gjorde det på sin hest i de fem forbandede år, som har din store interesse. Som barn havde jeg et billede af kongen til hest over min seng, og jeg ser gerne et billede af dig på cykel over mine børns senge - selvfølgelig med cykelhjelm,

* jævnligt besøge og opmuntre de sårede soldater på hospitalet. Tag din kone med,

* udsende offentlige appeller om, at vi alle skal spare af hensyn til de store krigsudgifter. Her burde du være på hjemmebane. Vi må alle bringe ofre. Du kunne overveje at indføre en række rationeringer af psykologiske grunde. Mørklægning vil foreløbigt være at gå for vidt. Men et par sandsække på Nørreport Station ville gøre sig,

* træde offentligt frem i de forskellige værns kamp- og gallauniformer ligesom din gode ven George W. Bush. Tænk på Winston Churchill i battledress og Herman Görings pragtfulde kostumer helt uden anden sammenligning i øvrigt. Du behøver ikke at være bevæbnet, således som din forsvarsminister Søren Gade har for vane. Men en marskalstav ville virke fint. Du har vist ikke været soldat, så uniformer virker måske lidt akavet. Men der er nok ingen vej udenom. Du vil se kæk ud i matrostøj,

* stirre og pege på os fra alle plakatsøjler med teksten: Dit fædreland har brug for dig,

* aktivere din hustru til at organisere danske kvinder til at sy solhatte til de danske jenser i ørknen og måske også lidt uldent til den kolde afghanske vinter. De kunne også skrive opmuntrende breve til de soldater, der ikke har kærester og sende små pakker med lækkerier. Sådan plejer store statsmænds hustruer at gøre.

Det er bare at rette ryggen og se at komme i gang. Der er kun én vej og det er fremad.

Med skarp honnør

Jan Krag Jacobsen, forhenværende løjtnant af reserven

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu