Læsetid: 5 min.

Fremgang og konkurrence i danske museer

Gratis adgang til statens museer gav gode resultater i det foregående år, hvor statsmuseerne oplevede stor fremgang i besøgstallet. Initiativet fanger nye målgrupper, som går anderledes på museum. For de private museer betyder det større konkurrence
8. januar 2007

2006 var et godt år for de store danske statsmuseer. Især Statens Museum for Kunst udmærkede sig med en fremgang på 57 procent i antallet af besøgende og nåede derved op på 400.000 gæster.

Nationalmuseet kunne i 2006 byde velkommen til 24,8 procent flere gæster end i 2005 og kan bryste sig af at have delt den danske kulturskat med over en halvmillion mennesker.

På de to museer forklarer man den store stigning med Kulturministeriets initiativ med gratis adgang til kulturarven, der trådte i kraft den 1. januar 2006. Initiativet betyder, at Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet nu får statstilskud for at give borgere gratis adgang til de permanente samlinger.

Allis Helleland, direktør for Statens Museum for Kunst, siger:

"Den stigning, vi oplevede i 2006, hænger meget sammen med, at vi har gratis adgang til vores permanente samling. En stor del af året var vores permanent samling lukket på grund af ombyg-ning, men siden vi åbnede i oktober. har vi kunne se. hvordan antallet af besøgen-de er steget."

På Nationalmuseet laver man også en direkte kobling mellem den gratis adgang og den stigende antal besøgen-de. Nils M. Jensen, kommu-nikationschef for National-museet, siger:

"Der er flere faktorer, som har indflydelse på, at vi i 2006 oplevede en stigning i antal af gæster. I december var der eksempelvis mange børnefamilier på museet, fordi vi valgte at følge op på DR's julekalender og viste udstillingen 'Absalons hemmeligheder'. Men stigningen skal i første omgang forklares ud fra, at vi nu har gratis adgang. Vi har oplevet en stigning på trods af den mest populær og besøgte samling, Danmarks Oldtid, har været lukket i 2006 og på trods af en meget varm sommer."

Konkurrenceforvridning

Flere private museer, som ikke har gratis adgang for alle, oplevede derimod et fald i besøgstallet i 2006.

De private museer mener derfor, at det, at Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet kan byde alle gratis ind, medfører en konkurrence-forvridning.

Kunstmuseet Arken, der var under ombygning i 2006, havde kun besøg af 95.003 gæster. Det er et markant fald i forhold til de 175.000 besøgende i 2005.

Arkens direktør, Christian Gether, siger:

"Konkurrenceforholdene har ændret sig voldsomt det seneste år i Københavns området. Det, at Statens Mu-seum for Kunst har indført gratis adgang, betyder skær-pet konkurrence for os. Vi lever af billetsalget. Det er jo det, vi betaler husleje, lønninger og drift med. Jeg mener ikke, det er negativt, at borgere nu har gratis adgang til en del af vores ku-turarv, eller at Statens Museum for Kunst får de millioner, de nu får til at dække deres tab ved at indføre gratis adgang. Men det betyder jo bare, at så er de nogle millioner bedre stillet end os. Det forvrider konkurrencen for museer i Københavns område."

Christian Gether forklarer, at et af de områder, hvor de Arken kan mærke kon-kurrencen, er markedsføringen. I de kommende år bliver Arken nødt til at bruge flere penge på markedsføring for at lokke flere til Vestegen.

Men selv om gratis adgang til kulturarven har betydet flere gæster for Statens mu-seum for Kunst og Nationalmuseet, hænger de ting ikke altid sammen. Arken havde eksempelvis gratis adgang hele efteråret 2006, uden at det medførte flere besøgende, faktisk faldt besøgstallet i den periode i forhold til foråret og sommer, oplyser kommunikationschef Christina Bilde.

Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk oplevede ligesom Arken et fald i antallet af gæster det foregående år. Selv om de kunne tælle 351.122 gæster i 2006, er det et fald på ca. 125.000 i forhold til 2005.

Museums-direktør Poul Erik Tøjner er enig med Christian Gether i, at gratis adgang til statsmuseer ska-ber en konkurrenceforvrid-ning i forhold til private museer som Arken og Louisiana. Når valget står mellem at gå gratis på museum i indre København eller tage turen ud af byen til Ishøj eller Humlebæk, vil mange københavner vælge at blive i byen.

Det havde måske set anderledes ud, hvis alle museer kunne byde på et gratis besøg, mener museumsdirektører Christian Gether og Poul Erik Tøjner.

Dominoeffekt

På Aarhus Kunstmuseum ARoS synes man ikke at kunne mærke den konkurrence, de sjællandske private museumsdirektører peger på. På ARoS oplevede man i 2006 en stigning på 43.000 besøgende i forhold til 2005. I alt var der 373.000 mennesker, der fik en kunstoplevelse med sig hjem fra ARoS. Kommunikationschef, Bjarne Bækgaard, siger:

"Vi kan ikke mærke større konkurrence på grund af den gratis adgang på nogle museer. Faktisk tror vi på den modsatte effekt, altså at når der er gratis adgang nogle steder, vil flere vælge at gå på museum, som så vil skabe en slags dominoeffekt, hvor flere og flere får interesse for at gå på museum og også er villig til at betale entré."

Allis Helleland, direktør for Statens Museum for Kunst er heller ikke enig i, at det statstilskud, som Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst nu får, skaber konkurrence mellem de store kunstmuseer.

"Vi har kun gratis adgang til vores permanente samling som består af 10.000 værker, der er afgørende for den danske kulturarv. Den samling kan hverken Arken eller Louisiana konkurrere med, for den er helt unik. Vi kan derimod konkurrere på vores udstillinger, men den skal man hos os også købe billet til, derfor holder argumenterne ikke," forklarer Allis Helleland.

Gæsterne kommer igen

Gratis adgang til statsmuse-er har udover en stigning i antallet af besøgende betydet to ting. Ét, at man nu både på Staten Museum for Kunst og på Nationalmuseet ser et andet publikum. To, at man nu kan registrere en anden måde at gå på museum på.

Allis Helleland siger:

"På Statens Museum for Kunst oplever vi, dels et helt nyt publikum har fået øjnene op for kunsten, dels at gæsterne kommer igen, nu hvor de i højere grad selv kan tilrettelægge besøget uden at skulle nå det hele på den samme billet."

Nils M. Jensen, kommunikationschef for Nationalmuseet, siger, at de på National-museet stadig er i færd med at lave brugeranalyser, men han forklarer:

"Det, vi kan se, er, at besøgsmønstret har ændret sig. Vores kernebrugere bruger os mere. De kommer på kortere men mere målrettede besøg for at opsøge specielle interesser i museets samlinger. Samtidig har vi mange nye gæster, som ikke kender museet, men nu benytter sig af den gratis adgang."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her