Læsetid: 3 min.

Fremgang for kvindelige forskere

Ni nye kvindelige professorer er resultatet af det såkaldte FREJA-program, der rettede sig specielt mod kvindelige forskere. Socialdemokraterne overvejer at gentage succesen, mens DF vil sætte ind med vejledning på universiteterne
26. april 2005

Det betaler sig at støtte kvinders forskning. Sådan lyder konklusionen på en gennemgang af FREJA-programmet, der blev oprettet i 1998 med henblik på at øge andelen af kvindelige forskere i Danmark. De 16 forskningsprojekter blev søsat gennem en finanslovsbevilling på 78 mio. kroner. De har banet vej for nye forskningsfelter, og andelen af kvindelige professorer er øget med 11 procent svarende til i alt ni stillinger.

Anja Boisen fik sin FREJA-bevilling som adjunkt, men er gennem sit forskningsprojekt blevet professor ved Mikroelektronikcenteret på DTU. Hun erkender, at forskning i udviklingen af mekaniske sensorer, der kan spore giftstoffer i fødevarer eller tungmetaller i drikkevand, ikke umiddelbart er særlig kvindeorienteret. Men anvendelsesmulighederne kan præges af projektets kvindelige forskere.

"Vi har allerede demonstreret, at vores sensor kan bruges til at spore brystkræft. Det er et område, man naturligt vil rette sin opmærksomhed mod som kvinde," siger Anja Boisen.

Hun mener, at FREJA-programmet har været med til at fastholde kvinder, der ellers ville være forsvundet fra forskningsverdenen.

"Forskningsmiljøet er ofte ikke særlig attraktivt for kvinder. Hvis de kommer ind i et miljø, der kun består af mænd, og samtidig oplever, at de ikke bliver hørt, så vil mange vælge en anden levevej. Jeg var selv på vej væk fra forskningen, efter jeg havde lavet min ph.d.," siger Anja Boisen.

Samfundsgavnligt

Berit Lilienthal Heitmann begyndte som leder af et forskningsprojekt, der skulle samle og harmonisere datamaterialer til brug for viden om kostens betydning for forebyggelse og udvikling af livsstilssygdomme som fedme, kræft og hjertesygdomme.

Projektet, der placerer sig et sted mellem ernæringsforskning og epidemiologi, har resulteret i et nyt center - Enheden for Epidemiologisk Kostforskning - og et professorat i epidemiologisk ernæringsforskning til Berit Lilienthal Heitmann. Hun peger på, at der er en vis forskel på mænd og kvinders forskningsdiscipliner, og at en styrkelse af de kvindelige områder kan være til stor gavn for samfundet.

"Forskning i både ernæring og epidemiologi har en vis tiltrækning på især kvindelige forskere. FREJA-bevillingen har gjort det muligt for os at drive forskning der er målrettet en kombination af disse to områder," siger Berit Lilienthal Hietmann.

Hun mener, at der er en tendens til, at mænd vælger de prestigefyldte områder f.eks. forskning i hjerner eller i gener og molekyler, mens kvinder lægger vægt på den mere 'bløde forskning'.

"Hvis man vil have publiceret studier om, hvordan gamle mennesker bliver ernæret på hospitaler, så er det langt sværere at få offentliggjort i de såkaldt prestigefyldte internationale tidsskrifter, end hvis man har fundet et nyt gen i en mus. I Sverige og Norge har man gjort en målrettet indsats for at få flere kvindelige professorer, men der halter Danmark bagefter," siger hun.

Anja Boisen mener også, at der fortsat er behov for at styrke kvinderne i forskningen. Hendes eget projekt består af lige dele mænd og kvinder, og hvis det billede skal smitte af på andre forskningsmiljøer, kræver det flere kvindelige rollemodeller.

"Jeg tror, at de bedste kvinder søger ind hos mig, fordi jeg fungerer som en slags rollemodel. Men der er forskel på kvinder og mænd, og kvinderne skal lære at formidle et budskab klart og være skarpere i deres kommunikation," siger Anja Boisen.

Hun anslår, at der vil gå 50-60 år før kønsfordelingen er mere ligelig, hvis ikke man fra samfundet side sætter ind med kurser, mentorordninger og helst en ny omgang FREJA.

Bedre vejledning på uni

Mens kvinderne tegner sig for 60 pct. af de universitetsstuderende, er ni ud af ti professorer mænd. På Christiansborg er der bred enighed om, at man fortsat skal styrke indsatsen for at tiltrække kvindelige forskere, men partierne er ikke enige om midlerne til målet.

Uddannelses- og ligestillingsordfører Louise Frevert (DF) har stor ros til FREJA-projektet.

"Det er helt afgørende, at vi får flere kvindelige forskere, men vi bør se på mulighederne for at fremme den kvindelige talentmasse på andre måder end gennem positiv særbehandling," siger hun.

Louise Frevert peger på, at kvinderne, allerede mens de studerer, skal motiveres til at forske, og at det kan ske ved at forbedre vejledningen på studierne.

"Der skal en holdningsændring til, og den kan disse nye rollemodeller forhåbentlig være med til at bane vejen for. Det er alfa og omega, at kvinder bliver behandlet ordentligt, men de må også selv komme på banen," siger hun.

Hos Socialdemokraterne er ligestillingsordfører, Kirsten Brosbøl derimod positiv over for at gentage FREJA-succesen.

"Nu har vi set resultaterne, og med dem i hånden bør vi overveje, om vi kan starte noget tilsvarende op igen," siger hun.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Videnskabsminister, Helge Sander (V).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu